Niels I. Meyer

    Tilføj links
    Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
    Niels I. Meyer
    Født 3. august 1930 (92 år) Rediger på Wikidata
    Far Knud Meyer Rediger på Wikidata
    Mor Sonja Meyer Rediger på Wikidata
    Uddannelse og virke
    Uddannelses­sted Danmarks Tekniske Universitet Rediger på Wikidata
    Beskæftigelse Universitetslærer, fysiker, selvbiograf, politiker Rediger på Wikidata
    Fagområde Statskundskab Rediger på Wikidata
    Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

    Niels Ivan Meyer (født 3. august 1930[1]) er en dansk ingeniør, forsker, samfundsdebattør, tidligere prorektor ved Danmarks Tekniske Universitet og forhenværende politiker (Junibevægelsen, Solidarisk Alternativ og Minoritetspartiet).

    Baggrund og private forhold[redigér | rediger kildetekst]

    Meyer er søn af civilingeniør og direktør Knud Meyer og arkitekt Sonja Meyer. Forældrene blev skilt i 1947.

    Niels I. Meyer blev gift 6. februar 1954 med Benedicte Fenger (født 22. marts 1931 i Hjørring), datter af overkirurg, dr. med. Mogens Fenger og hustru Anne Mathea f. Schmiegelow.[1]

    Karriere[redigér | rediger kildetekst]

    Videnskabelig karriere[redigér | rediger kildetekst]

    Meyer blev cand.polyt. i 1954[1] og dr.techn. i 1960[1] og var 1961-2000 professor i halvlederfysik på Danmarks Tekniske Højskole, nu Danmarks Tekniske Universitet.[1] I 1964 blev han medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, hvor han var præsident 1971-77.[1]Samarbejde med bl.a. Jørgen Stig Nørgård.

    Samfundsdebattør[redigér | rediger kildetekst]

    Han var en central stemme i debatten om alternativ energi efter energikrisen i 1973 og Midteroprøret i 1980’erne. Han var talsperson for Danmark 92 i 1991-1992.

    Politisk karriere[redigér | rediger kildetekst]

    Han var medlem af ledelsen i Junibevægelsen 1992-2005,[2] hvor han de første år som talsperson. Han var ledende medlem af Solidarisk Alternativ i 1990’erne.[2] Dette parti blev aldrig opstillingsberettiget til Folketinget.

    Meyer blev senere medlem af hovedbestyrelsen for Minoritetspartiet.[2]

    Udgivelser[redigér | rediger kildetekst]

    Blandt Niels I. Meyers mange udgivelser kan nævnes:

    • Med K. Helveg Petersen og Villy Sørensen: Oprør fra midten, 1978.
    • Røret om oprøret, 1982.
    • Udviklingens ulidelige skævhed, 2001. Gyldendal.
    • Fra højre mod venstre: Samtidshistoriske erindringer, 2004 (erindringsbog). Tiderne Skifter.
    • Samtaler på en anden måde, 2008. Tiderne Skifter.
    • Nok er nok, 2012. Tiderne Skifter.

    Referencer[redigér | rediger kildetekst]

    1. ^ a b c d e f "Niels I. Meyer". denstoredanske.dk.
    2. ^ a b c Morten Timm (3. august 2015). "85 års fødselsdag stopper ikke professor". hoersholm.lokalavisen.dk. Arkiveret fra originalen 6. marts 2019. Hentet 2. marts 2019.
    Autoritetsdata
    Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Niels_I._Meyer&oldid=11435769"