Nordlig eland
| Nordlig eland | |
|---|---|
_male.jpg) | |
| Bevaringsstatus | |
 Sårbar (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Artiodactyla (Parrettåede hovdyr) |
| Familie | Bovidae (Skedehornede) |
| Underfamilie | Bovinae (Okser) |
| Slægt | Taurotragus |
| Art | T. derbianus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Taurotragus derbianus (J.E. Gray, 1847) | |
| Kort | |
 Udbredelsen af nordlig elands underarter: Vestlig nordlig eland Østlig nordlig eland | |
| Underarter | |
| |
| Synonymer | |
Artssynonymer[2]
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Nordlig eland eller nordlig elsdyrantilope (Taurotragus derbianus) er en antilope der lever i åben skov og savanne. Arten kaldes også kæmpeeland eller kæmpeelsdyrantilope. Det er en art i slægten spiralhornede antiloper og familien skedehornede hovdyr. Arten blev beskrevet i 1847 af John Edward Gray. Nordlig eland er den største antilopeart med en kropslængde på 220–290 cm.[kilde mangler] Der findes to underarter: T. d. derbianus og T. d. gigaer.
Navn
[redigér | rediger kildetekst]Arten Taurotragus derbianus bliver på dansk både kaldt "nordlig" og "kæmpe-" for at skelne den fra den anden eland-art, sydlig eland. "Eland" kaldes også for "elsdyrantilope", så der er 4 kombinationer:
- Nordlig eland
- Nordlig elsdyrantilope
- Kæmpeeland
- Kæmpeelsdyrantilope
Zoolog Mogens Trolle skriver i Lex.dk om navnet: "Nordlig eland blev tidligere kaldt for kæmpeeland, men det er et upassende navn, da den i gennemsnit er en smule mindre end sydlig eland; dens maksimale vægt er dog en smule højere."[3] Men betegnelsen "kæmpe", eller "giant" på engelsk, henviser egentlig til dens store horn.[4][5]
Navnet eland kommer via afrikaans fra hollandsk eland som betyder elg.[6]
Underarter
[redigér | rediger kildetekst]Der er anerkendt to underart er af nordlig eland:[1][7][8]
| Billede | Navn | Udbredelse |
|---|---|---|
 | T. d. derbianus J. E. Gray, 1847 – vestlig nordlig eland/vestlig kæmpeeland | Findes i Vestafrika, især fra Senegal til Mali |
_3.jpg) | T. d. gigas Heuglin, 1863 – østlig nordlig eland/østlig kæmpeeland | Findes i det centrale til østlige Afrika, især fra Cameroun til Sydsudan |
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Nordlig eland er planteædere, der spiser græs, løv og grene. De danner normalt små flokke på 15-25 medlemmer, både hanner og hunner. De er ikke territoriale og har store hjemmeområder. De er naturligt årvågne og vagtsomme, hvilket gør dem vanskelige at nærme sig og observere. De kan løbe op til 70 km/t og bruger denne hastighed som et forsvar mod rovdyr. Parring finder sted hele året rundt, men topper i regntiden. De bebor for det meste løvrige savanner, skovområder og -lysninger.
Udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Nordlig eland er hjemmehørende i Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Den Demokratiske Republik Congo, Guinea, Mali, Senegal og Sydsudan. Den findes ikke længere i Gambia, Ghana, Elfenbenskysten og Togo. Den kan også findes i Jos-dyreparken i Nigeria, Guinea-Bissau og Uganda. Underarterne er blevet opført med forskellige bevaringsstatusser af Den Internationale Naturbeskyttelsesunion (IUCN).
