Nyborg Ungdomsråd
Nyborg Ungdomsråd (NU), er det kommunale ungdomsråd i Nyborg Kommune.
Ungdomsrådet blev oprettet i 2016 efter Nyborgs unge på byrådsdagen i december 2015 havde efterspurgt et råd for unge.
Nyborg Ungdomsråd er et organ som taler de unges sag. Rådet blander sig i den politiske dagsorden i Nyborg Kommune. Rådet bruger også midler på at lave arrangementer for de unge i form af OpenMic, SecondHand Bazar og meget mere.[1] Ungdomsrådet sørger for at repræsentere Nyborg Kommunes unge fra 15 til 25 år.
Starten på Nyborg Ungdomsråd[redigér | rediger kildetekst]
Kommunen afholdte en workshop for at finde de ungemedlemmer der skulle starte Ungdomsrådet. Den første formand for ungdomsrådet blev Stefan Dølby der i løbet af 2016 fik samlet den første bestyrelse i ungdomsrådet i Nyborg. Den første store opgave som ungdomsrådet ville løfte var projektet om at få et ungdomshus til ungdommen i Nyborg.http://www.nyborgungdomsraad.dk/nyborg-ungdomshus/
Nyborg Ungdomshus - Grejsen[redigér | rediger kildetekst]
Efter 1 års arbejde for ungdomsrådet lykkedes det at få tilbudt et hus til brug som ungdomshus. Ungdomsrådet havde været på ture rundt i hele danmark for at besøge andre ungdomshuse, som kunne videregive gode erfaringer og viden. Ungdomsrådet fik tilbudt Grejsdalen 28 i Nyborg. Her efter gik det hurtigt, de frivillige i ungdomsrådet brugte sommeren 2017 på at renovere det kommende ungdomshus.
1. september 2017 kunne de derfor lukke dørene op til Grejsen - Ungdommens hus. Lokale byrådspolitikere og andre embedsfolk blev inviteret til åbningen sammen med resten af Nyborgs unge i alderen 15 - 25 år. Ungdomsrådet blev frem til december 2017 drevet af ungdomsrådet, men nu blev der oprettet en bestyrelse som indgik i et tæt samarbejde med bestyrelsen i ungdomsrådet. Den nye ledelse af huset blev kaldt kernehuset, og overtog driften af ungdomshuset.
Efter Februar 2018 har der ikke været et kernehus i Grejsen, ledelsen af huset overgik derfor til ungdomsrådets bestyrelse endnu en gang.
Medlemskab af NAU[redigér | rediger kildetekst]
Nyborg Ungdomsråd er medlem af NAU - Netværket af Ungdomsråd. Siden 2017 har ungdomsrådet sammen med Nyborg Ungdomshus været medlem.
Kampagner[redigér | rediger kildetekst]
Nyborg Ungdomsråd har lavet flere små kampagner gennem tiden. De står også for at lave større kampagner, bl.a. ved Kommunalvalget i 2017 hvor de kom ud med kampagnen: Stem NU for fuck's sake, som skulle sørge for at få stemmeprocenten blandt Nyborgs unge op.
I oktober 2020 søsatte ungdomsrådet klimakampagnen: Klima (x) is Important. Klimakampagnen er til for at fremme viden om den fremskridende klima ændringer i verden, samt for at guide gode råd og tips videre til den almene og unge nyborgenser, sådan så flere vil kunne få en grønnere hverdag. [2]
Navn | Periode start | Periode slut | Totale tid som medlem |
---|---|---|---|
Stefan Dølby | Marts 2016 | Februar 2018 | Marts 2016 - Februar 2018 |
Jacob Christensen | Februar 2018 | Juni 2018 | Februar 2017 - Juni - 2018 |
Magnus Ahlstrøm | Juni 2018 | ? | November 2016 - ? |