Odessa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Odessa (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Odessa)
Odessa
ukrainsk: Одеса
russisk: Одесса
Byflag Byvåben
Flag of Odessa.svg
Coat of Arms of Odessa.svg
Odessa Potemkin Stairs.jpg
Potemkintrappen
Overblik
Land: Ukraine Ukraine
Borgmester: Aleksej Kostusev
Oblast: Odessa oblast Odessa
Grundlagt: Første omtale: 1415
Havnen anlægges: 1794
Postnr.: 65000-65480
Demografi
Indbyggertal: 1.011.535[1] (2013)
 - Areal: 162,42 km²
 - Befolknings-
      tæthed:
6.228 pr. km²
Storbyområde: 1.191.000 (2001)
Tidszone: UTC +2 (EET)
Sommertid: GMT +3 (EEST)
Højde m.o.h.: 53 m
Hjemmeside: www.odessa.ua/en
Oversigtskort


Koordinater: 46°29′N 30°44′E / 46.483°N 30.733°Ø / 46.483; 30.733

Odessa (ukrainsk: Одеса, tr. Odesa, russisk: Одесса, tr. Odessa) er kendt som "Sortehavets Perle", og er det administrative center i Odessa oblast. Odessa er en vigtig havneby, ud over Odessa havn, er der en vigtig international olieterminal i forstaden Juzjne. Mod syd-vest ligger endnu en stor havn i byen Illitjivskij. Sammen udgør de et stort transportcenter med integrerede jernbaner. Odessas olieraffinaderi og kemiske forarbejdningsanlæg er forbundet til Ruslands og EUs netværk gennem strategiske rørledninger.

Der er lidt over 1.000.000 indbyggere i byen. Det gør den til den fjerde største by i Ukraine efter Kijev, Kharkiv og Dnipropetrovsk.

Mere end 100 nationaliteter kan kalde byen deres hjem, og sådan har det været altid, som man kan se på de mange forskellige gadeskilte, der fortæller en historie om de nationaliteter, der har boet i de forskellige områder i byen.

Bynavnets oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Der er flere bud på, hvordan byen har fået sit navn. Ingen ved med sikkerhed, hvilken der fortæller sandheden:

  • Byen blev opkaldt efter den græsk-romerske koloni Odessos, som man på den tid antog lå i området. Den lå faktisk lå ved nutidens Varna i Bulgarien.
  • Navnet kom af Odysseus, der ifølge en gammel legende besøgte området efter den trojanske krig.
  • For at skabe grundlag for byen, var det vigtigt at der var drikkevand i området. Da Joseph de Ribas modtog en rapport angående de vandgeologiske boringer, fortolkede han rapportens budskab som: "Assez d'eau" ("asse d'o") - "der er nok vand". Men kort tid efter viste det sig at være stik modsat. Ironisk efter at have læst rapporten igen, vendte han bogstaverne om - "Odessa". Og sådan fik byen sit navn.
  • Katharina den Store ønskede at give byen et feminint navn, så navnet på byen kom til at ende på "A".

Historie[redigér | redigér wikikode]

Forgængeren for Odessa blev grundlagt af Haci I Giray, Khan af Krim, i 1440 og opkaldt efter ham: "Hacıbey/Khandzhibei". Efter en periode med litauisk kontrol gik området ind i domænet for den osmanniske sultan i 1529 og forblev på osmanniske hænder til det osmanniske riges nederlag i den Russisk-Tyrkiske krig (1787-1792). Katharina den Store fremlagde den 27. maj 1794 et dekret, at der skulle bygges en by i det nyerobrede områder mod syd (Det Nye Rusland), på den tidligere osmanniske by. Den 2. september samme år begyndte byggeriet af byen under ledelse af Joseph de Ribas. Allerede første år var der flyttet ca. 2.300 mennesker til området.

Den 6. december 1796 døde Katharina den Store, og byens udvikling gik i stå, da hendes søn Paul 1. af Rusland ophævede sin mors dekret om opbygning af byen.

Byen gik ind i en gylden periode, da Alexander 1. af Rusland overtog tronen i 1801. Fra 1819 til 1858 var Odessa en frihavn. I 1800-tallet var byen den fjerdestørste by i det Russiske Kejserrige, efter Moskva, Sankt Petersborg og Warszawa.

Under det sovjetiske styre var den en af de vigtigste havne for handel med Sovjetunionen og samtidig flådebase. I år 2000 blev byen atter frihavn for en periode på 25 år.

Dens historiske arkitektur har mere stil fra Middelhavsområdet end russisk. Den har været stærkt påvirket af franske og italienske stilarter. Nogle bygninger er en blanding af forskellige stilarter, herunder Art Nouveau, Renæssance og Klassisisme.

