Nystedegnens skoler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Nystedegnen

Nystedegnen var fra før år 1000 var af landskabsmæssige årsager en kulturel og administrativ enhed. I årenes løb har området været omfattet af fælles forvaltning med forskellige navne og lidt forskellige grænser, Musse Herred, Ålholm Amt og senest fra 1970-2006 Nysted Kommune.

Lidt skolehistorie[redigér | redigér wikikode]

Den ældste oplysning om formel undervisning i Danmark handler om munken Ansgar, der kom til Danmark som kristen missionær fra Rhinegnene og omkring 830 uddannede 12 drenge til at hjælpe sig med missionen. Senere blev der oprettet skoler ved nogle klostre og domkirker.

Efter Reformationen[redigér | redigér wikikode]

Danmarks sidste katolske konge Christian 2. forsøgte omkring 1520 at gennemføre bestemmelser om almindelig undervisning af børn, men hans hensigt blev ikke ført ud i livet. Nogle år senere, efter Reformationen, blev der i den såkaldte Kirkeordinans i 1539 indført de første bestemmelser om at alle børn skulle undervises. Det medførte bl.a. at der blev oprettet latinskoler i de fleste købstæder, deriblandt også i Nysted. Bestemmelserne blev gentaget i Danske Lov i 1683.

Som følge af disse love, undervistes der i perioder i nogle sogne, som regel i kirken eller et lokale i tilknytning til den, af sognets degn. Nogle steder var der dog tale om egentlige skoler med eget hus, men også der var det mest degnen, der var skoleholder. Der er oplysninger om skoler i Godsted, Herritslev, Rågelunde, Stubberup, Vantore og Øster Ulslev og muligvis Bregninge fra sidst i 1600-tallet, men der har sikkert været flere.

Rytterskolerne på Nystedegnen opført 1721-1723

1700-tallet[redigér | redigér wikikode]

Undervisningen gennem degnene og i de tidlige almueskoler var helt indrettet på at lære børnene om kristendommen – det gjaldt om at opdrage til fromhed og lydighed. Først i begyndelsen af 1700-tallet ændrede indstillingen sig langsomt i retning af at uddannelsen også skulle omfatte læsning, skrivning og regning. En del steder blev der oprettet skoler med egen bygning og lærer på initiativ af lokale godsejere eller egnens bønder. Omkring Pederstrup og Christianssæde på Vestlolland, som var ejet af statsminister Christian Ditlev Reventlow, blev der f.eks. bygget 13 skoler. På de godser, der tilhørte kongen, krongodserne, blev der fra 1721 bygget 240 såkaldte rytterskoler. På Nystedegnen opførtes 5 sådanne skoler, nemlig i Vantore, Frejlev, Rågelunde, Herritslev og Vester Ulslev. På hele Falster og Østlolland var der i alt 37 rytterskoler.

I 1736 indførtes konfirmationen, og alle børn skulle herefter tilegne sig teksten i Luthers Katekismus eller tilsvarende bøger for at kunne blive konfirmeret, og de skulle være konfirmerede for at kunne tage tjeneste uden for hjemsognet. Endvidere blev der i 1739 udstedt den første egentlige skolelov, der bestemte at alle børn på landet skulle undervises, og at der skulle være skoler i alle sogne. Den bestemmelse blev hurtigt modificeret, men der blev dog efterhånden oprettet skoler de fleste steder. Samtidig blev en del af de mindste latinskoler nedlagt og erstattet af almueskoler bl.a. den i Nysted.

Der berettes om skoler forestået af den lokale degn i Godsted og Døllefjelde (1744) og om skoler drevet af en ”skoleholder” (lærer) i Døllefjelde (1734), Sløsse, Tågense (1742) Herritslev, Grønnegade, Strandbyerne, St. Musse, Stubberup, og Øster Ulslev (1744).

I 1760 kendes følgende skoler: Godsted, St. Musse, Døllefjelde, Bregninge, Frejlev, Rågelunde, Nysted, Vantore, Tågense, Herritslev, Stubberup, Øster Ulslev, Sløsse, Vester Ulslev og Handermelle, i alt 15.

Læreren ved landsbyskolen var som regel den lokale degn, der var en kirkelig embedsmand, som forventedes at have en teologisk uddannelse. I byerne var det ofte de dårligste latinskolelærere eller andre med ringe eller ingen uddannelse der underviste. I 1791 blev Blaagaard Seminarium oprettet som det første lærerseminarium i Danmark. Derefter oprettedes efterhånden en del mindre seminarier på landet og senere i byerne. I 1801 blev Vesterborg Seminarium grundlagt på Vestlolland med den senere biskop P.O. Boisen som forstander.

1800-tallet[redigér | redigér wikikode]

I 1814 trådte en ny skolelov i kraft efter 25 års kommissionsarbejde. Denne lov regnes for at være folkeskolens egentlige grundlag, og den indeholdt et ufravigeligt krav om undervisningspligt for alle børn. I løbet af 1800-tallet blev der efterhånden bygget mange skoler i landsognene og undervisningens indhold og omfang øgedes gradvist. Samtidig opstod i byerne realskolebevægelsen, der arbejdede for at modernisere og udvide skolegangen yderligere.

