Nordic Game Jam
| Nordic Game Jam | |
|---|---|
| Forkortelse | NGJ |
| Officielt sprog | Engelsk/Dansk |
| Hovedorganisation | International Game Developers Association Denmark |
| Eksterne henvisninger | |
| Hjemmeside | www.nordicgamejam.com |
| Information med symbolet | |
Nordic Game Jam er en årlig game jam (en), der finder sted i København, skabt i 2006 af Gorm Lai og den danske afdeling af International Game Developers Association i samarbejde med Jesper Juul[1][2] ( IT-Universitetet i København ) og Henriette Moos (Diginet Øresund). Det er en af de største videospilrelaterede begivenheder i Danmark og en af de største spiljams i verden med 900 deltagere i 2016.[3][4] Deltagerne får et tema eller en række restriktioner i begyndelsen af begivenheden og får derefter omkring 40 timer til at lave et spil omkring disse. I 2009 fungerede det som inspirationen for Global Game Jam (en).[5]
Deltagere
[redigér | rediger kildetekst]Deltagerne i Nordic Game Jam kommer fra flere nordiske lande samt andre lande rundt om i verden. Folk på alle niveauer og fra forskellige arbejdsområder er velkomne, såsom spildesignere, programmører, lyddesignere, grafikere eller blot dem, der er interesserede i at lære at lave spil.
Før jammen begynder er der to dage med fremlæggelser fra industrien om diverse emner som alle falder under at lave spil. Derefter får deltagerne tid til at mødes og danne hold, hvilket opfordrer til venskaber med nye mennesker. Bagefter offentliggøres temaet og restriktioner for det pågældende år, og nedtællingen begynder.
Tidligere begivenheder
[redigér | rediger kildetekst]2006
[redigér | rediger kildetekst]Den første Nordic Game Jam blev afholdt fra 27.-29. januar 2006 på IT-Universitetet i København. Under jammen skabte 40 deltagere 8 spil på 48 timer. [6][7]
2007
[redigér | rediger kildetekst]I februar 2007 fordobledes antallet af deltagere til 80 med i alt 12 skabte spil. [8][9]
2008
[redigér | rediger kildetekst]I 2008 steg antallet af deltagere til et punkt, hvor det, på tidspunktet, blev verdens største game jam med 150 deltagere og 19 spil, [10] inklusive Dark Room Sex Game . Hovedtemaet for 2008 var "Tabu" og tre begrænsninger: spillet skulle loopes, kunne spilles med en controller og skulle være multiplayer.[11]
2009
[redigér | rediger kildetekst]I 2009 blev Nordic Game Jam inspirationen for Global Game Jam, som startede samme år i samme periode. Formanden for IGDA Education Special Interest Group, Susan Gold, organiserede et initiativ sammen med Ian Schreiber og Gorm Lai for at afholde game jams over hele kloden på samme måde som Nordic Game Jam og med Nordic Game Jam som inspiration og model. Heather Kelley var hovedtaler. [12] I alt 157 deltagere deltog i jammen og lavede omkring 29 spil. [13][14]
2010
[redigér | rediger kildetekst]I 2010 havde Nordic Game Jam den daværende Creative Director for Microsoft Game Studios, Peter Molyneux (no), som hovedtaler og medlem af juryen.[15][16] Begivenheden fandt sted på ITU.[17]
2011
[redigér | rediger kildetekst]I 2011 blev der lavet 52 spil. [18]
2012
[redigér | rediger kildetekst]I 2012 holdt Senior Designer hos BioWare, Manveer Heir, årets hovedtale. I alt 350 deltagere deltog det år. [19]
2013
[redigér | rediger kildetekst]2013-udgaven af Nordic Game Jam medførte flere ændringer. Udover at finde sted på en ny lokation (Aalborg Universitet København), blev det også flyttet en uge før Global Game Jam, for at give deltagerne mulighed for at deltage i både Nordic Game Jam og et Global Game Jam-arrangement et andet sted ugen efter. Hovedtalerne var Dennaton og Vlambeer. Det vindende spil var Spaceship with a Mace af Nifflas. Arrangementet tiltrak i alt 470 deltagere.[20][21]
2014
[redigér | rediger kildetekst]I 2014 fandt Nordic Game Jam igen sted på Aalborg Universitet i København med John Polson (en) som hovedtaler. Arrangementet havde i alt 570 deltagere, og 110 spil blev skabt omkring temaet privatliv .[22]
2015
[redigér | rediger kildetekst]I 2015 var Steve Swink hovedtaler ved Nordic Game Jam. Jam'en voksede til mere end 700 mennesker og havde temaet: Indlysende. Det vindende spil hed "The Wuuuuuuu" – da det kun blev styret ved at råbe ind i en mikrofon, spillede alle jammerne det sammen under de afsluttende præsentationer.[23]
2016
[redigér | rediger kildetekst]2016-udgaven havde over 900 deltagere og skabte 182 spil. Kevin Martens og Jesse MacCree fra Blizzard var hovedtalere og temaet var "Leak" (og blev derfor afsløret før jammen), og det vindende spil var "Random Access Murder". Jammen fandt igen sted på Aalborg Universitet i København, men prisoverrækkelsen blev flyttet til Imperial Cinema.[24]
2017
[redigér | rediger kildetekst]I 2017 skiftede jammen lokation – den fandt sted på Docken i København. Den 21.-23. april 2017 skabte 700 deltagere 144 [25] spil under temaet 'Ikke der'. [26] Vinderen af jammen var " Baba Is You " af Hempuli. Kelly Wallick, grundlægger af Indie Megabooth, var hovedtaler.
