Nordschleswigsche Gemeinde
Der Nordschleswigsche Gemeinde er et tysksproget kirkesamfund i Sønderjylland som bruges af det tyske mindretal. Den tilhører kirkeligt den Evangelisk-Lutherske Kirke i Nordtyskland og er en frikirke under dansk lov.[1] Den blev grundlagt i 1923 af medlemmer af Det tyske mindretal i Nordslesvig.[2] Den nordslesvigske menigheds formål blev formuleret i de første vedtægter i 1923 og beskrevet i afsnit 2: "Formålet er at opretholde og fremme tyske gudstjenester og kirkeliv i forbindelse med Evangelisk-Lutherske Kirke i Slesvig-Holsten." Dette formål blev ikke gentaget i de nyere vedtægter, men gælder stadig i betragtning af de skiftende forhold i den nordligste evangelisk-lutherske menighed i Tyskland.
Den nordslesvigske menighed er menighedshjem for cirka 15.000 mennesker, der tilhører det tyske mindretal.[3]
Den nordslesvigske menighed er opdelt i sognedistrikterne Wilstrup, Lügumkloster, Burkall, Tingleff og Gravenstein.[4]
Organisation
[redigér | rediger kildetekst]Der Nordschleswigsche Gemeinde ledes af et lægmandsråd valgt af kirkens repræsentanter. Kirkerepræsentanterne i byerne vælges ved folkevalg til folkekirkens menighedsråd, hvor antallet af repræsentanter bestemmes af de respektive valgresultater.[5]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Genforeningen i 1920 i den nordlige del af det gamle Hertugdømmet Slesvig førte til dannelsen af uafhængige kulturelle organisationer og institutioner for det tyske mindretal, der nu bor i Danmark. På det kirkelige område godkendte den danske regering en aftale, der sikrede tysksprogede gudstjenester i de fire byer Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder, hver med sin egen præst for den tyske befolkning. Desuden blev det sikret, at tysksprogede gudstjenester kunne tilbydes i landdistrikter, hvor der var behov. De nuværende præster ville blive bedt om at stemme om deres fortsatte medlemskab af deres menigheder. 112 præstestillinger var berørt, hvoraf mere end halvdelen allerede havde forladt før afstemningen.[6]Til dansk sides forbløffelse blev 35 af de 42 præster, der indsendte deres ansøgninger til afstemningen, bekræftet i deres stillinger. I alt 44 præster fra den preussiske tid forblev i deres stillinger. Den efterfølgende restriktive håndtering fra dansk side af fastlæggelsen af et tysktalende kirkebehov førte til grundlæggelsen af den "Der Nordschleswigsche Gemeinde for den Slesvig-Holstenske Landsdelskirke i Nordslesvig" i Tinglev den 25. marts 1923. Initiativtager og ledende skikkelse i denne grundlæggelse var købmanden Jacob Nissen fra Tinglev, som også blev valgt til menighedens første formand.
Den første præst, Fritz Gottfriedsen, blev indsat den 29. april 1923 Hans administrative distrikt omfattede sognene Tinglev, Gråsten, Holbøl, Kliplev og Uge. Han blev efterfulgt den 1. april 1924 af pastor Harald Boyens, hvis embede lå i Løgumkloster og hvis administrative distrikt omfattede sognene Bedsted, Løgumgumkloster, Ravstedt og Højer. Forhandlinger med Slesvigs kirkegængerskab resulterede i en aftale, hvor valget af præster skulle foregå af menighedens bestyrelse, mens udnævnelsen, om nødvendigt afskedigelsen, og indsættelsen af præster i embedet, samt visitationsretten, skulle foregå af generalinspektøren. Denne aftale indeholdt også det endelige navn på den nye frikirke: "Der Nordschleswigsche Gemeinde af den evangelisk-lutherske kirke i Slesvig-Holsten", som senere udvidede sig til syv sogne.
Perioden med nationalsocialismen og 2. verdenskrig, med besættelsen af Danmark af tyske tropper, førte til Die Nordschleswigsche Gemeindes kollaps i 1945.[7] Præsterne blev interneret eller udvist på grund af deres tyske statsborgerskab, og leveringen af tjenester til menighederne blev opretholdt på en improviseret måde af de tyske bypræster i den danske folkekirke, der forblev i deres stillinger. Under besættelsen opretholdt disse præster en kritisk afstand til nationalsocialismen og gjorde dette i videst muligt omfang klart for omverdenen.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Gottfried Horstmann: Die Geschichte der Nordschleswigschen Gemeinde. Hadersleben 1930.
- Friedrich Jessen: Kirche im Grenzland (= Schriften der Heimatkundlichen Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig, Heft 27). Apenrade 1973.
- Ingrid Riese, Peter Jessen Sönnichsen: Im Wandel der Zeiten – 75 Jahre Nordschleswigsche Gemeinde. Tingleff 1998, ISBN 87-986795-0-3.
- Günter Weitling: Die Geschichte der Kirche in Ost-Jeypore 1924–1964: Beziehungen der Breklumer Mission zu Nordschleswig und Dänemark (= Reihe Mission – Ökumene – Weltverantwortung, Bd. 2). Verlag an der Lottbek, Ammersbek bei Hamburg 1998, ISBN 3-86130-054-0 (781 Seiten).
- Günter Weitling: Deutsches Kirchenleben in Nordschleswig seit der Volksabstimmung 1920. Hrsg. vom Bund Deutscher Nordschleswiger und Archiv / Historische Forschungsstelle der Deutschen Volksgruppe, Apenrade 2007, ISBN 978-87-991948-0-3.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ https://kirche.dk/ng/ueber-uns/geschichte/ Nordschleswigsche Gemeinde (NG), die als Freigemeinde nach dänischem Recht die kirchliche Versorgung der deutschen Nordschleswiger auf dem Lande versah.
- ↑ https://kirche.dk/ng/ueber-uns/geschichte/ zur Gründung der Nordschleswigschen Gemeinde der Ev.-luth. Schleswig-Holsteinischen Landeskirche in Tingleff
- ↑ https://www.nordkirche.de/ueber-uns/nordschleswigsche-gemeinde Nordschleswigsche Gemeinde bis heute und ist die kirchliche Heimat für schätzungsweise 15.000 Menschen, die sich der deutschen Minderheit zugehörig fühlen
- ↑ https://kirche.dk/ng/pfarrbezirke/
- ↑ https://kirche.dk/ng/ueber-uns/geschichte/ NG wird vor von einem Laienvorstand geleitet
- ↑ Hendrik Niether: „Ein Hort, ein Bollwerk … gegen alles, was sich gegen das Deutschtum wendet“. In: Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte, Bd. 133 (2008).
- ↑ https://kirche.dk/ng/ueber-uns/geschichte/ Die unsägliche Zeit des Nationalsozialismus und des 2. Weltkrieges führte zum Zusammenbruch der Nordschleswigschen Gemeinde