Bestande
[redigér | rediger kildetekst]Den østlige nordlige eland lever i området fra Nigeria, gennem Cameroun, Tchad, Den Centralafrikanske Republik og Den Demokratiske Republik Congo (tidligere Zaire) til Sudan og Uganda i 1980.[9] Men udbruddet af kvægpest (1983-1984) forårsagede et ødelæggende fald på 60-80 % i bestanden. Den østlige nordlige eland findes stadig i store områder, selvom den har en faldende bestandstendens. På grund af dette er den opført som 'sårbar' af IUCN. Der er mange ubeboede levesteder, som ikke forventes at blive beboet af mennesker, især i den nordlige og østlige del af Den Centralafrikanske Republik og det sydvestlige Sudan, hvor bestanden er steget markant.[9] Ifølge Rod East fandtes der 15.000 østlige nordlige elander i 1999, hvoraf 12.500 er i Den Centralafrikanske Republik. De resterende områder er ofte forstyrret af krige og konflikter - aktiviteter, der kan føre til et hurtigt fald i den østlige nordlige eland, hvis de ikke kontrolleres.
Den vestlige nordlige eland er i en mere farlig situation, da den er opført som 'kritisk truet' af IUCN. I dag forekommer de hovedsageligt i Senegal. I 1990 var bestanden omkring 1.000, hvoraf 700 til 800 fandtes i Niokolo-Koba Nationalpark og resten i regionen omkring Faléméfloden.[7][9] Fra 2008 forekommer en bestand på under 200 individer der, og kun få elander findes i nabolandene.
Nordlig eland er allerede udryddet i Gambia, Ghana, Elfenbenskysten og Togo. Den vestlige nordlige eland blev engang rapporteret i Togo, men menes at være blevet forvekslet med bongoen (Tragalephaus eurycerus). I 1970 blev den rapporteret udryddet i Uganda under militære operationer.[10] Dens tilstedeværelse er usikker i Guinea-Bissau[11] og Nigeria.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 IUCN SSC Antelope Specialist Group (2017). "Tragelaphus derbianus". IUCN's rødliste over truede arter. 2017. doi:10.2305/IUCN.UK.2017-2.RLTS.T44172A50197518.en. Hentet 12. januar 2018.
{{cite journal}}: Ukendt parameter|article-number=ignoreret (hjælp) - ↑ Grubb, P. (2005). "Order Artiodactyla". I Wilson, D.E.; Reeder, D.M (red.). Mammal Species of the World: A Taxonomic and Geographic Reference (3. udgave). Johns Hopkins University Press. s. 696. ISBN 978-0-8018-8221-0. OCLC 62265494.
- ↑ Mogens Trolle (18. oktober 2024). "eland". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ↑ Huffman, B. "Giant eland, Derby eland". Ultimate Ungulate. Arkiveret fra originalen 11. september 2012. Hentet 29. juli 2012.
- ↑ Groves, Colin; Grubb, Peter (2011). Ungulate Taxonomy. Baltimore, Maryland: Johns Hopkins University Press. s. 142-143. ISBN 978-1-4214-0093-8.
- ↑ "eland". Den Danske Ordbog. Hentet 25. december 2025.
- 1 2 Hildyard, A (2001). "Eland". I Anne Hildyard (red.). Endangered wildlife and plants of the world. Marshall Cavendish. s. 501-503. ISBN 978-0-7614-7198-1.
- ↑ East, comp. by Rod; Group, the IUCN/SSC Antelope Specialist (1999). African antelope database 1998. IUCN Species Survival Commission. s. 143-148. ISBN 978-2-8317-0477-7.
- 1 2 3 "Status". Czech University of Life Sciences, Institute of Tropics and Subtropics. Giant Eland Conservation. Hentet 29. juli 2012.
- ↑ Jonathan Kingdon (1989). "Derby's Eland". East African Mammals: An Atlas of Evolution in Africa. Academic Press [u.a.] s. 123-125. ISBN 978-0-226-43724-8.
- ↑ R. East, red. (1990). "Guinea-Bissau". Antelopes: Part 3 – West and Central Africa: Global Survey And Regional Action Plans. IUCN. s. 35. ISBN 978-2-8317-0016-8.