2018
[redigér | rediger kildetekst]I 2018 skiftede jammen igen sted – den fandt sted på TAP1, København. Den 13.-16. april 2018 skabte 700 deltagere 86 [27] spil under temaet 'Breaking Point'. Vinderen af jammen var "ON-LINE" af Peter Witt, Ronnie Vilhelmsen, Przemysław Krowiński, Jesper Helleskov Sørensen, Jens Peter Larsen og Elie Abraham. Hovedtaleren var Robin Hunicke (no).[28]
2019
[redigér | rediger kildetekst]I 2019 var Heather Kelley (en) hovedtaler [29] for anden gang ved Nordic Game Jam. Det blev afholdt på KADK (Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering) i København.[30] [31]
2020
[redigér | rediger kildetekst]I 2020 skulle jammen igen have været på KADK (Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering), København. Men på grund af COVID-19 blev jammen udskudt.
Der blev afholdt en online jam istedet for på den oprindelige weekend. [32]
2021
[redigér | rediger kildetekst]I 2021 blev der afholdt en online jam, som blev administreret via Nordic Game Jam Discord-serveren.
2022
[redigér | rediger kildetekst]I 2022 var jammen igen fysisk og vendte tilbage til Aalborg Universitet, København. 400 deltagere deltog, hvor de skabte spil baseret på temaer trykt på papirblomster, som hver deltager valgte tilfældigt.[33] Jammen indeholdt også en udfordring i at skabe fysiske og digitale spil ved hjælp af LEGO-elementer. Derudover indeholdt denne udgave ikke en konkurrence, afstemning eller vindere. Hovedtaleren var Alitt Khaliq fra Unity Technologies (en).
2023
[redigér | rediger kildetekst]Jammen blev endnu engang afholdt på Aalborg Universitet, København[34], med i alt 500 deltagere. 87 spil blev skabt, hvilket bringer det samlede antal spil skabt i Nordic Game Jams historie over et stort rundt tal på 1000 spil. LEGO-udfordringen og manglen på en konkurrence fra året før fortsatte i denne udgave. Hovedtalerne var Osama Dorias fra Blizzard Entertainment og Anita Sarkeesian.
2024
[redigér | rediger kildetekst]Jammen vendte endnu engang tilbage til Aalborg Universitet i København, og var igen udsolgt med 500 deltagere og 96 leverede spil i slutningen af weekenden. Temaet var baseret på MDA Framework og opdelt i tre: et mekanisk tema ("Reflektion"), et dynamisk ("Keeping Secrets") og et æstetisk ("Sense of Belonging"). Jammere kunne vælge ét eller kombinere to eller tre. Hovedtaleren var Mark Brown fra den populære YouTube-kanal Game Maker's Toolkit (en).
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Nordic Game Jam January 27-29 2006 – The Ludologist" (amerikansk engelsk). 2005-12-15. Hentet 2025-11-28.
- ↑ Wirman, Hanna (21. april 2022), Game Jams (PDF), s. 2
- ↑ Nordic Game Jam (17. april 2016). "#NGJ16 winners announcement". Arkiveret fra originalen 20. maj 2017. Hentet 4. april 2017.
