Spring til indhold

Nicolas Bro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nicolas Bro
Nicolas Bro i Folketeatrets opsætning af Døden i Venedig.
Personlig information
Født16. marts 1972 (54 år)
København, Danmark
NationalitetDanmark Dansker
ForældreChristoffer Bro
Helle Hertz
SøskendeAnders Peter Bro,
Laura Bro Rediger på Wikidata
PartnerTheresa Stougaard Bro (g. 1995)
Børn1
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDen Danske Scenekunstskole Rediger på Wikidata
BeskæftigelseStemmeskuespiller, skuespiller Rediger på Wikidata
FagområdeSkuespilkunst Rediger på Wikidata
Aktive år1998-i dag
Nomineringer og priser
UdmærkelserTeaterpokalen (2006),
Ridder af Dannebrog (2006),
Reumertprisen for årets mandlige hovedrolle (2007),
Allen-legatet (2000),
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle (2007) med flere Rediger på Wikidata
BodilpriserBedste mandlige birolle (2006) for Voksne mennesker
bedste mandlige hovedrolle (2007) for Offscreen
RobertpriserÅrets mandlige birolle (2013) for Spies og Glistrup
Årets mandlige birolle (2016) for Mænd og høns
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nicolas Bro (født 16. marts 1972 i København) er en dansk skuespiller og dramatiker. Uddannet fra Statens Teaterskole i 1998 debuterede han som skuespiller i kortfilmen Valgaften samme år. Han har siden medvirket i danske film- og tv-produktioner som Rejseholdet (2002), De grønne slagtere (2003), Rembrandt (2003), Adams æbler (2005), Spies og Glistrup (2013), Journal 64 (2018), Retfærdighedens ryttere (2020) og Den sidste viking (2025).

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Bro blev født den 16. marts 1972 i København som søn af skuespiller Helle Hertz og skuespiller Christoffer Bro.[1] Han har en ældre bror, skuespiller Anders Peter Bro (f. 1965) og en yngre søster, skuespiller Laura Bro (f. 1973). Flere af hans nære familiemedlemmer er skuespillere; han er nevø til Vigga Bro (faster), Lone Hertz (moster) og Tony Rodian (morbror) og fætter til Steen Stig Lommer.

I 1978, da Bro var seks år gammel, forlod Bros mor, Helle, familien, da hun havde forelsket sig i en anden mand.[1] Bros far beholdt Bro og hans søskende hos sig, og hvor Bros søskende på skift boede hos Helle, mens de gik i gymnasiet, kom Bro aldrig til at bo sammen med sin mor igen.[1]

Karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Bro blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1998, sammen med bl. andre Stine Stengade og Nikolaj Lie Kaas. Han debuterede samme år som skuespiller i Anders Thomas Jensens kortfilm Valgaften. Filmen vandt i 1999 en Oscar for bedste kortfilm.[2]

I 2002 medvirkede Bro i DR-dramaserien Rejseholdet, hvor han spillede den udviklingshæmmede Otto.[3] Bro fik stor opmærksomhed for sin rolle, da mange troede at han faktisk var udviklingshæmmet. Bro begrundede senere sin succesfulde præstation med at han, på tidspunktet, ikke var en kendt skuespiller og at han “ikke kommer til at kunne gøre det igen”. Han udtalte videre, at han oplevede at fagfolk indenfor psykiatrien også troede at han var udviklingshæmmet i virkeligheden.[3] Rollen blev siden anset som Bros folkelige gennembrud.[3]

Hans talent for at spille sære karakterer afspejler sig også i hans filmkarriere, hvor han har haft mange markante biroller i danske film som De grønne slagtere, Rembrandt og Adams æbler. Hans første hovedrolle i en spillefilm var rollen som Anker i Jannik Johansens psykologiske thriller Mørke (2005). I 2006 modtog han en Bodil for bedste mandlige birolle for sin præstation i filmen Voksne mennesker. I 2005-06 kunne han opleves på tv i en serie af reklamefilm for Storebæltsbroen sammen med Mads Mikkelsen. Bro modtog i 2007 en Bodil i kategorien bedste mandlige hovedrolle for filmen Offscreen.

