Occitansk (sprog)
| Occitansk (Occitan, Lenga d'òc) | ||
|---|---|---|
| Talt i: |  Frankrig Spanien Italien Monaco
| |
| Region: |
| |
| Talere i alt: | 2.048.310[1] | |
| Sprogstamme: | Indoeuropæisk Italisk Romansk Italovestlig Vestlig Galloiberisk Iberoromansk Occitanskromansk Occitansk | |
| Skriftsystem: | Latinsk alfabet | |
| Officiel status | ||
| Officielt sprog i: |  Catalonien
| |
| Reguleret af: |
Dialekter | |
| Sprogkoder | ||
| ISO 639-1: | oc | |
| ISO 639-2: | oci | |
| ISO 639-3: | oci | |
 | ||
Occitansk er en gruppe gallo-romanske sprog som tales i Sydfrankrig.
Der er 3 hoveddialekter af occitansk:
- nordoccitansk, som omfatter sproget i auvergnatisk, limousinsk og provencalsk
- central- eller sydoccitansk, som omfatter languedocsk, provencalsk og niçois
- gasconsk.
Occitansk tales også i Val d'Aran – en dal i Pyrenæerne i Spanien nær grænsen til Frankrig. I Val d'Aran er occitansk officielt sprog, men kaldes béarnsk. Sproget er en afart af gasconsk, der tales i Gascogne. Ca. 60% af de 6.000 der bor i dalen taler sproget, mens godt 90% forstår det.
Standarder
I occitansk findes der forskellige standarder for hvordan sproget skal skrives. Grunden til, at der findes forskellige standarder er, at sproget et langt stykke er ført gennem historien af troubadourer, altså igennem en mundtlig tradition. Dette har gjort det nødvendigt, at man på et senere tidspunkt har skullet beslutte sig for hvordan sproget skulle skrives. Der findes derfor fire standarder:
Klassisk standard
Den klassiske standard har som mål, at beskrive samtlige occitanske dialekter. Standarden baserer sig på troubadourernes mundtlige overleveringer og forsøger, at konstruere moderne ord herudfra. Standarden er afslutningen på en proces, der blev påbegyndt i begyndelsen af 1800-tallet og afsluttet med udgivelsen af livre Gramatica Occitana segon los parlars lengadocians af Louis Alibert i 1935.
Mistrals standard
Mistrals standard søger at opnå det samme som den klassiske standard, altså at definere hvordan man skriver occitansk, men er udviklet før denne. Standarden blev udviklet i 1853 på baggrund af Joseph Roumanilles værker og Frédéric Mistrals arbejde, som standarden er opkaldt efter.
Bonnaudienne standarden
Bonnaudienne standarden tager udgangspunkt i den auvergnatiske dialekt. Standarden varetages af Cercle Terre d'Auvergne[4].
École du Pô standarden
École du Pô standarden er udviklet på bagrund af den cisalpine dialekt, der tales i de occitanske dale på grænsen mellem Frankrig og Italien. Standarden varetages af École du Pô, der søger at bevare de regionale sprog i området omkring Piemonte.
Talere
Antallet af talere varierer kraftigt alt efter hvordan man opgør det.
- Ifølge en undersøgelse gennemført af bl.a. Étienne Hammel og Philippe Martel[5] er der 583.000 talere.
- Délégation générale à la langue française et aux langues de France[6] mener at tallet ligger omkring 526.000..
- På Etnolog's hjemmeside [1] kan man se et antal der siger 1,94 mio i Frankrig og 2.048.310 i alt.
- Lingvisten Jean-Marie Klinkenberg[7] mener at, der er mellem 10 og 12 mio der taler occitansk.
Kilder
- ^ a b "Ethnologue - Occitan" ((engelsk)).
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - ^ CLO's statements in Lingüistica Occitana (online review of Occitan linguistics). (fransk)
- ^ Congrès permanent de la langue occitane / Congrès permanent de la lenga occitana - Un nouvel organisme de régulation de l’occitan au service des usagers et des locuteurs (fransk)
- ^ "Cercle Terre d'Auvergne's hjemmeside" ((occitansk)(fransk)).
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - ^ "Langues et cité - L'occitan" (PDF) ((fransk)).
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - ^ "Les langues de France" (PDF) ((fransk)).
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - ^ Des langues romanes. Duclot. 1999. s. 228. ISBN 2801110884.
Eksterne henvisninger
Der findes også en Wikipedia på occitansk.
