Novorossijsk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Novorossijsk
Новороссийск
Novorossijsks byvåben Novorossijsks byflag
Coat of Arms of Novorossiysk (Krasnodar kray) (2006).png Flag of Novorossiysk.gif
Novoross-title.PNG
Overblik
Land: Rusland Rusland
Føderalt distrikt: Sydlige
Økonomisk region: Nordkaukasiske
Kraj: Krasnodar
Grundlagt: 1838[1]
Første omtale: 1213
Postnr.: 353900–353925
Demografi
Novorossijsk by: Stigning 270.774 (2017)[2]
 - Areal: 81,1 km²
 - Befolkningstæthed: 3.339 pr. km²
Tidszone: UTC+3 (MSK)
Højde m.o.h.: 10 m
Hjemmeside: admnvrsk.ru
Oversigtskort
Krasnodar krajs beliggenhed i Rusland
Krasnodar krajs beliggenhed i Rusland
Novorossijsk (Krasnodar kraj)
Novorossijsk
Novorossijsk

Koordinater: 44°43′N 37°46′E / 44.717°N 37.767°Ø / 44.717; 37.767 Novorossijsk (russisk: Новороссийск, tr. Novorossijsk) er en havneby ved Sortehavet i det sydlige Rusland administrativt center for Novorossijsk okrug i Krasnodar kraj. Byen har 270.774(2017)[2] indbyggere og okrugen 313.307(2014)[3].

Novorossijsk blev Helteby den 14. september 1973.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Novorossijsk er beliggende ved den sydvestlige kyst af Tsemesbugten i Sortehavet, omgivet af de nordlige Kaukasusbjerge. og er et vigtigt trafikknudepunkt. Byen har Ruslands største havn og den største havn ved Sortehavet med passager-, fragt- og olieterminal. Novorossijsk er endestation for jernbanelinjen fra Krasnodar.

Novorossijsk ligger i en seismisk zone. Fra 1799 til 1981 var der 17 mærkbare jordskælv i området.[4]

Klima[redigér | redigér wikikode]

Byen, som ligger ved en bugt i læ af Kaukasus bjergene, har fugtigt subtropisk klima: januar + 2 °C og juli + 23 °C. Gennemsnit for hele året er + 12 °C (Danmark +7-8 °C). Nedbøren i Novorossijsk er moderat (778 mm pr. år) med et maksimum om vinteren (december).

Historie[redigér | redigér wikikode]

I antikken lå den græske koloni Bata, der var specialiseret i kornhandel, ved Tsemesbugten. Kolonien blev omtalt af blandt andet Strabon og Ptolemæus. I middelalderen havde genovesiske købmænd fra Ghisolfi familien en handelskoloni i bugten. Arkæologiske undersøgelser af området er under udvikling, men nogle interessante elementer er allerede blevet afsløret.

Fra 1722 var bugten under kontrol af den osmanniske fæstning Sujuk-Qale eller Soğucak. Efter området blev afstået til Rusland i 1829 efter den russisk-tyrkiske krig grundlagde Admirals Mikhail Lazarev og Nikolay Raevsky i 1838 havnen som hjemsted for Sortehavsflåden, opkaldt efter provinsen Novorossija. Havnen dannede et vigtigt led i kæden af ​​forter kendt som "Sortehavs Kystlinjen", der strakte sig til Sotji i syd.

I løbet af 1800-tallet udviklede byen sig hurtigt. I 1866 fik Novorossijsk bystatus og blev hovedstad i det mindste guvernement i det Russiske Kejserrige, Sortehavs guvernementet, i 1896. I december 1905 blev byen sæde for den kortlivede Novorossijske Republik. Fra den 26. august 1918 indtil 27. marts 1920 var Novorossijsk det vigtigste center for Denikins kontrarevolutionære styrker. Denikins Sydrussiske regering blev tvunget til at evakuere Novorossijsk i marts 1920 og etablerede sig på Krim, mens mange hvide flygtede fra Novorossijsk til Konstantinopel.