- ↑ "Nordic Game Jam 2016 - Gamerguru". Gamerguru. 2016-04-08. Hentet 2025-11-28.
- ↑ "History | Global Game Jam". globalgamejam.org. Hentet 2025-11-28.
- ↑ Website for the 2006 edition of Nordic Game Jam Arkiveret 2013-01-16 hos Wayback Machine
- ↑ "Danske udviklere bag otte spil på en weekend". Computerworld. 2006-02-01. Hentet 2025-11-28.
- ↑ Website for the 2007 edition of the Nordic Game Jam Arkiveret 2013-01-16 hos Wayback Machine
- ↑ Radio Arkiv, "Harddisken", 8. Februar 2007, 16:15-22:00, https://www.kb.dk/find-materiale/dr-arkivet/post/ds.radio:oai:io:d287b61b-febd-4aaa-ab5b-5816a3095904
- ↑ Website for the 2008 edition of the Nordic Game Jam "Nordic Game Jam 2008". Arkiveret fra originalen 2013-01-16. Hentet 2012-12-07.
- ↑ "Nordic Game Jam 2008: 134 Game Developers, 40.5 Hours and 19 Game Demos". www.gamedeveloper.com (engelsk). Hentet 2025-11-28.
- ↑ "Nordic Game Jam 2009". 2009-09-12. Arkiveret fra originalen 2009-09-10. Hentet 2021-01-24.
- ↑ Main page for the 2009 edition of the Nordic Game Jam. Arkiveret 2013-01-16 hos Wayback Machine
- ↑ "Game jam: It-udviklere sætter kreativiteten på spil". Computerworld. 2009-02-02. Hentet 2025-11-28.
- ↑ Main page for the 2010 edition of the Nordic Game Jam. Arkiveret 2016-08-05 hos Wayback Machine
- ↑ Event: Peter Molyneux checks out Nordic Game Jam, Gamereactor, 18. Februar 2010, https://www.gamereactor.dk/video/6791/Event+Peter+Molyneux+checks+out+Nordic+Game+Jam/
- ↑ Game Reactor - Event: Nordic Game Jam 2010 på YouTube
- ↑ World-renowned Game Designer Greg Costikyan comes to Denmark[permanent dødt link]
- ↑ "Games Development Students Lose Sleep But Win Game Jam Record". Guinness World Records (britisk engelsk). Hentet 2025-11-28.
- ↑ Wirman, Hanna (21. april 2022), Game Jams (PDF), s. 6
- ↑ published, Tom Sykes (2013-01-21). "Nordic Game Jam 2013 concludes, play a bunch of weird and wonderful games now". PC Gamer (engelsk). Hentet 2025-11-28.
- ↑ "Værsgo at opfinde et spil". Aalborg Universitets forskningsportal. Hentet 2025-11-28.
- ↑ "Lyd spiller en vigtig rolle ved Nordic Game Jam 2015". Aalborg Universitets forskningsportal. Hentet 2025-11-28.
- ↑ "Nordic Game Jam udvider". www.dfi.dk. Hentet 2025-11-28.
- ↑ "Nordic Game Jam 2017". itch.io. Hentet 2019-05-28.
- ↑ Community Team. "Nordic Game Jam Recap – Unity Blog". Blogs.unity3d.com. Hentet 2019-05-28.
- ↑ "Nordic Game Jam 2018". itch.io. Hentet 2019-05-28.
- ↑ admin (2018-03-15). "Nordic Game Jam 2018 - Avakai Games". Avakai Games - A small Indie game studio focused on creating amazing games for the iPhone and iPad. Based in Hyderabad, India. Hentet 2025-11-28.
- ↑ "Program | NGJ19". 2019-07-09. Arkiveret fra originalen 2019-07-09. Hentet 2021-01-24.
- ↑ "Bachelor i Spil- og interaktionsdesign på KADK i København - Spiludvikling.dk". spiludvikling.dk. Hentet 2025-11-28.
- ↑ "Nordic Game Jam 2019". itch.io. Hentet 2020-04-18.
- ↑ "Nordic Game Jam 2020 Online". itch.io. Hentet 2020-04-18.
- ↑ "Nordic Game Jam 2022 at AAU CPH". Aalborg Universitet. Hentet 2025-11-28.
- ↑ Todorov, Daniel; Organiser, Lead; Jam, Nordic Game (2023-04-28). "Starting a games business in 48 hours: Can a game jam lead to a successful game? | Version2". www.version2.dk. Hentet 2025-11-28.