Nordiska museet

Nordiska Museet.

Nordiska Museet i Stockholm er en rig samling af etnografiske og kulturhistoriske genstande, som belyser de skandinaviske Folks og nærboende Stammers Kultur i forbigangne Tider. Det åbnedes 1. Oktbr 1873 og er ved sin Grundlægger Dr. Arthur Hazelius ufortrødne iver og virksomhed i Aarenes Løb blevet særdeles righoldigt. Iflg. Statutterne skal N. M. »være et Hjem for Minder først og fremmest fra det svenske Folks Liv, men ogsaa fra andre Folks Liv, som er beslægtede med det svenske. Det skal omfatte alle Samfundsklasser, altsaa ikke alene Almuen, men ogsaa Middelklassen og de højere Stænder. Og da dets Formaal skal være paa een Gang at gavne Videnskaben og at vække og nære Fædrelandsfølelsen, skal det tillige optage og frede Minder om svenske Mænd og Kvinder, som i forsk. Retninger har fremmet Fædrelandets Kultur og Ære«. Efter .at Rigsdagen havde afslaaet et af Dr. Hazelius 30. Septbr 1879 indgivet Tilbud om, at Staten skulde overtage Museet, gjorde denne ved et Overdragelsesbrev af 18. Apr. 1880 Samlingen, under Navnet N. M., til Fællesejendom for det svenske Folk og en offentlig Anstalt. Maj s. A. dannedes »Samfundet for N. M.’s fråmjande« med den Opgave at bevare og udvide Samlingerne. Efter tidligere at have været opbevarede i Lokaler ved Drottninggatan 7, overførtes Samlingerne 1907 til den af I. G. Clason opførte statelige Bygning paa Lejomslåtten ved Djurgården. Den regnes f. T. (1924) at omfatte omtr. 140000 Numre. I samme Bygning befinder sig ogsaa Kungl. Livrustkammaren. Medens det nævnte Palads vil give et Billede af det indre Liv i Norden, skal S k a n s e n fremmane Livet der under aaben Himmel, og ikke blot Menneskenes, men ogsaa Dyrenes og Planternes. Skansen er et af ujævne, aabne Bakkeskraanin-ger samt Løv- og Barskov i behagelig Afveksling bestaaende Omraade, som ligger paa Djur-gårdsbjergets fra Teater sletten og Djurgårds-brunnsviken stejlt opstigende Plateau. Største Delen af dette Omraade indkøb teis af Dr. Hazelius 1891. Ved yderligere Indkøb og Gaver af nærliggende Stkr Jord er Skansen vokset til et Areal iaf c. 300000 m2. Her har den Besøgende Lejlighed til at se bl.a. et Udsigtstaarn (Breda-blick), en Lappelejr, Almueboliger, overflyttede fra forsk. Egne af Landet, Kulsvierhytter, »Klockstaplar«,, Runestene, Milepæle, Grænse-stene, Gravmæler, Vogne og Redskaber, Fattigbøsser, lappiske Afgudsbilleder, Vandmøller m. m., Skandinaviens tamme og vilde Dyr samt en stor Del af Nordens vildt voksende og dyrkede Planter. Paa Skansen optræder Bondespillemænd, landsmaalstalende Historiefortællere, samt opføres gl. Danse og Lege af Personer i Nationaldragter. Til Vækkelse o,g Styrkelse af en sand patriotisk Aand er Skansen desuden bleven gjort til Midtpunkt for Højtideligholdelsen af store patriotiske Mindefester, der særlig Nationaldagen (6. Juni) er blevne illustrerede med historiske Festtog ell. andre Fremstillinger af Personer ell. Scener i Tidens Dragter.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Nordiska museet