Nordiske sprog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nordiske Sprog

Nordiske sprog er det man i dag betegner dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk. Nordisk tilhører den germanske sprogfamilie, der igen tilhører den indoeuropæiske sprogæt.

Tidligere stadier

Tidligere stadier er mellemnorsk, mellemdansk og mellemsvensk (ca. 1350-1550 e.Kr.), norrønt (ca. 700-1350 e.Kr.), synkopetiden (ca. 500-700 e.Kr.), urnordisk (ca. 200-700 e.Kr.), urgermansk (ca. 2000 f.Kr. – 200 e.Kr.) og før det indoeuropæisk (ca. år. 4000?-2000 f.Kr.).

Forskellige grene af samme sprogfamilie

Nordisk er inddelt i vestnordisk og østnordisk – hvor vestnordisk er norsk, færøsk og islandsk – til 1700-tallet også norn (shetlandsk og orknøsk) – mens østnordisk er dansk og svensk. Denne inddeling skyldes sproghistoriske forhold. Blandt andet blev de oldnordiske diftonger forenklet på dansk og svensk, mens de blev bevaret i de andre nordiske sprog (sammenlign dansk ø ”land i havet”, svensk ö, norsk øy, islandsk eyja og -ey i navne såsom Surtsey).

Lighed mellem sprogene

Alligevel vil de fleste dansk- og svensksprogede have lettere ved at forstå norsk end færøsk og islandsk. Derfor taler man også om en inddeling i ønordisk (islandsk og færøsk) og fastlandsnordisk (”skandinavisk”) – for bedre at afspejle den sproglige virkelighed som nordisktalende selv oplever.

De fastlandsnordiske sprog ligger så tæt på hinanden, at det kan diskuteres om de skal regnes for separate sprog eller dialekter af et fælles sprog.

Oversigt over nordiske sprog

Uddøde sprog er markeret med †

Eksterne henvisninger

SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.