Spring til indhold

Nordatlantisk oscillation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nordatlantisk oscillasjon (NAO) er et komplekst klimatisk fænomen som observeres i den nordlige del af Atlanterhavet, og hentyder til de klimatiske variationer mellem Island og Acorerne. Fænomenet kendetegnes hovedsagelig af cykliske udsving i lufttryket og ændringer i vind- og tryksystemerne over den nordlige del af Atlanterhavet.

NAO blev opdaget i 1920'erne af Gilbert Walker.[1] NAO er en af de vigtigste årsager til klimatiske udsving i Nordatlanten, det øvrige Europa, Middelhavet og så langt øst som den nordlige del af Central-Asien.

Specielt i perioden fra november til april forklarer NAO en god del af variabiliteten i de atmosfæriske forstyrrelser i det nordatlantiske område, og dermed ændringer i vindhastighed og vindretning, ændringer i temperaturer og luftfugtighed, og intensiteten, frekvensen og retningen på stormene.

Vinterindeks over den gennemsnitlige tryk og temperatur ved havniveauet mellem Lissabon og Reykjavík siden 1864

NAO-indekset bruges for at beskrive tilstanden, og opgives gerne i «høj» og «lav». Høj NAO giver lavtryk over Island i forhold til Acorerne.[2] Dette fører om vinteren til vestenvind og mildere vejr i Skandinavien, kontra lav NAO som giver højtryk over Island i forhold til Acorerne og dermed østenvind og kolde temperaturer over Skandinavien.[3]

Variationerne i NAO-indekset løber – som man ser af tabellen – ofte i tiårsperioder, men mest almindelig er femårsperioder. Gennem 1960- og 1970'erne var der perioder med en lav NAO-indeks, og det førte til koldere vintervejr. Dette er det samme fænomen som førte til kuldebølgen i Europa fra 2009 til 2010.

Kort forklaret kan et sådant at bortfald af vindaktiviteten over området mellem Island og Acorerne fører til ekstreme kolde vintre i Europa.

Nordatlantiske orkaner

[redigér | rediger kildetekst]

NAO påvirker også retningen på generelle stormruter for store, tropiske cykloner i Atlanterhavet. Hvis højtrykket over Acorenre ligger langt mod syd, fører det til at storme tvinges ind i den Mexicanske Golf. Hvis højtrykket derimod ligger længere nord for Acorerne, trænger stormene indover mod de østlige kystområder i USA.[4]

  1. ^ Walker, Gilbert Thomas i Venn, J. & J. A., Alumni Cantabrigienses, Cambridge University Press, 10 vols, 1922–1958
  2. ^ [«The Azores High»]. WeatherOnline Weather facts
  3. ^ Meteorologisk institutt – Den nord-atlantiske oscillasjon Arkiveret 6. juni 2010 hos Wayback Machine
  4. ^ Geological Society of America Bulletin

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]