Nordahl Grieg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Nordahl Grieg

Nordahl Grieg.jpg

Personlig information
Født 1. november 1902Rediger på Wikidata
BergenRediger på Wikidata
Død 2. december 1943 (41 år)Rediger på Wikidata
KleinmachnowRediger på Wikidata
Far Peter Lexau GriegRediger på Wikidata
Søskende Sissel Aas,
Johanne Grieg Cederblad,
Harald GriegRediger på Wikidata
Ægtefælle Gerd GriegRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Bergen KatedralskoleRediger på Wikidata
Beskæftigelse Journalist, dramatiker, forfatter, digterRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johan Nordahl Brun Grieg (født 1. november 1902 i Bergen, Norge - skudt ned over Berlin den 2. december 1943, Nazityskland) var en norsk digter, forfatter, dramatiker, journalist og politisk aktivist. Han var en af Norges mest markante digtere i sin samtid, og var ret produktiv i 21 år, før han selv blev en af "de unge døde",[1] 41 år gammel. Samtidig blev Grieg i 1930'erne politisk kontroversiel på grund af sit stalinistiske standpunkt og mangeårige engagement for Sovjetunionen, formidlet gennem en række polemiske artikler og en roman. Hans politiske engagement fandt særlig udtryk i organisationen Sovjetunionens venner, som han ledede. Han var bror til forlæggeren Harald Grieg og forfatterne Ingeborg Rolfsen Grieg og Johanne Grieg Cederblad. Han var gift med skuespillerinden Gerd Egede-Nissen fra 1940 til sin død.

Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Nordahl Grieg blev født den 1. november 1902 i Bergen. Han debuterede i 1922 med Omkring Kap det gode Haab, og i 1924 udkom Skibet gaar videre.

Nordahl Grieg i Spanien i 1937, under borgerkrigen sammen med journalisten Gerda Grepp og forfatteren Ludwig Renn (som på dette tidspunktet var kommandant for Thälmann-bataljonen i de internationale brigader)

Grieg var kendt som en anti-fascistisk forfatter, der havde en positiv holdning til kommunismen. I 1937 tog Grieg som krigskorrespondent til Spanien for at opleve den spanske borgerkrig på nært hold. Dette resulterede i reportagebogen Spansk sommer.

Efter den tyske invasion af Norge i 1940 flygtede Grieg til England. I England blev han uddannet til officer og deltog som krigskorrespondent i flere allierede bombetogter over Tyskland. Det var under et allieret luftbombardement af Berlin den 2. december 1943, at han blev skudt ned. Han er begravet i en tysk massegrav.

Nordahl Griegs farfars fætter var komponisten Edvard Grieg. Hans broder var direktør Harald Grieg i Gyldendal Norsk Forlag.

Han er i Danmark mest kendt for at skrive digtet Til Ungdommen, der begynder med Kringsatt av fiender, gå inn i din tid.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

På østsiden af Den Nationale Scene i Bergen, blev der den 10. november 1957 rejst en statue af Nordahl Grieg. Musicalen «Nordahl Grieg i vore hjerter», skrevet af Erling Gjelsvik og Knut Skodvin, blev sat op samme sted i 1990.

I Kleinmachnow i Tyskland blev der i 2003 rejst en mindesten over Nordahl Grieg på stedet hvor hans flyver styrtede ned.[2] Den første weekend i december afholdes Nordahl Griegs mindeløb; et ti kilometer langt løb som passerer mindestenen.

Han har også fået en videregående skole i Rådal opkaldt efter sig. Skolen åbnede i 2010.[3]

Flere veje er opkaldt efter Nordahl Grieg:

I Norge findes: Nordahl Griegs veg i Paradis, Gjøvik, Trondheim og Porsgrunn. Nordahl Griegs vei i Stavanger og Larvik. Nordahl Griegs gate i Moss, Notodden, Lillestrøm, Haugesund og Mo i Rana.

I Tyskland findes: Nordahl-Grieg-Straße i Rostock.

I Danmark findes Nordahl Griegs vej i Sønderborg og Søborg

Som et eksempel på Nordahl Griegs betydning og fortsatte aktualitet som fædrelandsdigter blev flere af hans digte brugt til at sætte ord på landesorgen efter Oslo-Utøya-tragedien den 22. juli 2011. Blandt de vigtigste var digtet «Til ungdommen» og citatet «Vi er så få i dette land, alle faldne bror og ven» fra digtet «17 mai 1940».

Udgivelser[redigér | redigér wikikode]

  • Rundt Kap det gode Håp, 1922
  • Skibet gaar videre, 1924
  • Stene i strømmen, 1925
  • Kinesiske dage, 1927
  • En ung manns Kjærlighet, 1927
  • Barabbas, 1927
  • Norge i våre hjerter, 1929
  • Nordahl Grieg, Herman Wildenvey, Tore Ørjasæter, Arnulf Øverland: Dikter, 1930
  • Atlanterhavet, 1932
  • De unge døde, 1932
  • Vår ære og vår makt, 1935 –
  • Men imorgen, 1936 –
  • Spansk sommer, 1938
  • Ung må verden ennu være, 1938 –
  • Nederlaget, 1937 –
  • Dikt i utvalg, 1944
  • Friheten, 1945 –
  • Flagget, 1945
  • Håbet, 1946
  • Samlede verker, 1947
  • Samlede dikt, 1948
  • Langveisfra, 1964
  • Morgen over Finnmarksvidden, 1967
  • Skuespill / Nordahl Grieg, 1975
  • Norge, og andre dikt, 1976
  • Et varig vennskap, 1981
  • Reise gjennom vår egen tid, 1982
  • Større kriger, 1989

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Viser til: «De unge døde» (Gyldendal, 1932) som var seks essays om seks engelske lyrikere som døde da de var i 20- eller 30-årene – Keats, Shelley og Byron, og tre som døde under den første verdenskrig – Rupert Brooke, Charles Sorley og Wilfred Owen.
  2. ^ Hordaland Fylkeskommune, «Med Nordahl Grieg i Berlin»
  3. ^ Link arkitektur

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

ForfatterStub
Denne norske forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi