Nystedegnens biblioteker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Biblioteket i Nysted

Nystedegnens biblioteker har deres oprindelse i den første beskedne bogsamling på franciskanerklosteret i Nysted. Det vides ikke hvor mange eller hvilke titler, det rummede. Den næste bogsamling opbyggedes på Ålholm fra 1725, da Emerentia von Levetzow købte godset af kongen. Begge disse biblioteker var private og ikke tilgængelige for andre, der næppe heller var interesserede eller i stand til at læse dem.

Først i anden halvdel af 1700-tallet med den begyndende bondefrigørelse fremkom der litteratur, der kunne interessere menigmand, ud over bibelen og diverse religiøse skrifter. Det var landbrugsfaglige småskrifter, som udbredte nye tanker om bedre og givtigere landbrugsteknikker.

Som et resultat af skoleloven i 1814 kom der endelig skoler i alle sogne, og i tilknytning til dem og de lærere, der drev dem, opstod der sporadisk små bogsamlinger med både fag- og skønlitteratur. Afhængig af engagementet hos lærer, præst og andre foregangsmænd og af de midler, der kunne skaffes til driften, blomstrede bibliotekerne op eller sygnede hen. Langt de fleste samlinger var ejet og plejet af foreninger, klubber og oplysningsselskaber og baseret på medlemskab. På Nystedegnen kendes til 4 biblioteker: Døllefjelde-Musse, Kettinge/Bregninge, Nysted og V. Ulslev.

I 1872 kan man læse i ”Historisk-topographiske Efterretninger om Musse Herred i Laaland” at der findes en bogsamling, en læseforening eller noget tilsvarende i 5 af herredets 20 landsogne, nemlig Våbensted, Frejlev, Radsted, Tårs og Vester Ulslev.

Traditionen med et lokalt folkebibliotek i den form, man kender i dag, blev langsomt indarbejdet fra slutningen af 1800-tallet, hvor de mange ”sognebogssamlinger” efterhånden kommer på kommunale hænder, og fra 1882-83 også på finansloven. Den statslige støtte til bibliotekerne vokser i slutningen af århundredet til 10.000 kr. i 1890-91 og 14.000 i 1897-98. I landsognene blev folkebiblioteket dog først en selvfølgelighed så sent som i 1950’erne og allerede fra Kommunalreformen (1970) forsvandt mange af de decentrale biblioteker igen.

Musse Skole

Døllefjelde-Musse[redigér | redigér wikikode]

Biblioteket nævnes i Trap Danmark 1955 som oprettet i 1881 og lokaliseret på Musse Skole med 1500 bind.

Frejlev (Kettinge-Bregninge sognebogssamling)[redigér | redigér wikikode]

Biblioteket grundlægges d. 1. juni 1855 på et møde i Frejlev Skole med navnet Frejlev Byes Læseforening. Det er en række af byens gårdejere samt enkelte andre, der tegner sig for et startbidrag på 1 rdl. 3 mark og et årligt kontingent på 3 mark. Initiativtageren er andenlærer N.J. Henriksen. Bogsamlingen får til huse på skolen og forvaltes øjensynligt af førstelæreren, der også er formand for foreningen.

I 1858 udgøres bogsamlingen af 87 bind, som 10 af foreningens medlemmer har læst fra ende til anden, men allerede i 1865 meldes der dog om svigtende interesse for bogsamlingen, som da indeholder 181 bind. I 1914 flyttes bogsamlingen til den nye Frejlev vestre Skole og forbliver der til 1962, da skolen nedlægges.

I Nysted Avis kan man i februar 1924 læse bl.a.:

”Kettinge-Bregninge Sognebogsamling afholdt Mandag Aften Generalforsamling i Frejlev vestre Skole. Der er 80 medlemmer, og sidste Aar udlaantes 2144 Bind. Bogsamlingen bestaar af 520 Bd. Skønlitteratur, 210 Bd. Oplysende Litteratur. Der er i 1923 købt 62 nye Bøger. Regnskabet viste en indtægt paa 577 Kr. 54 øre. Udgift: 541 Kr. 24 Øre. Børnesamlingen bestaar af 550 Bind. Regnskabet for denne balancerede med 523 Kr. 16 øre. Børnene har sidste Aar læst 2008 Bind og der er købt 100 nye Bøger.”

I 1955 talte biblioteket 3100 bind fordelt på Kettinge Skole og Frejlev vestre Skole. I 1962 flyttes samlingerne sammen på den nye centralskole, men i 1970 indgår Kettinge-Bregninge Kommune i Nysted Kommune og biblioteksvæsenet centraliseres i Nysted i samarbejde med Centralbiblioteket i Nykøbing, frem til 1992 med betjening i landdistrikterne af en bogbus.

Nysted[redigér | redigér wikikode]

Industri- og Arbejderforeningen i Nysted stiftedes 13. april 1868 på initiativ af den lokale læge Lütken og begyndte bl.a. straks at samle bøger til et bibliotek. I 1869 var beholdningen 133 bind, i 1885 havde man 1000 og i 1900 var der 1800 ind i biblioteket, der havde til huse på ”Hotellet” (uvist hvilket) med udlån hver mandag aften. Bestanden er ”væsentlig bestaaende af Æsthetisk Litteratur, dog ogsaa flere gode rejsebeskrivelser, Troels Lunds historiske Værker o.a”, som Nysted Krønikens forfatter, C.A. Hansen skriver i 1901. Samme kilde oplyser at foreningen i 1907 har 158 medlemmer og 20 damer!

