Nordahl Grieg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nordahl Grieg

Johan Nordahl Brun Grieg (født 1. november 1902 i Bergen, Norge - skudt ned over Berlin den 2. december 1943, Nazityskland) var en norsk digter, forfatter, dramatiker, journalist og politisk aktivist. Han var en af Norges mest markante digtere i sin samtid, og var ret produktiv i 21 år, før han selv blev en af "de unge døde",[1] 41 år gammel. Samtidig blev Grieg i 1930'erne politisk kontroversiel på grund af sit stalinistiske standpunkt og mangeårige engagement for Sovjetunionen, formidlet gennem en række polemiske artikler og en roman. Hans politiske engagement fandt særlig udtryk i organisationen Sovjetunionens venner, som han ledede. Han var bror til forlæggeren Harald Grieg og forfatterne Ingeborg Rolfsen Grieg og Johanne Grieg Cederblad. Han var gift med skuespillerinden Gerd Egede-Nissen fra 1940 til sin død.

Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Nordahl Grieg blev født den 1. november 1902 i Bergen. Han debuterede i 1922 med Omkring Kap det gode Haab, og i 1924 udkom Skibet gaar videre.

Nordahl Grieg i Spanien i 1937, under borgerkrigen sammen med journalisten Gerda Grepp og forfatteren Ludwig Renn (som på dette tidspunktet var kommandant for Thälmann-bataljonen i de internationale brigader)

Grieg var kendt som en anti-fascistisk forfatter, der havde en positiv holdning til kommunismen. I 1937 tog Grieg som krigskorrespondent til Spanien for at opleve den spanske borgerkrig på nært hold. Dette resulterede i reportagebogen Spansk sommer.

Efter den tyske invasion af Norge i 1940 flygtede Grieg til England. I England blev han uddannet til officer og deltog som krigskorrespondent i flere allierede bombetogter over Tyskland. Det var under et allieret luftbombardement af Berlin den 2. december 1943, at han blev skudt ned. Han er begravet i en tysk massegrav.

Nordahl Griegs farfars fætter var komponisten Edvard Grieg. Hans broder var direktør Harald Grieg i Gyldendal Norsk Forlag.

Han er i Danmark mest kendt for at skrive digtet Til Ungdommen, der begynder med Kringsatt av fiender, gå inn i din tid.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

På østsiden af Den Nationale Scene i Bergen, blev der den 10. november 1957 rejst en statue af Nordahl Grieg. Musicalen «Nordahl Grieg i vore hjerter», skrevet af Erling Gjelsvik og Knut Skodvin, blev sat op samme sted i 1990.

I Kleinmachnow i Tyskland blev der i 2003 rejst en mindesten over Nordahl Grieg på stedet hvor hans flyver styrtede ned.[2] Den første weekend i december afholdes Nordahl Griegs mindeløb; et ti kilometer langt løb som passerer mindestenen.

Han har også fået en videregående skole i Rådal opkaldt efter sig. Skolen åbnede i 2010.[3]

Flere veje er opkaldt efter Nordahl Grieg:

I Norge findes: Nordahl Griegs veg i Paradis, Gjøvik, Trondheim og Porsgrunn. Nordahl Griegs vei i Stavanger og Larvik. Nordahl Griegs gate i Moss, Notodden, Lillestrøm, Haugesund og Mo i Rana.

I Tyskland findes: Nordahl-Grieg-Straße i Rostock.

I Danmark findes Nordahl Griegs vej i Sønderborg og Søborg

Som et eksempel på Nordahl Griegs betydning og fortsatte aktualitet som fædrelandsdigter blev flere af hans digte brugt til at sætte ord på landesorgen efter Oslo-Utøya-tragedien den 22. juli 2011. Blandt de vigtigste var digtet «Til ungdommen» og citatet «Vi er så få i dette land, alle faldne bror og ven» fra digtet «17 mai 1940».

Udgivelser[redigér | redigér wikikode]

  • Rundt Kap det gode Håp, 1922
  • Skibet gaar videre, 1924
  • Stene i strømmen, 1925
  • Kinesiske dage, 1927
  • En ung manns Kjærlighet, 1927
  • Barabbas, 1927
  • Norge i våre hjerter, 1929
  • Nordahl Grieg, Herman Wildenvey, Tore Ørjasæter, Arnulf Øverland: Dikter, 1930
  • Atlanterhavet, 1932
  • De unge døde, 1932
  • Vår ære og vår makt, 1935 –
  • Men imorgen, 1936 –
  • Spansk sommer, 1938
  • Ung må verden ennu være, 1938 –
  • Nederlaget, 1937 –
  • Dikt i utvalg, 1944
  • Friheten, 1945 –
  • Flagget, 1945
  • Håbet, 1946
  • Samlede verker, 1947
  • Samlede dikt, 1948
  • Langveisfra, 1964
  • Morgen over Finnmarksvidden, 1967
  • Skuespill / Nordahl Grieg, 1975
  • Norge, og andre dikt, 1976
  • Et varig vennskap, 1981
  • Reise gjennom vår egen tid, 1982
  • Større kriger, 1989

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Viser til: «De unge døde» (Gyldendal, 1932) som var seks essays om seks engelske lyrikere som døde da de var i 20- eller 30-årene – Keats, Shelley og Byron, og tre som døde under den første verdenskrig – Rupert Brooke, Charles Sorley og Wilfred Owen.
  2. Hordaland Fylkeskommune, «Med Nordahl Grieg i Berlin»
  3. Link arkitektur

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi