Nimtofte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Nimtofte
Friskolen Børnehuset
NimtofteMidtdjursFriskole.jpg NimtofteBørnehusetSolbærkrogen.jpg
Nimtofte å, forår 2016.jpg
Nimtofte å set fra vejen mod Mølledammen
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Syddjurs Kommune
Sogn Nimtofte Sogn
Postnr. 8581 Nimtofte
Demografi
Nimtofte by 652[1] (2018)
Kommunen 42.468[1] (2018)
 - Areal 696,34 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.nimtofte.dk

Koordinater: 56°24′32″N 10°34′1″Ø / 56.40889°N 10.56694°Ø / 56.40889; 10.56694 Nimtofte er en byDjursland med 652 indbyggere (2018)[1], beliggende 6 km nordøst for Ryomgård, 37 km øst for Randers, 23 km vest for Grenaa og 29 km nord for kommunesædet Ebeltoft. Byen hører til Syddjurs Kommune og ligger i Region Midtjylland. I 1970-2006 hørte Nimtofte til Midtdjurs Kommune.

2 km nordvest for byen ligger forlystelsesparken Djurs Sommerland, og 2 km nord for byen ligger Lübker Golf Club og ferielejlighederne Lübker Golf Resort. Lige nord for byen ligger Djurs Hytteby & Camping.

Sogn og kirke[redigér | redigér wikikode]

Nimtofte hørte til Nimtofte Sogn, som 27. november 2016 blev lagt sammen med Tøstrup Sogn til Nimtofte-Tøstrup Sogn. Nimtofte Kirke ligger i byen. Præstegårdsladen er bygget i 1599 og er landets ældste bevarede. Den fik lov til at blive stående, da den gamle præstebolig blev nedrevet og erstattet af en ny i 1922. I laden er der etableret et lille landbrugsmuseum med gamle redskaber.

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Bauneskolen blev opført i 1960. Syddjurs Kommune besluttede at lukke den i 2009, men lokalerne blev udlejet til Nimtofte Friskole, som nu hedder Midtdjurs Friskole og har ca. 60 elever.[2] Den underviser på 0.-8. klassetrin i 5 klasser, hvor de 4 ældste har samlæsning af 2 årgange. Alle elever er en dag om ugen på udeskole i et kuperet område med skov ved Nimtofte Å. Skolen har SFO og klub, og i 2017 bad Syddjurs Kommune friskolen om at overtage Børnehuset Solbærkrogen, der var startet i 1999 som kommunal institution. Den har plads til 43 børn, heraf højest 11 vuggestuebørn. Friskolen og Børnehuset har tilsammen 13 ansatte.[3]

Nimtofte Kulturhus er indrettet i byens gamle mejeri af Nimtofte Kulturhusforening, der blev stiftet 21. august 2014 og har knap 100 medlemmer. Kulturhuset har borde og stole til 120 personer og service til 100.[4]

Nimtofte har en Dagli'Brugs, som stadig ligger i den gamle brugsbygning fra 1912 efter flere udvidelser og moderniseringer. Desuden findes pizzeria, møbelforretning, tøjbutik og maskinstation.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Endelsen "toft", der betyder "hegnet agerjord", tyder på at navnet stammer fra Vikingetiden.

Nimtofte landsby bestod i 1682 af 15 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 447,4 tønder land skyldsat til 64,07 tønder hartkorn.[5] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.[6]

I 1853-65 lå ”Den højere Bondeskole” i en bindingsværksbygning i byen. Allerede omkring 1860 var der to store købmandsforretninger i byen.

Møllen og bageriet[redigér | redigér wikikode]

Der har været vandmølle i Nimtofte siden 1600-tallet. Møllen havde gæstestald og gæstekammer, så bønder langvejs fra kunne overnatte. Møllen brændte i 1889, men blev genopbygget. Møllen fik turbine som drivkraft i 1909. Til møllen hørte et stort bageri, som især bagte rugbrød, og i mange år kørte brødvogne rundt til egnens byer. Bageriet åbnede i 1928 et konditori og i 1947 et bageriudsalg. Bagermesteren byggede i 1961 et nyt bageri, hvor pizzeriaet nu ligger. Bageriet blev en betydelig forretning, men måtte lukke i 1997. I en periode havde byen også et såkaldt wienerbageri ved kirken.

Den gamle kro[redigér | redigér wikikode]

Landevejen Randers-Grenaa gik oprindeligt gennem Nimtofte. Postruten mellem Randers og Grenaa blev oprettet i 1810, og den daglige postvogn gjorde ophold ved kroen og krostalden i Nimtofte og fik skiftet heste. Efter at jernbanerne i 1866-67 gjorde Ryomgård til Djurslands midtpunkt, blev postruten nedlagt i 1876, men kroen stod der indtil den i 1911 måtte rives ned. Lige overfor blev den gamle krostald af bindingsværk fra 1832 stående helt til 1960.

