Nuklearmedicin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
SPECT/CT gammakamera fra Siemens

Nuklearmedicin er anvendelsen af radioaktive stoffer i medicinsk sammenhæng. Anvendelsen kan være til undersøgelser (diagnostik) eller behandling (terapi). Som lægeligt speciale er betegnelsen Klinisk fysiologi og nuklearmedicin, fordi radioaktiviteten bruges til at undersøge kroppens fysiologi.

Princippet til sådanne undersøgelser er, at patienten indgives et kortlivet radioaktivt sporstof, dvs. et stof som (pga. radioaktiviteten) kan spores i kroppen. Sporstoffets fordeling i kroppen kan så afbildes med et gammakamera eller en PET/CT-skanner.

Afdelingerne er som regel benævnt "Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling" eller "Nuklearmedicinsk Afdeling". Afdelingerne er oftest bemandet af bioanalytikere og læger fra specialerne radiologi og klinisk fysiologi og nuklearmedicin og på nogle afdelinger sygeplejersker. Hertil hører en række støttefunktioner som hospitalsfysikere og kemikere.

Undersøgelser baseret på nuklearmedicin er ikke kun forbeholdt mennesker. Til forskningsbrug udføres de på små dyr som mus og rotter, større dyr som hunde og svin og på KU life og Højgård Hestehospital også på heste.

Diagnostik[redigér | rediger kildetekst]

  • Knoglescintigrafi – beskriver knogleomsætningen. Anvendes i særlig grad til at diagnosticere knoglemetastaser, primære knoglecancere og knoglemetaboliske sygdomme.
  • Thyreoideaskintigrafi – vurdering af funktion og størrelse af skjoldbruskkirtlen. Særlig velegnet til at differentiere hyperfungerende ("varme") og hypofungerende ("kolde") knuder. Sidstnævnte kan være udtryk for cancer.
  • PET/CT-undersøgelser – det hyppigst brugte PET-sporstof er fluor-deoxy-glucose ([18F]FDG), der viser glukoseoptagelsen i cellerne. Anvendes i særlig grad til diagnostik af cancer, gigtlidelser og infektion.
  • Distale blodtryksmålinger / Hudperfusion – beskriver blodtrykket i fingre/tæer, samt blodgennemstrømningen, med henblik på amputation.
  • Angiokardioskintigrafi / MUGA – beskriver hjertes evne til at tømme sig.
  • Sentinel node – viser fraførende lymfe(r), kan også udføres uden isotop, med farve i stedet.
  • GFR / Glomerulær Filtrations Rate – viser nyrernes filtrationshastighed.
  • Leukocytskintigrafi – viser leukocytophobninger, kan bruges men henblik på infektionsfokus.

Behandling[redigér | rediger kildetekst]

  • Radiojod-behandlinger (131I) – behandling af lidelser i en hyperfungerende glandula thyreoidea, eller struma, der vha. stråleskader ødelægger vævet.
  • Strontiumbehandlinger (89Sr) – bruges primært i USA, til behandling af kræft metastaseret til knoglerne.

De første afdelinger[redigér | rediger kildetekst]

Danmark startede med oprettelse af klinisk fysiologisk afdelinger og Nuklearmedicinske afdelinger i 1960erne, Sverige kom dog først i Norden med afdelinger i 1950erne.

Klinisk fysiologisk afdelinger

Nuklearmedicinske afdelinger

Nuværende afdelinger [1][redigér | rediger kildetekst]

Region Hovedstaden[redigér | rediger kildetekst]

Region Midtjylland[redigér | rediger kildetekst]

Region Nordjylland[redigér | rediger kildetekst]

Region Sjælland[redigér | rediger kildetekst]

Region Syddanmark[redigér | rediger kildetekst]

Videnskabelige selskaber[redigér | rediger kildetekst]

Fysiologi og Nuklearmedicin har i Danmark været samlet under forskellige selskaber. Efter specialet har vundet større og større udbredelse, har det fået sit eget selskab.

  • 19561971 Dansk Selskab for Klinisk Kemi og Klinisk Fysiologi
  • 19711982 Dansk Nuklearmedicinsk Selskab & Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi
  • 1982 – Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  • Ali Asmar; Louise Schouborg Brinth; Lars Christian Gormsen; Søren Hess; Helle Damgaard Zacho, red. (2022-08-23). Klinisk nuklearmedicin (3. udgave). Munksgaards Forlag. ISBN 978-87-628-1992-4.
  • DSKFNM
  • Borthne, Arne & Brekke, Magne. Nukleærmedisin. I Store medisinske leksikon. Hentet 11. september 2018.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Hjemmeside for DSKFNM, set 15-05-2023 [1]
LægevidenskabSpire
Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.