2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

22. juni 1941 begyndte "Operation Barbarossa" - Rumænien og Nazi-Tysklands invasion af Sovjetunionen. Én måned senere begyndte et tungt og vedvarende bombardement af byen og havnen fra søsiden. Den 5. august 1941 nåede den rumænske 4. arme og den tyske 11. arme forstæderne til Odessa. I 73 dage udkæmpede den sovjetiske 9. arme og Sortehavsflåden en ulige kamp mod en stærkere og mere kampvant modstander.

Natten mellem 14. og 15. oktober evakuerede Sortehavsflåden ca. 350.000 sovjetiske soldater og civile til SevastopolKrim. I fjerde forsøg, den 16. oktober 1941 var den sidste modstand nedkæmpet, og Nazi-Tyskland og deres rumænske allierede besatte byen.

Tabstal: 93.000 rumænske og tyske soldater dræbt mod 41.000 - 60.000 sovjetiske soldater dræbt.

Før besættelsen var der ca. 180.000 jøder i byen, men da byen var besat, var halvdelen flygtet.

22. oktober sprang en efterladt bombe i det rumænske hovedkontor og dræbte 67 - herunder General Ioan Glogojeanu. Jøder og kommunister blev anklaget, og næste dag ved middagstid var 5.000 indfanget og skudt - de fleste jøder. Allerede om morgenen var 19.000 personer blevet hentet og indespærret i lagre ved havnen. Nogle blev skudt, mens resten blev brændt levende, da lagrene brændte.

Modstandskampen fortsatte fra byens katakomber, hvor partisankrigerne holdt til.

Odessa blev befriet af sovjetiske tropper den 10. april 1944.

I 1945 blev Odessa udråbt til sovjetisk Helteby.

Byens gågade[redigér | redigér wikikode]

Deribasivskagaden ukrainsk: Вулиця Дерібасівська, russisk: Дерибасовская улица er gågaden i hjertet af byen. Den er opkaldt efter Josep de Ribas, der var byens første borgmester, som hjalp med at opbygge byen og boede i gaden.

Gaden blev lukket for biltrafik og forvandlet til en gågade i foråret 1984. Før kørte bilerne her og busruterne 1 og 2, som fik omlagt ruterne til de omkringliggende gader. Gågaden er en af de vigtigste attraktioner i byen. Den er brolagt og har talrige cafeer og butikker.

Deribasivskagaden hed Gimnazskayagade efter den gymnastiksal, der åbnede den 16. april 1804. Gaden blev omdøbt den 6. juli 1811 til Deribasivska eller de Ribas. I de første år af det bolsjevikiske styre (1920 - 1938) blev gaden opkaldt efter den tyske socialist Ferdinand Lassalle. I 1938 døde testpiloten Tjkalov, og gaden blev opkaldt efter ham. Under den rumænske besættelse i 1941 fik den igen sit nuværende navn.

Byparken eller Miskij sad er af de mest berømte parker i Odessa. Parken blev anlagt i 1803 af Felix de Ribas (bror til grundlæggeren af ​​Odessa, José de Ribas) på en grund, han ejede. Da Felix de Ribas ikke længere var i stand til at betale til parkens vedligeholdelse, besluttede han at give parken til befolkningen i Odessa. Overdragelsen af ​​ejendomsretten fandt sted den 10. november 1806. I dag er der i parken en musikpavillon og udendørsteater om sommeren. Derudover er der en række skulpturer samt et musikalsk springvand, hvor vandet er computerstyret for at passe til musikken, der bliver spillet.

Humordag[redigér | redigér wikikode]

Hvert år den 1. april afholdes der humor-festival med optog, der starter fra Deribasivskagaden, går videre gennem byens centrum og slutter ved byens hovedbanegård. Klokken 22:00 afsluttes festivalen med fyrværkeri. Byens centrum er pakket med titusinder af tilskuere og deltagere, der er klædt i sjove kostumer. Humordagen tiltrækker mange turister.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Ukrainerne udgør flertallet af indbyggerne, men der er også et stor etnisk russisk mindretal. På trods af det ukrainske sprogs stigende status er det primære sprog der tales i byen fortsat russisk. Selv blandt den etnisk ukrainske befolkning i byen er russisk det mest udbredte og forståede sprog. Ukrainsk bliver primært anvendt til officielle forretninger og i interregional handel. Byen er også hjemsted for en række andre nationaliteter og etniske minoritetsgrupper: albanere, armeniere, aserbajdsjanere, Krim-tatarer, bulgarere, georgiere, grækere, jøder, rumænere, tyrkere mv. Indtil begyndelsen af 1940'erne havde byen en stor jødisk befolkning. Som resultat af massedeportation til udryddelseslejre under 2. verdenskrig faldt antallet betydeligt. Siden 1970'erne emigrerede hovedparten af den resterende jødiske befolkning til Israel og andre lande. I dag er det jødiske samfund i byen kun en skygge af sig selv.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Odessa Byens officielle hjemmeside (Engelsk)