Nisjnij Novgorod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Niznij-Novgorod)
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Velikij Novgorod.
Nisjnij Novgorod
Нижний НовгородRediger på Wikidata
Nisjnij Novgorods byvåben Nisjnij Novgorods byflag
Coat of Arms of Nizhny Novgorod.svg Flag of Nizhny Novgorod.svg
Collage-of-Nizhny-Novgorod-(2014).png
Overblik
Land: Rusland Rusland
Borgmester
(fra 2018)[1]
Vladimir Panov
(Forenede Rusland)
Føderalt distrikt: Volgas
Økonomisk region: Volga-Vjatkas
Oblast: Nisjnij Novgorod
Grundlagt: 1221Rediger på Wikidata (første omtale)
Postnr.: 603000–603999Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere: 1.264.075 (2017)[2]Rediger på Wikidata
 - Areal: 411 km²
 - Befolkningstæthed: 3.079 pr. km²
Storbyområde: 2.086.972
Iflg. skøn
Andet
Tidszone: UTC+3 (MSK)
Højde m.o.h.: 200 mRediger på Wikidata
Hjemmeside: нижнийновгород.рф
Oversigtskort
Nisjnij Novgorod oblasts beliggehed i Rusland
Nisjnij Novgorod oblasts beliggehed i Rusland
Nisjnij Novgorod ligger i Nisjnij Novgorod oblast
Nisjnij Novgorod
Nisjnij Novgorod

Koordinater: 56°19′37″N 44°0′27″Ø / 56.32694°N 44.00750°Ø / 56.32694; 44.00750 Nisjnij Novgorod (russisk: Ни́жний Но́вгород, tr. Nízjnij Nóvgorod, ISO-translittereret som Nižnij Novgorod; i daglig tale ofte forkortet til Nisjnij) er Ruslands femtestørste by efter Moskva, Sankt Petersborg, Novosibirsk og Jekaterinburg. Nisjnij Novgorod har 1.264.075 (2017)[2]Rediger på Wikidata indbyggere.

Byen hed mellem 1932 og 1990 Gorkij (russisk: Горький, russisk udtale: [ˈɡorʲkʲɪj]) opkaldt efter forfatteren Maxim Gorkij, der var født i byen.

Byen ligger 400 km øst for Moskva (i samme tidszone), hvor floderne Volga og Oka løber sammen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Nisjnij Novgorod blev grundlagt i 1221 af fyrst Jurij den 2. Vsevolodovitsj af Vladimir.

Kasan-Moskva krigen[redigér | redigér wikikode]

Efter byens optagelse i storfyrstendømmet Moskva i 1392 bosatte de lokale fyrster sig i Moskva, hvor de blev fremtrædende ved hoffet og kort besteg tronen i skikkelse af Vasili IV. Efter at være blevet brændt af den magtfulde Krimtatarchef Edigu i 1408, blev Nisjnij Novgorod genopbygget. Efter genopbygningen betragtede Moskva primært byen som en stærk fæstning i krigene mod tatarerne fra Kasan. Det enorme røde murstens Kreml, et af de stærkeste og ældst bevarede forsvarsværker i Rusland, blev bygget i 1508-1511 under opsyn af "Peter, italieneren". Kreml var stærk nok til at modstå tatarbelejringer både i 1520 og 1536.

Forsvaret af Moskva[redigér | redigér wikikode]

Kuzma Minin appellerer til Nisjnij Novgorods befolkning om at oprette en frivillig hær mod polakkerne.

I 1612 mobiliserede en lokal købmand, Kuzma Minin den nationale milits, som under kommando af Knjaz Dmitrij Pozjarskij fordrev de polske tropper fra Moskva, satte en stopper for de urolige tider i Rusland og oprettede Romanovstyret.

Det centrale torv foran Kreml er opkaldt efter Minin og Pozharsky, selv om det er lokalt kendt som "Minin-torvet". Minins jordiske rester er begravet i Nisjnij Novgorods Kreml. Til minde om begivenhederne i 1612 er en nøjagtig kopi af den Røde Plads' bronzestatue af Kuzma Minin og Dmitrij Pozjarskij opstillet foran Skt. Johanes døberens kirke, som menes at være det sted, hvorfra talen til indbyggerne blev holdt.

Maxim Gorkij[redigér | redigér wikikode]

Maxim Gorkij blev født i Nisjnij Novgorod i 1868 som Aleksej Maksimovitj Pesjkov. I sine romaner beskrev han det dystre liv for byens proletariat.

Allerede i hans levetid blev byen omdøbt Gorkij efter hans tilbagevenden til Sovjetunionen på opfordring af Josef Stalin i 1932. Byens bar Gorkijs navn indtil 1991. Hans barndomshjem er bevaret som museum, kendt som Kasjirins hus (russisk: Домик Каширина) efter Gorkijs bedstefar, som ejede huset.

Lukket by[redigér | redigér wikikode]

Under en stor del af sovjettiden var byen lukket for udlændinge for at forsvare hemmelighederne om sovjetisk militære forsknings- og produktionsfaciliteter som byen var center for. På trods af det var byen et populært landgangssted for sovjetiske turister på tur op og ned af Volga i turistbåde. Det var usædvanligt for sovjetiske byer af denne størrelse, at selv gadekort ikke var til salg før midten af 1970'erne.

Nobels Fredsprisvinder Andrej Sakharov boede i eksil i Gorkij for at begræse hans kontakt med omverdenen.

Nisjnij Novgorod er det økonomiske og kulturelle centrum for Volga-Vjatkas økonomiske region og administrationscentrum i Nisjnij Novgorod oblast og Volgas føderale distrikt.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Nisjnij Novgorod er rig på arkitektoniske perler i den historiske midtby blandt andet Nisjnij Novgorods Kreml påbegyndt i 1508 og Ærkeenglen Mikael katedralen fra 1628.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nisjnij Novgorods officielle hjemmside: Borgmesteren, hentet 23. marts 2016 (russisk)
  2. ^ a b Oplysningen er fra Wikidata som angiver kilden: www.gks.ru. Hentet 31. juli 2017.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]