Niederschlesien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nedre Schlesien

Niederschlesien
Provins
1919–1945
Nedre Schlesiens flag
Flag
Nedre Schlesiens nationalvåben
Nationalvåben
Nedre Schlesiens placering
Nedre Schlesien (rød)
i Freistaat Preußen
Hovedstad Breslau nu Wrocław
Historie  
• Etableret
1919
• En del af Schlesien
1938-1941
• Ophørt
1945
Areal
• 1925
26.616 km²
Befolkning
• Anslået 1925
3.132.135
• Tæthed
117,7 /km²
Efterfulgte
Efterfulgt af
Schlesien
Voivodskabet Lubusz
Voivodskabet Nedre Schlesien
Voivodskabet Opole
Sachsen
Brandenburg

Niederschlesien er en tidligere provins i Freistaat Preußen, der tilhører den historiske region Schlesien. Hovedstaden var Breslau. Niederschlesien bestod af to Regierungsbezirke, Breslau og Liegnitz. Det nuværende polske Voivodskabet Nedre Schlesien dækker størsteparten af dette område efter delingen mellem Tyskland og Polen i 1945.

Areal og befolkning[redigér | rediger kildetekst]

26.616 km2 med 3.132.135 indbyggere(1925), 118 pr. km2. 1910—25 udgjorde befolkningstilvæksten 4,7 %.[1]

I 1925 boede 51,9 % af befolkningen i byerne, heraf 17,8 % i Breslau.[1]

Religion[redigér | rediger kildetekst]

I 1925 var 67,7 % evangeliske, 29,6 % romersk-katolske og 1 % jøder.[1]

Uddannelsesvæsen[redigér | rediger kildetekst]

I 1927 fandtes 3.266 folkeskoler, 94 mellemskoler, 24 lyceer, 3 overlyceer, 5 studieanstalter, 11 kvindeskoler, 3 realskoler, 10 overrealskoler, 5 realprogymnasier, 1 progymnasium, 18 realgymnasier, 25 gymnasier, 1 universitet og 1 teknisk højskole i Breslau.[1]

Arealanvendelse[redigér | rediger kildetekst]

1926 fandtes 50,2 % agerland og have, 11,1 % eng og græsgange, 29 % skov. På 434 ha dyrkedes vin.[1]

Beskæftigelse[redigér | rediger kildetekst]

1925 var 36 % af den erhvervsaktive befolkning beskæftigede i land- og skovbrug, 37,5 % i industri og håndværk, 14,6 % i handel og samfærdsel. 1926 produceredes 5,59 mio. t kul til en værdi af 72,6 mio. reichsmark i 14 miner af 29.107 mand. I 1925 fandtes 91.773 industrielle virksomheder med 591.024 mand beskæftigede.[1]

Samfærdsel[redigér | rediger kildetekst]

I 1926 fandtes 3.016 km rigsjernbaner, 119 km privatbaner, 12.016 km provins- og kredsveje samt 880 postkontorer.[1]

Administrativ inddeling[redigér | rediger kildetekst]

Provinsen var delt i 2 Regierungsbezirke, 42 landkredse og 9 byer.[1]

Regierungsbezirk Breslau[redigér | rediger kildetekst]

Stadtkreise[redigér | rediger kildetekst]

  1. Stadtkreis Breslau
  2. Stadtkreis Brieg
  3. Stadtkreis Schweidnitz
  4. Stadtkreis Waldenburg

Landkreise[redigér | rediger kildetekst]

  1. Landkreis Breslau
  2. Landkreis Brieg
  3. Landkreis Frankenstein in Schlesien
  4. Landkreis Glatz
  5. Landkreis Groß Wartenberg
  6. Landkreis Guhrau
  7. Landkreis Habelschwerdt
  8. Landkreis Militsch
  9. Landkreis Namslau
  10. Landkreis Neumarkt
  11. Landkreis Oels
  12. Landkreis Ohlau
  13. Landkreis Reichenbach im Eulengebirge
  14. Landkreis Schweidnitz
  15. Landkreis Strehlen
  16. Landkreis Trebnitz
  17. Landkreis Waldenburg in Schlesien
  18. Landkreis Wohlau

Regierungsbezirk Liegnitz[redigér | rediger kildetekst]

Stadtkreise[redigér | rediger kildetekst]

  1. Stadtkreis Glogau
  2. Stadtkreis Görlitz
  3. Stadtkreis Hirschberg im Riesengebirge
  4. Stadtkreis Liegnitz

Landkreise[redigér | rediger kildetekst]

  1. Landkreis Bunzlau
  2. Landkreis Fraustadt
  3. Landkreis Freystadt in Niederschlesien
  4. Landkreis Glogau
  5. Landkreis Görlitz
  6. Landkreis Goldberg
  7. Landkreis Grünberg in Schlesien
  8. Landkreis Hirschberg im Riesengebirge
  9. Landkreis Hoyerswerda
  10. Landkreis Jauer
  11. Landkreis Landeshut in Schlesien
  12. Landkreis Lauban
  13. Landkreis Liegnitz
  14. Landkreis Löwenberg in Schlesien
  15. Landkreis Lüben
  16. Landkreis Rothenburg in Oberlausitz
  17. Landkreis Sprottau

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 51°06′39″N 17°02′51″Ø / 51.11083°N 17.04761°Ø / 51.11083; 17.04761