Spring til indhold

Niels Juel-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Niels Juel-klassen
KDM Niels Juel (F354) under deltagelse i en international øvelse (BALTOPS) 2005.
KDM Niels Juel (F354) under deltagelse i en international øvelse (BALTOPS) 2005.
Klasseoversigt
TypeKorvet
Tidligere bruger(e) Søværnet
VærftAalborg Skibsværft
Byggeperiode19771982
Byggede enheder3
Udgåede enheder3
Tekniske data
Deplacement1.320 tons
Længde84,00 meter
Bredde10,30 meter
Dybgang4,80 meter
Højde22,70 meter
FremdriftGeneral Electric Gasturbine LM2500 25.700 hk
1× DM MTU 20V956TB82 20 cyl. 4-takt. 4.800 hk
1× Bovpropel
HjælpemaskineriDieselgeneratorer
Fart28 knob
Rækkevidde4.000 sømil
Udholdenhed25 dage
Besætning93 mand
SensorpakkeEADS TRS-3D luftvarslingsradar
Phillips 9GR overfladeradar
Terma Scanter Mil overfladeradar
Furuno navigationsradar
1× RAKEL ildledelsesradar
2× Mk95 ildledelsesradar
Plessey PMS26 Sonar
Soft kill-udstyrTerma DL-12T chaff launchere
Artilleri76 mm OTO Melare Compact M/71
Småvåben7× 12,7 mm tungt maskingevær M/50 (TMG)
2× 7,62 mm let maskingevær M/62 (LMG)
Missiler12× FIM-92 Sea Stinger
RGM-84 Harpoon (2×4)
12-24× RIM-162 Evolved Sea Sparrow
Dybdebomber8
FlyfaciliteterHIFR
Mindre både om bordRHIB

Niels Juel-klassen var en af Søværnets skibsklasser med tre enheder af typen korvet. Skibene er bygget på Aalborg Værft og blev søsat i perioden 1978-80. I perioden 1998-2000 fik alle tre enheder en såkaldt "mid-life update", hvor skibene blev gennemgribende renoveret og fik moderniseret sensor-, våben- og elektroniksystemerne.

F355 Olfert Fischer fungerede i en kort periode som skoleskib. Fra den 25. juni 2009 var alle tre korvetter oplagt på Flådestation Korsør, mens besætningerne påbegyndte omskoling for at kunne bemande fregatterne af Iver Huitfeldt-klassen,[1] hvoraf den første indgik i flådens tal den 21. januar 2011.[2]

Skibsklassens tre enheder var alle opkaldt efter berømte dansk-norske admiraler: Niels Juel (1629-97), Olfert Fischer (1747-1829) og Peter Tordenskiold (1690-1720).

Våben[redigér | rediger kildetekst]

Niels Juel-klassens hovedformål var overflade- og antiluftkrigsførelse, til dette havde Niels Juel-klassen et fint udvalg af våben. Til at bekæmpe andre skibe havde klassen otte RGM-84 Harpoon-sømålsmissiler, og til bekæmpelse af fly havde skibene 12 styk Evolved Sea Sparrow og 12 styk FIM-92 Sea Stinger luftværnsmissiler. Desuden havde skibene som artilleri en 76 mm OTO Melare Compact M/71-kanon. Til bekæmpelse af ubåde, havde skibene otte 40 kg-dybdebomber, og til sidst, men ikke mindst, havde de til bekæmpelse af mindre trusler, syv 12,7 mm tunge maskingeværer (TMG) M/50.

Kommandostrygning og ophugning[redigér | rediger kildetekst]

Den 18. august 2009 udgik klassen fra flådens tal ved en ceremoni på Flådestation Korsør. Ceremonien bestod af en parade, musik, et antal taler af blandt andet Forsvarschef Tim Sloth Jørgensen samt en efterfølgende reception.[3] Efter afrigningen af skibene blev færdiggjort blev skibene solgt til ophugning hos firmaet H. J. Hansen den 3. januar 2013. Ophugningen fandt sted i tørdokken på Lindøværftets tidligere område og firmaet forventede at over 95 procent af materialerne fra skibene kunne genbruges. Skibene blev ophugget i løbet af februar 2013.[4]

Skibe i klassen[redigér | rediger kildetekst]

Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal
F354 Niels Juel 20. okt 1977 17. feb 1978 26. aug 1980 Dronning Margrethe II Udgået 18. aug 2009, ophugget februar 2013 OUER
F355 Olfert Fischer 6. dec 1978 15. jan 1980 16. okt 1981 Prins Henrik, Prinsgemalen Udgået 18. aug 2009, ophugget februar 2013 OUES
F356 Peter Tordenskiold 5. dec 1979 30. apr 1980 2. apr 1982 Kronprins Frederik Udgået 18. aug 2009, ophugget februar 2013 OUET

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Forsvaret: Korvetternes sidste sejlads
  2. ^ Forsvarets Materieltjeneste: "Iver Huitfeldt overdraget til FMT"
  3. ^ En stolt epoke er slut
  4. ^ "HJHansen.dk: H.J. Hansen skal ophugge 3 af forsvarets udtjente korvetter" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 17. januar 2013.