Nigel Short

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Nigel Short

Nigel Short 2013.jpg

Personlig information
Født 1. juni 1965Rediger på Wikidata
LeighRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Bolton SchoolRediger på Wikidata
Beskæftigelse SkakspillerRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Member of the Order of the British Empire,
Order of the British EmpireRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nigel Short (født 1. juni 1965 i Leigh, Lancashire, England) er en britisk stormester i skak, som i 1992 vandt kandidatturneringen og kvalificerede sig til en match mod den regerende verdensmester i skak, Garri Kasparov, som han dog tabte til. Deres match i 1993 markerede bruddet mellem de to deltagere og verdensskakforbundet FIDE, idet de havde stiftet deres egen organisation i utilfredshed med de økonomiske vilkår, forbundet havde skaffet til matchen.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Nigel Short regnes for et af skakkens vidunderbørn. Han slog allerede som tiårig Viktor Kortsjnoj ved en af dennes opvisninger i simultanskak.

Nigel Short blev stormester som 19-årig, da han fik sin afgørende titelnorm i den danske turnering Vesterhavsturneringen i 1984. På det tidspunkt var han verdens yngste stormester.

Kandidat til verdensmesterskabet[redigér | redigér wikikode]

I 1985 kvalificerede han sig fra interzoneturneringen i Biel til den efterfølgende kandidatturnering, hvor han dog ikke havde den store succes.

Også i 1987 og 1990 kvalificerede han sig til kandidatturneringen. I 1988 tabte han overraskende til landsmanden Jonathan Speelman i kvartfinalen, men fik tre år senere revanche mod denne ved at vinde efter ekstra partier i ottendedelsfinalen i 1991. Succesen fortsatte med sejr over Boris Gelfand i kvartfinalen, eksverdensmesteren Anatolij Karpov i semifinalen og hollandske Jan Timman i finalen. Dermed havde han kvalificeret sig til en titelmatch mod Kasparov.

Da FIDEs præsident, Florencio Campomanes, placerede VM-matchen i Manchester, var der ingen af de to deltagere, som havde godkendt det. I protest dannede de deres egen organisation Professional Chess Association og afviklede en match i London, sponsoreret af avisen The Times. FIDE redigerede med at slette de to spillere fra ranglisterne og afvikle en VM-match mellem Anatolij Karpov og Jan Timman, begge to spillere som Short havde besejret i kandidatturneringen. Dermed var verdensmestertitlen splittet mellem FIDEs titel og den "klassiske" verdensmestertitel, som Kasparov beholdt, da han slog Short.

Nigel Short.


Bøger[redigér | redigér wikikode]

  • Forbes, Cathy: Nigel Short: Quest for the Crown, (Cadogan 1993)
SkakStub
Denne biografi om en skakspiller er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi