Norrköping

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. dec. 2014, 21:20 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Norrköping vist med rød prik i det sydøstlige Sverige

Norrköping er en by og kommune i Östergötlands län, Sverige. Byen har cirka 90.000 indbyggere. Byen ligger ved Motala ströms udløb i Bråviken, en vig ved Østersøen. Ved Norrköping forenes Europavejene 4 og 22, og Södra stambanan sydfra deler sig der i to grene nordover.

Byen har udviklet sig som industriby siden 1800-tallet, og en overgang var den Sveriges centrum for tekstilindustri, men denne gik stærkt tilbage efter 2. verdenskrig. Industrien omfatter nu også maskiner, elektronik og papirmasse. Norrköping rummer flere store statslige institutioner bl.a. Migrationsverket, Sjöfartsverket, Luftfartsverket og det meteorologiske institut SMHI. Byen har også et campus af Linköpings universitet og en ikke ubetydelig havn.

Norrköping er en af Sveriges tre sporvognsbyer. Norrköpings spårvägar består af to sporvognslinjer.

Norrköping var i 1600-talet den største by i Östergötland og Sveriges tredjestørste. Erik Dahlberg har i sit pragtværk Suecia Antiqua et hodierna vist byen, som den så ud før russernes angreb i 1719 med slottet Johannisborg og byen med 3 kirker i baggrunden

Eksterne henvisninger


Koordinater: 58°34′46″N 16°08′58″Ø / 58.579331°N 16.149318°Ø / 58.579331; 16.149318