Det meste af byen blev besat af Nazityskland den 10. september 1942. En lille enhed af sovjetiske søfolk forsvarede en del af byen, der er kendt som Malaya Zemlya i 225 dage fra den 4. februar 1943 til den Røde Hærs befrielse af byen den 16. september. Sømændenes heroiske forsvar af havnen i 1943 sikrede Sovjetunionens kontrol over bugten, og forhindrede tyskerne i at bruge havnen som forsyningsbase. Novorossijsk blev udråbt til helteby den 14. september 1973.

I 1960 blev byen fejret i Dmitrij Sjostakovitj værk Новороссийские куранты, dansk: Novorossijsks klokker, (oså kendt som Den evige herligheds fakel) (Opus 111b).

I 2003 underskrev præsident Vladimir Putin et dekret om oprettelse af en flådebase for Sortehavesflåden i Novorossijsk. Rusland har afsat 12,3 mia rubler (ca. 480 millioner dollar) til opførelse af den nye base mellem 2007 og 2012. Opførelsen af ​​andre faciliteter og infrastruktur på basen, herunder enheder til kystforsvar, luftforsvar og logistik, vil fortsætte efter 2012.

Rusland har lejet af havnefaciliteter af Ukraine i Sevastopol, der er den vigtigste base af Ruslands Sortehavsflåde. Lejeaftalen udløb oprindeligt i 2017.[5] I april 2010 underskrev de russiske og ukrainske præsidenter en aftale om at forlænge lejemålet med 25 år, med mulighed for yderligere forlængelse på fem år efter at den nye periodes udløb.[6] Men da Krim i 2014 indtrådte i Den Russiske Føderation er spørgsmålet om fornyelse af leasingkontrakten blevet uaktuelt.

Befolkningsudvikling[redigér | redigér wikikode]

År Indbyggere
1897 16.897
1939 95.240
1959 93.461
1970 132.744
1979 159.135
1989 185.938
2002 232.079
2010 241.952

Note: Tal fra folketællinger

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Novorossijsk er Ruslands største olieeksporthavn, der findes cementindustri, maskinbygnings- og levnedmiddelindustri samt skibsværft. I omegnen findes landbrug bl.a. med tomatmarker og vindistrikter.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Vigtig for Novorossijsk er havnen, som forbinder byen med hele verden, der er jernbaneforbindelser til resten af Rusland, busterminaler samt lufthavne i Anapa og Krasnodar.

Kultur og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

I byen findes et historisk museum og N.A. Ostrovsky litteraturmuseet. Novorossijsk er hjemsted for "Statens maritime Akademi" samt en Polyteknisk læreanstalt. Der findes endvidere store biblioteker og flere teatre. I 1960 blev byen hædret af Dmitrij Sjostakovitj i værket "Novorossijsks klokker" (Opus 111b).

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Novorossijsk har 12 venskabsbyer:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Novorossijsk bys officielle hjemmeside: Краткая историко-географическая характеристика (Russisk)
    (dansk: ~ Kort historisk og geografisk beskrivelse) hentet 28. maj 2017
  2. ^ a b gks.ru: Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2017. Hentet 24. oktober 2017, (Russisk)
  3. ^ (Russisk), Føderal Statistikservice: Оценка численности населения на 1 января 2014 года по муниципальным образованиям Краснодарского края (dansk: ~ Anslået befolkning som pr. 1. januar 2014 for kommunerne i Krasnodar kraj), hentet 20. september 2014.
  4. ^ Сейсмическая деятельность в Новороссийском районе, hentet 30. oktober 2017 (Russisk)
    (dansk: Seismisk aktivitet i Novorossijsk rajon
  5. ^ Michael J. Strauss (9. januar 2009). And when the lease on Sevastopol expires?. International Herald Tribune. Hentet 2009-01-09. 
  6. ^ (Engelsk), The Great Power (mis)Management by Alexander Astrov, Ashgate Publishing, 2011, ISBN 1409424677 (page 82), hentet 20. september 2014.
  7. ^ "Plymouth - Town Twinning". Plymouth City Council. Hentet 2013-07-14. 
  8. ^ a b c d e f g h i j k l (Russisk), (på russisk)Международные Связи - Администрация муниципального образования город-герой Новороссийск. Hentet 20. september 2014. 
  9. ^ "Međunarodna suradnja Grada Pule" (på croatian, italian). Grad Pula. Arkiveret fra originalen 2012-05-05. Hentet 2013-07-28. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]