Niels Bøgh-Andersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Niels Bøgh-Andersen (21. juli 1908 i Møgeltønder Sogn6. august 1991 i Jaruplund ved Flensborg) var en dansk lærer og forfatter fra Sydslesvig, der var forstander for Jaruplund Højskole.

Bøgh-Andersen var godt nok født i det, der ved grænsedragningen i 1920 blev til Nordslesvig (Tønder Amt og senere Sønderjyllands Amt); men han var endnu kun ganske lille, da hans forældre flyttede nogle hundrede meter sydpå til Aventoft lige syd for den nuværende grænse ude vestpå, så han regnes som sydslesviger, og det var det, der kom til at præge hans liv. Hans far, Theodorus Andersen, var fisker i Aventoft, og moderen Ane Line var født Bøgh. Da Niels Bøgh-Andersen blev gammel, bad han sin gamle elev, den senere højskoleforstander Dieter Paul Küssner køre sig til præsten i Aventoft for at træffe aftale om et gravsted, for med hans daværende bopæl hørte han jo egentlig til kirken i Oversø, men mødet sluttede med, at der blev fundet en plads på kirkegården i Aventoft, hvor Bøgh nu ligger sammen med sin kone Ingrid (28. august 1909—15. september 1997), som var datter af redaktør Mikkelsen i Hjørring og lærerinde ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

Lærer i Danmark og Sydslesvig[redigér | redigér wikikode]

Niels Bøgh-Andersen læste til lærer på Tønder Seminarium og blev elev på Askov Højskole, inden han blev lærervikar i København 1929-31. Dernæst kom han til Sydslesvig som skoleleder på den lille danske skole i Harreslevmark 1931-35. I 1936 blev han gift med Ingrid. Han brugte også en del tid på studierejser i flere europæiske lande.

Tysk soldat og krigsfange[redigér | redigér wikikode]

1940-45 var han indkaldt til tysk krigstjeneste, først i Frankrig, senere på østfronten og efter D-dag igen tilbage i Frankrig. Blev taget til fange af amerikanerne 15.august 1944 og senere overflyttet til England, hvor han efter kontakt med Christmas-Møller blev frigivet.

Skoleleder og højskolemand[redigér | redigér wikikode]

Efter krigen fortsatte Bøgh som lærer for det danske mindretal. I 1946 blev han leder af den kommunale folkeskole Flensborg-Nord, og i 1949 leder af den private danske skole Frederikshøj i Flensborg. Bøgh-Andersens vigtigste arbejdsindsats var som forstander for Jaruplund HøjskoleAngel i atten år fra 1954-1972. Efter sin pensionering boede han på Jaruplundgård, der er nabo til dansk kirke og skole i Jaruplund. Hans bolig er nu tjenestebolig for lærere ved Jaruplund Højskole.

Tillidshverv[redigér | redigér wikikode]

Bøgh-Andersen var medlem af centralledelsen for det danske mindretal i sydslesvig før Anden Verdenskrig og formand for Sydslesvigsk Forening 1949-57, næstformand 1957-75, borgmester i Harreslev 1946-48; medlem af kredsdagen for Flensborg Landkreds 1946-74; formand for tilsynsrådet for Den danske Presse i Sydslesvig 1966-75; komitéformand for I.C. Møller-fonden 1976-82; medlem af bestyrelsen for I.C. Møller-fonden 1976-91 og for Sprogforeningen 1972-82; formand for Sprogforeningens Sydslesvig-afdeling 1980-83.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Niels Bøgh-Andersen: Homo Insanus. 1968. Skuespil.
  • Niels Bøgh-Andersen: Fiskersøn fra Aventoft. 1974. Erindringer bind 1.
  • Niels Bøgh-Andersen: Feltdegn fra Harreslev Mark. 1975. Erindringer bind 2.
  • Niels Bøgh-Andersen: Forstander på Jaruplund. 1978. Erindringer bind 3.
  • Niels Bøgh-Andersen: Krigsdagbog. 1981.

Mindeskrift om Niels Bøgh-Andersen[redigér | redigér wikikode]

  • Mindeskrift: Tid til at minde Bøgh. 1991. 66 sider. Udgivet på Mikkelberg ved Husum i Sydslesvig med bidrag af Henry Buhl, Holger Hattesen, Dieter Küssner, Jørgen Kristensen og Niels Bøgh Andersen.