I 1919 bevilligede Nysted Byråd 200 kr. til oprettelse af et folkebibliotek. Det betyder sikkert at kommune overtog den private bogsamling, der sikkert samtidig er flyttet til rådhuset. I de næste år var en af bibliotekets ledere Julie Helene Pantmann, som kom til Nysted i 1934, da hendes ægtefælle Rude Pantmann tiltrådte stillingen som kæmner i den daværende Nysted Købstadskommune.

22. december 1955 flyttedes biblioteket fra rådhuset til Adelgade 90 med udlåns- og læsesal i stueetagen og på 1. sal arkiv og mødelokale. På det tidspunkt var bibliotekaren Magda Andersen, der var gift med skoleinspektør Chr. Andersen. Denne bygning havde da i en årrække rummet en del af kommunalforvaltningen. Samme år vides udgifterne til biblioteket at andrage 2000 kr. I 1958 meldes at fru Eli Brønholt, der også var lærer på Nysted Skole, forlader stillingen som bibliotekar.

Ved kommunesammenlægningen i 1970 indgår den nye Nysted ”storkommune” en samarbejdsoverenskomst med Centralbiblioteket i nabokommunen Nykøbing. Den indebærer bl.a. at landdistrikterne betjenes med en bogbus. Fra 1975 er bibliotekets leder Bodil Clausen. 11. april 1980 flytter man så fra Adelgade 90 til Wichmandsgården på Vantorevej, stuehuset til en nedlagt landbrugsejendom, men i 1988 flyttes biblioteket til den nuværende placering i en fredet bygning, et tidligere pakhus fra 1807 i Adelgade og samtidig overtager Ellen Larsen ledelsen. Hun afløses i 2006 af den nuværende leder Marianne Mortensen.

I 1992 koster biblioteksvæsenet i Nysted Kommune 1.039.000 kr. På landsbasis er den årlige udgift pr. indbygger 377 kr. I Storstrøms Amt er gennemsnittet 336 kr., men i Nysted kommune kan biblioteksvæsenet drives for 192 kr. pr. år pr. indbygger hvilket gør Nysted til en af landets billigste bibliotekskommuner. Samme år nedlægges bogbussen og lånerne i hele kommunen er henvist til at benytte biblioteket i Nysted. Den første januar 2007 indgik Nysted Kommune i Guldborgsund Kommune og biblioteket er fra da en afdeling af Guldborgsundbibliotekerne.


Vester Ulslev rytterskole fra 1721-1960

Vester Ulslev[redigér | redigér wikikode]

Bogsamlingen i V. Ulslev blev oprettet i 1847 som en af de første på Lolland. På det tidspunkt var sognepræsten i byen D.G. Monrad, der var med til at forfatte grundloven og senere blev minister og biskop. Det er muligvis på hans initiativ biblioteket blev oprettet. På et tidspunkt efter 1872 er biblioteket imidlertid uvist hvorfor nedlagt, og bøgerne spredt, men i 1905 stiftes en ny bogsamling under navnet Vester Ulslev Bogsamling med en startkapital på 275 kr., der stammede fra en fest der skulle samle penge ind til et orgel til Vester Ulslev Kirke. Det rakte til indkøb af 71 bind. Det kostede fra starten 2 kr. om året for gårdmænd og ligestillede og 1 kr. for andre at være medlem af bogsamlingen.

Medlemstallet synes aldrig at have været over 40 og midlerne til nyindkøb var meget små. Dog modtog man fra 1919 et årligt tilskud fra Nakskov Spare- og Laanebank og et par gange fra sognet, men fra 1932-1952 var det tilsyneladende læreren ved V. Ulslev Skole, B. Arhnung, der styrede sagerne uden indblanding fra andre.

I 1952 oprettedes en kommunalt bibliotek i samarbejde mellem Vester Ulslev og Øster Ulslev-Godsted sogne. Det ”nye” bibliotek havde stadig hovedkvarter på Vester Ulslev Skole, der var bygget i 1723, men også udlån fra Øster Ulslev Skole, og Arhnung var bibliotekets leder frem til 1960, da områdets skoler samledes på 2 centralskoler og biblioteket flyttedes til Krumsøskolen. I 1955 var der ca. 900 bind i biblioteket.

I 1970 indgik de 2 sognekommuner i Nysted Kommune og biblioteksvæsenet centraliseres i Nysted i samarbejde med Centralbiblioteket i Nykøbing, frem til 1992 med betjening i landdistrikterne af en bogbus.


Skolebibliotekerne[redigér | redigér wikikode]

Jævnsides med denne udvikling af folkebiblioteker for voksne og børn, skete der en udbygning af skolernes bogsamlinger til undervisning og fritidslæsning. Især efter skoleloven af 1958 og Den blå Betænkning i 1960 voksede skolebibliotekerne i størrelse og betydning. Fra centralskolernes indtog omkring 1960 (Kettinge Skole, Brydebjergskolen og Krumsøskolen) frem til kommunesammenlægningen i 1970 fungerede folkebibliotekerne og skolebibliotekerne sammen, men efter 1970 blev funktionerne adskilt.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Odczyt z laty.svgDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.