Frem til skoleloven af 1856 var det skolens "patron", der havde kaldsretten, dvs. kunne ansætte læreren. Denne ret var fordelt sådan: Vantore, Frejlev, Rågelunde, Stubberup og Musse var underlagt grevskabet Christiansholm; grevskabet Knuthenborg havde kaldsretten til Vester Ulslev og Døllefjelde; Øster Ulslev og Sløsse hørte til godset Kjærstrup; Grønnegade til Bremersvold, og Godsted til stamhuset Engestofte. Biskoppen i Maribo havde kaldsretten til skolerne i Nysted og Herritslev. Efter 1856 gik kaldsretten for alle skolerne over til en nyoprettet skoledirektion for Maribo Amt.

En opgørelse fra 1847 fortæller om følgende skoler i området: Frejlev (110 elever), Øster Ulslev (100) og Vester Ulslev (100), Vantore (90), Grønnegade (80), Rågelunde (90), Herritslev (80), Sløsse (50), Godsted (40), Musse (40), Døllefjelde (50), Stubberup (50) samt Nysted Borgerskole (160) og evt. andre skoler i Nysted, i alt ca. 1040 elever

Skoler på Nystedegnen ca. 1950

1900-tallet[redigér | redigér wikikode]

I 1902 var der skoler i følgende byer i området: Vantore, Tågense, Frejlev øst, Frejlev vest, Kettinge, Grønnegade, Døllefjelde, Stubberup, Herritslev, St. Musse, Godsted, Sløsse, Vester Ulslev, Strandby, Øster Ulslev, Nysted og den private Nysted Realskole, i alt 17 skoler.

I 1903 kom en ny skolelov, der optog realskolernes ideer i det offentlige skolesystem, og i 1937 og 1958 igen nye love, der stillede stadig større krav til lærerpersonalet og bygningerne. Det førte sammen med en nedgang i børnetallet til, at de mange små skoler blev slået sammen til færre og større centralskoler, en proces, der muligvis nu er stoppet.

I 1958 var der skoler i følgende byer: Vantore (38 elever), Frejlev øst (20), Frejlev vest (78), Kettinge (88), Grønnegade (31), Herritslev (42), Stubberup (37), Døllefjelde (39), St. Musse (49), Godsted (38), Sløsse (46), Vester Ulslev (35), Ø. Ulslev (72) og Strandby (25) samt Nysted Skole med ca. 150 elever, i alt ca. 780 elever

Skoler på Nystedegnen ca. 1963

Få år senere var antallet af skoler nede på 4, idet

  • Vantore Skole var sluttet sammen med Nysted Skole,
  • Grønnegade Skole, Frejlev-skolerne og Kettinge Skole var samlet i en ny Kettinge Skole,
  • St. Musse Skole, Døllefjelde Skole, Stubberup Skole, Herritslev Skole og Ø. Ulslev Skole var slået sammen til Brydebjergskolen
  • og V. Ulslev Skole, Sløsse Skole, Godsted Skole og Strandby Skole erstattet af Krumsøskolen.

I 2011[redigér | redigér wikikode]

er der kun 1 kommunal skole tilbage i området, Nysted Skole idet Brydebjergskolen er nedlagt pr juni 2011. Til gengæld er der i mellemtiden oprettet en efterskole i Nysted.

Skoler efter placering[redigér | redigér wikikode]

Anførte adresser er de nutidige!