I 2008 optrådte Bro som Hamlet i åbningsforestillingerne af Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus.[4] Bro udtalte senere at han oplevede at få et angstanfald under en af forestillingerne og måtte få behandling i pausen.[4] For sin præstation som Hamlet vandt Bro for andet år i træk en Reumert for Årets mandlige hovedrolle og en tilhørende check på 100.000 kr.[5] Samme år var Bro vært på TV 2 Zulus Zulu Awards.[6]

I 2011 medvirkede Bro i Steven Spielbergs 1. verdenskrigsdrama War Horse i rollen som Friedrich, hestepasser i den tyske hær.[7] Rollen var Bros første internationale produktion og Bro udtalte senere at han havde løjet om at han kunne ride.[7] Bro fortalte senere at han fik en depression, da han til stor skuffelse ved filmens premiere opdagede at mange af hans centrale scener og monologer som Friedrich var blevet klippet ud af den færdige film. Bro fortalte at han efter færdiggørelsen af optagelserne til filmen havde modtaget en mail fra Spielberg, som havde rost hans præstation og fået Bros forventninger op.[7]

Bro var i en periode ansat på Det Kongelige Teater og har haft flere teaterroller på bl.a. Aveny-T, Kaleidoskop, Grønnegårdsteatret og Mungo Park. Som dramatiker har Nicolas Bro bl.a. skrevet stykkerne Natsværmerne og Guddommeliggørelsen af den laveste fællesnævner til Mammutteatret og Himmelstormerne til Østre Gasværk Teater.

Nicolas Bros skuespil findes bevaret i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek.

I 2025 fremførte Bro Anders Abildgaards langdigt IBIS på Teatret ved Sorte Hest.[8]

I 2026 optrådte Bro som Onkel Vanja i Anton Tjekhovs klassiker Onkel Vanja på Skuespilhuset.[9]

Privat

[redigér | rediger kildetekst]

Bro blev gift med teaterrekvisitør Theresa Stougaard Bro (født Petersen) i 1995.[10] Parret mødte hinanden, mens de begge gik på Krogerup Højskole.[10] Parret har sammen en søn (f. 2011).[11]

I 2012 fortalte Bro at han under en forestilling af Hamlet i Skuespilhuset i 2008 oplevede at få et angstanfald på scenen foran 650 mennesker.[4]

I 2023 fortalte Bro at han i midten af 2000’erne i en to-årig periode havde et stort alkoholforbrug. Han valgte at stoppe i 2007 og har ikke drukket alkohol siden.[12]

Bro udtalte i 2025 at han havde haft en depression siden 2012, hvor han medvirkede i Steven Spielbergs krigsdrama War Horse. Bro havde til stor skuffelse ved filmens premiere opdaget at mange af hans karakters centrale scener og monologer var klippet ud af den færdige film.[7]

Filmografi

[redigér | rediger kildetekst]

Film

[redigér | rediger kildetekst]
År Film Rolle
1998 Valgaften
2001En kærlighedshistorieJohn
Monas verdenFilmklipper
Anja og Viktor - Kærlighed ved første hik 2 Tatoo Mogens
2002Små UlykkerPortør
2003De grønne slagtereHus Hans
Regel nr. 1Palle
RembrandtJimmy
ReconstructionLeo Sand
BabySpritter
2004Den gode strømerMulle
KongekabaleJournalisten Henrik Moll
2005Af banen!Asger
MørkeAnker
Adams æblerAlkoholikeren Gunnar
Voksne menneskerMorfar
2006OffscreenSig selv
Der var engang en drengAlf
2007Udenfor kærlighedenWeinberger
Den Sorte MadonnaBrian
Hvid natBertel, Ulrichs bror
2009Over gaden under vandetAsk
2010BroderskabTykke
Usynlige venner
2011Jensen & Jensenstemme, Bjarne
2012War HorseFriederich, tysk menig hestepasser
Spies og GlistrupMogens Glistrup, dansk sagfører og politiker
2013AntboyLoppen
2014Antboy: Den Røde Furies hævnLoppen
2015Mænd og hønsJosef
2016Fuglene over sundetKaj
Antboy 3Loppen
2017Aldrig mere i morgenVincent
Dræberne fra NibeIb
Mens vi leverPeter Ilsøe
FantastenHasse
2018Journal 64Brandt
2019GooseboyViggo Mortensen
KollisionWagner
2020Retfærdighedens ryttere Emmenthaler
Kagefabrikken Niels Agger
2025 Den sidste viking