1875[redigér | redigér wikikode]

I 1875 beskrives Nimtofte således: "Nimtofte ved ovennævnte Landevei [fra Grenaa til Randers], med Kirke, Præstegaard, Skole, Kro, Postbefordringsstation og Vandmølle (en mindre Deel af byen, bestaaende af Præstegaarden, to Gaarde, nogle Huse og Møllen, ligger vest for Aaen og hedder egentlig Svenstrup)".[7]

Grenaabanen gik syd for Nimtofte gennem Kolind, og landevejen blev rettet ud, så den gik mere direkte mellem Randers og Grenaa og nord for Nimtofte. Så Nimtofte var ikke længere et trafikalt knudepunkt, men byen havde omkring 400 indbyggere og var stadig betydelig, hvilket ses af at den fik telefoncentral allerede i 1888 – den første telefon i Danmark blev taget i brug i 1879. Centralen blev lukket omkring 1970.

1901[redigér | redigér wikikode]

I 1901 beskrives Nimtofte og Svenstrup således: "Nimtofte, Ø. for Aaen, med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1893), Lægebolig, Markedsplads (Marked i Feb. og Okt.), Kro; Svenstrup (under Sønderhald Hrd.), V. for Aaen, med Præstegd., Forsamlingshus (opf. 1893), Andelsmejeri, Mølle og Telefonst.".[8] Målebordsbladene viser et fattighus ½ km nord for byen. Markederne blev flyttet til Ryomgård i 1904.

I 1901 blev der åbnet brugsforening i en af de gamle forretninger, hvor der siden 1861 havde været kolonial- og manufakturhandel. Byens ældste købmandsforretning lå på Torvet allerede i 1800-tallet. Der var kro i den ene ende af bygningen, men den kunne ikke overleve, da der i 1911 blev vedtaget et spiritusforbud ved en folkeafstemning. Købmandsforretningen blev udvidet til en hel købmandsgård med støbegods, isenkram, frø og kunstgødning. Den lukkede i slutningen af 1980'erne. Der var postkontor i nogle år, men nu råder Midtdjurs Lokalarkiv over hele bygningen.

I 1903 fik byen apotek i skarp konkurrence med Kolind og Rønde. I 1904 blev der åbnet manufakturhandel, som indehaveren i 1906 flyttede til en nyopført bygning på Torvet. Her drev han desuden tømmerhandel.

I 1908 blev der bygget en ny skole, som Djurs Møbler nu har til huse i. Den fungerede til 1960, hvor den blev afløst af Bauneskolen.

Gjerrildbanen[redigér | redigér wikikode]

Nimtofte fik jernbanestationGjerrildbanen, der blev åbnet fra Ryomgård til Gjerrild i 1911, forlænget fra Gjerrild til Grenaa i 1917 og nedlagt i 1956. Stationen havde 95 m krydsnings-/læssespor med svinefold og lå nordvest for bymidten ½ km ude ad Smedegyden, som skiftede navn til Stationsvej. Der var nogen utilfredshed med at brevsamlingsstedet blev flyttet fra Torvet til et postrum i stationsbygningen. I banens tid bredte bebyggelsen sig ud til stationen, men den blev stadig opfattet som beliggende lidt afsides. Da banen blev nedlagt, flyttede postkontoret tilbage til Torvet.

Stationsbygningen er bevaret på Nyvej 4. Fra campingpladsen til den sydvestlige udkant af Ramten går en grusbelagt sti på banens tracé. Den er en del af "Gjerrildstien".[9]

Stationsbyen[redigér | redigér wikikode]

Grenaa Folkebank åbnede en filial i byen. En ny brugsbygning blev opført i 1912. I 1920 blev der oprettet gartnerforretning, som senere også havde skotøj. I 1930'erne var der en boghandel. I 1940'erne var der i nogle år en hattebutik i byen.

Indre Mission stod stærkt i Nimtofte, og i 1935 blev der opført et nyt missionshus, udelukkende betalt af frivillige bidrag. Men Indre Missions Samfund i byen er nu nedlagt, og missionshuset er solgt til privat beboelse.

Nimtofte Hotel[redigér | redigér wikikode]

I sommeren 1912 blev der bygget nyt afholdshotel og købmandsforretning, hvor den gamle kro havde ligget. Hotellet blev i 1949 udvidet med en stor sal, hvilket medførte at byens forsamlingshus fra 1893 måtte lukke i 1952 pga. konkurrencen. Hotellet havde værelsesudlejning til omkring år 2000. Derefter var det kun åbent for fester, og i 2010 måtte det lukke. Nu er der genbrugsbutik.

Mejeriet[redigér | redigér wikikode]

Andelsmejeriet fra 1892 var blevet utidssvarende, og et nyt blev opført i 1921. Mejeriet havde nu 226 leverandører. En hvid mælkevogn kørte rundt og solgte mælk i byen. Mejeriet havde et lille baderum, hvor byens borgere kunne få et varmt bad, hvilket i 1925 kostede 50 øre. Mejeriet blev lukket i 1970 og er nu bygget om til kulturhus.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5