Nuklearmedicin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
SPECT/CT gammakamera fra Siemens

Nuklearmedicin er et speciale, oftest tilknyttet sygehusafdelingerne sammen med fysiologiske afdelinger. I Danmark som regel benævnt "Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling". Afdelingerne er oftest bemandet af bioanalytikere og læger fra specialerne radiologi og klinisk fysiologi og nuklearmedicin og på nogle afdelinger sygeplejersker. Hertil hører en række støttefunktioner som hospitalsfysikere og kemikere. Undersøgelser baseret på nuklearmedicin er ikke kun forbeholdt mennesker. Til forskningsbrug udføres de på små dyr som mus og rotter, større dyr som hunde og svin og på KU life og Højgård Hestehospital også på heste.

Kamerateknologi[redigér | redigér wikikode]

Det første spæde gammakamera, den rektilinære skanner, kom i 1950, i Danmark dog først i 1960. Kameraet, der i dag kaldes for et gammakamera, kom i 1957 og hed The Anger Camera (efter Hal Anger). Danmark fik sit første gammakamera i 1970, det første SPECT-kamera blev præsenteret i 1976 og den første PET-skanner i 1990.

Opbygning[redigér | redigér wikikode]

Tværsnit af gammakamera
  • Kollimator
Oftest fremstillet i bly, udformet som en bikube. Opbygningen i bly, gør at fotoner, ikke kan gennemtrænge væggene, kaldet septum. Derved kan tykkelsen på kollimatoren bestemme om kameraet skal være sensitivt eller specificit. Hvis septum gøres længere øges specificiteten, ved at fotonen skal være mere vinkelret på længderetningen. En kollimator kan være opbygget således, at den muliggør billedeoptagelse af bagvedliggende organer, forstørrelse og formindskelse.
  • NaI-krystal
Natriumjod-krystallen udsender et lysglimt når den rammes af gammastråling, kaldet en scintillation.
  • Fotomultiplikatorrør (PMT)
Er lokaliseret bagved natriumjod-krystallen, og forstærker lysglimtet, frembragt ved scintillationen.
  • Billedbehandlingsprogram
En scintillation kan detekteres af flere PMTer, og derved yderligere præciseres v.h.a. matematiske beregninger. Hver scintillation udgør en pixel der tilsammen danner en matrix.
  • Brugerflade
Beregningsprogrammer, muliggør beregninger på de indsamlede data.

Diagnostik[redigér | redigér wikikode]

  • Knoglescintigrafi – beskriver knogleomsætningen. Anvendes i særlig grad til at diagnosticere knoglemetastaser, primære knoglecancere og knoglemetaboliske sygdomme.
  • Thyreoideaskintigrafi – vurdering af funktion og størrelse af skjoldbruskkirtlen. Særlig velegnet til at differentiere hyperfungerende ("varme") og hypofungerende ("kolde") knuder. Sidstenævnte kan være udtryk for cancer.
  • PET/CT-undersøgelser – viser glukoseoptagelsen i cellerne. Anvendes i særlig grad til diagnostik af cancer, gigtlidelser og infektion.
  • Distale blodtryksmålinger / Hudperfusion – beskriver blodtrykket i fingre/tæer, samt blodgennemstrømningen, med henblik på amputation.
  • Angiokardioskintigrafi / MUGA – beskriver hjertes evne til at tømme sig.
  • Sentinel node – viser fraførende lymfe(r), kan også udføres uden isotop, med farve i stedet.
  • GFR / Glomerulær Filtrations Rate – viser nyrernes filtrationshastighed.
  • Leukocytskintigrafi – viser leukocytophobninger, kan bruges men henblik på infektionsfokus.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

  • Radiojod-behandlinger (131I) – behandling af lidelser i en hyperfungerende glandula thyreoidea, eller struma, der vha. stråleskader ødelægger vævet.
  • Strontiumbehandlinger (89Sr) – bruges primært i USA, til behandling af kræft metasteret til knoglerne.

De første afdelinger[redigér | redigér wikikode]

Danmark startede med oprettelse af klinisk fysiologisk afdelinger og Nuklearmedicinske afdelinger i 1960erne, Sverige kom dog først i Norden med afdelinger i 1950erne.

Klinisk fysiologisk afdelinger

Nuklearmedicinske afdelinger

Videnskabelige selskaber[redigér | redigér wikikode]

Fysiologi og Nuklearmedicin har i Danmark været samlet under forskellige selskaber. Efter specialet har vundet større og større udbredelse, har det fået sit eget selskab.

  • 19561971 Dansk Selskab for Klinisk Kemi og Klinisk Fysiologi
  • 19711982 Dansk Nuklearmedicinsk Selskab & Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi
  • 1982 – Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Kilder/Ekstern henvisninger[redigér | redigér wikikode]

LægevidenskabStub
Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.