Tv-serier

[redigér | rediger kildetekst]
År Titel Rolle Noter
2002RejseholdetOtto
2009Forbrydelsen IIJustitsminister Thomas Buch
20141864D.G. Monrad
2014 Bankerot Tandfeen
2018 Sindsygelægen Jacob Riis, rapporter
Theo & Den Magiske Talisman Træmanden Julekalender
2019 DNA
2022 Fuhlendorff og de skøre riddere Borgmester Surmir
2025 Legenden Folke

Teater

[redigér | rediger kildetekst]
År Titel Rolle Teater
1994 Slottet Mammutteatret
1999 Natsværmer Mammutteatret
2008 Hamlet Hamlet Skuespilhuset
2025 IBIS Teatret ved Sorte Hest
2026 Onkel Vanja Onkel Vanja Skuespilhuset

Priser og hædersbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Film

[redigér | rediger kildetekst]

Teater

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1999: Reumerts Talent Pris
  • 2002: Reumert for Årets mandelige birolle i Skrigerne på Aveny-T
  • 2006: Teaterpokalen for Mephisto i Faust på Det Kongelige Teater
  • 2007: Reumert for Årets mandelige hovedrolle i Faust på Det Kongelige Teater
  • 2008: Reumert for Årets mandlige hovedrolle i Hamlet, Det Kongelige Teater[5]

Øvrige

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 Kaner, Af: Marie-Louise Truelsen
    Foto: Les (2017-11-13). "Nicolas Bro: 'Jeg kan ikke rigtig huske, hvornår det har været MIN drøm at blive skuespiller'". www.alt.dk. Hentet 2026-03-23.
  2. ↑ "Oscar til dansk kortfilm". DR. 1999-03-22. Hentet 2026-03-23.
  3. 1 2 3 "Nicolas Bro om sit gennembrud: Folk troede jeg var udviklingshæmmet". DR. 2017-03-29. Hentet 2026-03-23.
  4. 1 2 3 Euroman, Af SØREN RAVNSBORG (2012-02-10). "Dansk stjerne brød sammen på scene". Jyllands-Posten. Hentet 2026-03-25.
  5. 1 2 "Årets Reumert-vindere - TV 2". underholdning.tv2.dk. 2008-04-28. Hentet 2026-03-25.
  6. ↑ "Nicolas Bro: Fra Hamlet til Zulu-vært - TV 2". underholdning.tv2.dk. 2008-02-22. Hentet 2026-03-24.
  7. 1 2 3 4 "Nicolas Bro blev klippet næsten helt ud af Spielberg-film: "Jeg fik en depression"". kino.dk. Hentet 2026-03-23.
  8. ↑ "IBIS: Nicolas Bro giver en sviner på Teatret ved Sorte Hest". POV. 2025-11-01. Hentet 2026-03-24.
  9. ↑ "Onkel Vanja". Det KGL Teater. Hentet 2026-03-24.
  10. 1 2 "Nicolas Bro: Her er hans private kærlighed". BILLED-BLADET. 2023-02-26. Hentet 2026-03-23.
  11. ↑ "Nicolas Bro: Siger nej til jobs for sønnens skyld - TV 2". underholdning.tv2.dk. 2015-02-04. Hentet 2026-03-23.
  12. ↑ Vraa, Nikolaj (2023-11-04). "Nicolas Bro på vandvognen: Druk var tæt på at koste ægteskabet". www.alt.dk. Hentet 2026-03-23.
  13. ↑ "Ridder Nicolas - TV 2". underholdning.tv2.dk. 2006-12-15. Hentet 2026-03-25.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nicolas_Bro&oldid=12248627"