  • Bregninge: Her berettes i slutningen af 1600-tallet om en skole, der dog ikke mere var i brug. I 1742 holdes der skole (uvist hvordan). Også 1760 findes skole her.
  • Brydebjergskolen: Tages i brug i 1963 som afløsning for Døllefjelde, Musse, Herritslev og Stubberup skoler. Skolen blev nedlagt i juni 2011
  • Døllefjelde: En bygning blev opført 1734 af gammelt tømmer finansieret af geheimerådinde Raben på Ålholm. Også 1760 findes skole her. I 1929 bygges en ny skole. Nedlægges 1963.
  • Frejlev vest: Her var der en skole før der i 1721 blev bygget en rytterskole. I 1914 afløses rytterskolen af en ny skole som nedlægges 1962. Rytterskolen eksisterer endnu på adressen Enghavevej 1 i meget ombygget tilstand.
  • Frejlev øst: Bygninger eksisterer stadig. Bygget ?? nedlagt ?? Fungerede stadig i ca. 1938.
  • Godsted: her var der en skoleholder i 1681, men i 1735 var der ikke nogen skole i byen. I 1742 var degnen dog begyndt at undervise i en tilbygning til sin bolig. Også 1760 findes skole her. Der findes en tegning af en skole lige over for kirken. Den blev ca. 1830 afløst af en ny (Stadig eksisterende) på samme sted. I 1920 bygges en ny skole, der hurtigt blev udvidet og som stadig står. Nedlagt 1963.
  • Grønnegade: Nedlægges 1962.
  • Handermelle (se også Strandby): En skoleholder udnævnes 1753. Også 1760 findes skole her.
  • Herritslev: En skolehus omtales i 1699 og en rytterskole opførtes (måske først efter 1723). Denne bygning findes ikke længere. En sogneskole bygges?? og nedlægges 1963.
  • Kettinge: den første skole opføres i 1914 til afløsning af rytterskolen i Rågelunde. En ny skole blev taget i brug i 1962 som erstatning for Frejlev og Grønnegade skoler og den første Kettinge Skole. Den blev nedlagt i 2001 og ombygget til fritidscenter.
  • Krumsøskolen: tages i brug i 1960 som afløser for Godsted, Vester Ulslev, Øster Ulslev og Strandby skoler. Nedlægges 1990 og børnene overføres til Brydebjergskolen. Navnet bruges i øjeblikket af en specialskole, der en tid brugte bygningerne, men som nu ligger på Vestlolland.
  • St. Musse: 1742 oprettes en skole i et eksisterende hus. Også 1760 findes skole her. En ny skole bygges 1912 og udvides i 1922. Nedlægges 1963.
  • Nysted: Der har muligvis været en form for undervisning i franciskanerklostret. Det blev nedlagt i 1538, men allerede få år senere (før 1578) oprettedes en latinskole i Adelgade 101. Latinskolen nedlægges 1740 og en borgerskole oprettes i bygningen. Skolen flyttes senere til Adelgade 103 og i 1852 tages en ny skole i brug i Adelgade ??. Både 1911 og 1954 bygges til, i 1966 indrettes nye lokaler i skolens loftsetage og i 1970 opstilles en pavillon. Ca. 1975 nedrives 1852-bygningen og skolens ældste klasser overføres til Kettinge Skole. I 1980-1986 opføres en ny 7-klasset skole i byens udkant. Den udvides til en 10-klasset skole i 2001 og eksisterer nu som 9-klasset skole med ca. 375 elever.
  • Rågelunde: Her omtales en skole i 1676. En rytterskole blev etableret i en eksisterende bygning i 1721. Også 1760 findes skole her. Rytterskolen tages ud af brug i 1914 og rives ned hvorefter en ny bygning opføres på den samme grund, Rågelundevej 21. Denne bygning er sommeren 2013 blevet erstattet af en ny bygning, der også holder sig inden for grunden.
  • Sløsse: Her starter en skole i 1742 i en eksisterende bygning. Også 1760 findes skole her. Nedlægges 1960.
  • Strandby (se også Handermelle): Nedlægges 1960.
  • Stubberup: Allerede 1699 omtales en skole. I 1742 er der udnævnt en skoleholder. Også 1760 findes skole her. En første sogneskole lå på en markvej mellem Stubberup og Ålholm. En anden ligger på Stubberupvej nr. 9. Nedlægges 1963, men eksisterer stadig.
  • Tågense: her taler man om at bygge en skole i 1742. Også 1760 findes skole her på Tågense Engvej. En ny skole opføres 1906 på adressen Kørsledsvej 2. Nedlagt før 1960, men bygningen eksisterer stadig.
  • Vantore: Her omtales en skoleholder i 1657 og en rytterskole blev bygget i 1722 på adressen Vantorevej 65. En ny skole opføres 1908 på Vantorevej 61. Nedlægges før 1960. En overgang i første halvdel af 1900-tallet brugtes yderligere en bygning som forskole eller "pogeskole". Både rytterskolen, skolen på Vantorevej 61 og Pogeskolen eksisterer endnu.
  • Vester Ulslev: Her kendes ingen skole før rytterskolen opførtes i 1721. Den var i brug i 239 år frem til nedlæggelsen i 1960, men bygningen står der stadig i ret ombygget tilstand.
  • Øster Ulslev: Her nævnes en skoleholder i 1686 og en bygning i 1715. Også 1760 findes skole her. En ny skole opføres i 1903 nogle hundrede m. syd for byen. Nedlægges 1960.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder og videre læsning[redigér | redigér wikikode]

  • Kaj Nilsson: Nysted Skoles Historie (1975)
  • C.A. Hansen: Nysted (1909)
  • Arne Heyn: Nysted Kommune historisk set (1984)
  • Arne Heyn: Landsbyen uden præst og herremand (2008)
  • Lolland-Falsters Historiske Samfund: Årbog 1962
  • Ove H. Nielsen: Landsbyskolen på Lolland-Falster (1978)
  • Johan Qvistgaard: Dansk skolehistorie (1966)
  • Harry Haue: Skolen i Danmark (1986)
  • Årbog for dansk skolehistorie
  • Sten Larsen: Ole Bole kom i skole (1989)
  • Peter Ussing Olsen: Skolen for samfundet (1986)
  • Danmarks Lærerforening: Af landsbyskolens saga (1964)
  • TRAP, forskellige udgaver, hvor skolernes placering kan ses på små kort
  • Nystedkrøniken
SkoleStub
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Odczyt z laty.svgDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.