Odessa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Odessa (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Odessa)
Odessa
ukrainsk: Одеса
russisk: Одесса
Byflag Byvåben
Flag of Odessa.svg
Coat of Arms of Odessa.svg
Odessa Potemkin Stairs.jpg
Potemkintrappen
Overblik
Land: Ukraine Ukraine
Borgmester: Aleksej Kostusev
Oblast: Odessa oblast Odessa
Grundlagt: Første omtale: 1415
Havnen anlægges: 1794
Postnr.: 65000-65480
Demografi
Indbyggertal: 1.011.535[1](2013)
 - Areal: 162,42 km²
 - Befolkningstæthed: 6.228 pr. km²
Storbyområde: 1.191.000(2001)
Tidszone: UTC +2 (EET)
Sommertid: GMT +3 (EEST)
Højde m.o.h.: 53 m
Hjemmeside: www.odessa.ua/en
Oversigtskort

Koordinater: 46°29′N 30°44′E / 46.483°N 30.733°Ø / 46.483; 30.733

Odessa (ukrainsk: Одеса, tr. Odesa, russisk: Одесса, tr. Odessa) er kendt som "Sortehavets Perle", og er det administrative center i Odessa oblast. Odessa er en vigtig havneby, ud over Odessa havn, er der en vigtig international olieterminal i forstaden Juzjne. Mod syd-vest ligger endnu en stor havn i byen Illitjivskij. Sammen udgør de et stort transportcenter med integrerede jernbaner. Odessas olieraffinaderi og kemiske forarbejdningsanlæg, er forbundet til Ruslands og EUs netværk gennem strategiske rørledninger.

Der bor lidt over 1.000.000 indbyggere i byen, hvilket gør den til den fjerde største by i Ukraine efter Kijev, Kharkiv og Dnipropetrovsk.

Mere end 100 forskellige nationaliteter kan kalde byen deres hjem, og sådan har det været lige fra starten, som man kan se på de mange forskellige gadeskilte, der fortæller en historie om hvilke nationaliteter der har boet i de forskellige områder i byen.

Bynavnets oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Der er flere bud på, hvordan byen har fået sit navn. Ingen ved med sikkerhed, hvilken der fortæller sandheden:

  • Byen blev fejlagtigt opkaldt efter den Græsk-Romerske koloni Odessos, som man på den tid antog lå i området. Senere har man fundet ud af, at den faktisk lå ved nutidens Varna i Bulgarien.
  • Navnet kan komme af Odysseus, den omrejsende kriger, der ifølge en gammel legende fortæller, at han besøgte området efter den trojanske krig.
  • For at skabe grundlag for byen, var det vigtigt at der var drikkevand i området. Da Joseph de Ribas modtog en rapport angående de vandgeologiske boringer, fortolkede han rapportens budskab som: "Assez d'eau" ("asse d'o") - "der er nok vand". Men kort tid efter viste det sig at være stik modsat. Ironisk efter at have læst rapporten igen, vendte han bogstaverne om - "Odessa". Og sådan fik byen sit navn.
  • Katharina den Store ønskede at give byen et feminint navn, så navnet på hendes by kom til at ende på "A".

Historie[redigér | redigér wikikode]

Forgængeren for Odessa, blev grundlagt af Haci I Giray, Khan af Krim i 1440, og oprindeligt opkaldt efter ham som "Hacıbey/Khandzhibei". Efter en periode med litauisk kontrol, gik området ind i domænet for den osmanniske sultan i 1529, og forblev på osmanniske hænder, indtil det osmanniske riges nederlag i den Russisk-Tyrkiske krig (1787-1792). Katharina den Store fremlagde den 27. maj 1794 et dekret, om at der skulle bygges en by i det nyerobrede områder mod syd (Det Nye Rusland), på den tidligere osmanniske by. Den 2. september samme år, påbegyndte byggeriet af byen under ledelse af Joseph de Ribas. Allerede det første år, var der flyttet ca. 2.300 mennesker til området.

Den 6. december 1796, døde Katharina den Store, og byens udvikling gik i stå, da hendes søn Paul 1. af Rusland ophævede sin mors dekret om opbygning af byen.

Byen gik ind i en gylden periode, da Alexander 1. af Rusland overtog tronen i 1801. Fra 1819 til 1858 var Odessa en frihavn. I 1800-tallet var byen den fjerdestørste by i det Russiske Kejserrige, efter Moskva, Sankt Petersborg og Warszawa.

Under det sovjetiske styre, var den en af de vigtigste havne for handel med Sovjetunionen og samtidigt flådebase. I år 2000, blev byen atter frihavn for en periode på 25 år.

Dens historiske arkitektur har mere stil fra Middelhavsområdet end russisk, har været stærkt påvirket af franske og italienske stilarter. Nogle bygninger er en blanding af forskellige stilarter, herunder Art Nouveau, Renæssance og Klassisisme.

2. Verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

22. juni 1941 begyndte "Operation Barbarossa" - Rumænien & Nazi-Tysklands invasion af Sovjetunionen. Én måned senere begyndte et tungt og vedvarende bombardement af byen og havnen fra søsiden. Den 5. august 1941 nåede den rumænske 4. arme og den tyske 11. arme forstæderne til Odessa. I 73 dage udkæmpede den sovjetiske 9. arme og Sortehavsflåden en ulige kamp mod en stærkere og mere kampvant modstander.

Natten mellem 14. og 15 oktober evakuerede Sortehavsflåden ca. 350.000 sovjetiske soldater og civile til SevastopolKrim. I fjerde forsøg, den 16. oktober 1941 var den sidste modstand nedkæmpet, og Nazi-Tyskland og deres rumænske allierede besatte byen.

Tabstal: 93.000 rumænske og tyske soldater dræbt mod 41.000 - 60.000 sovjetiske soldater dræbt.

Før besættelsen, var der ca. 180.000 jøder i byen, men da byen var blevet besat, var halvdelen flygtet.

22. oktober sprængte en efterladt bombe i det rumænske hovedkontor, og dræbte 67 personer - herunder General Ioan Glogojeanu. Jøder og kommunister blev bebrejdet, og næste dag ved middagstid, var 5.000 personer indfanget og skudt - de fleste jøder. Allerede om morgenen var 19.000 personer blevet hentet, og indespærret i varehuse ved havnen. Nogle blev skudt, mens resten blev brændt levende, da varehusene blev antændt.

Modstandskampen fortsatte fra byen katakomber hvor partisankrigerne holdt til.

Odessa blev igen befriet af sovjetiske tropper den 10. april 1944.

I 1945 blev Odessa udråbt til Sovjetisk Helteby.

Byens gågade[redigér | redigér wikikode]

Deribasivska gaden ukrainsk: Вулиця Дерібасівська, russisk: Дерибасовская улица er gågaden i hjertet af byen. Den er opkaldt efter Josep de Ribas, der var byens første borgmester, som der hjalp med at opbygge byen, og boede på gaden.

Gaden blev lukket for biltrafik og forvandlet til en gågade engang i foråret 1984. Før det, kørte bilerne her og busrute 1 & 2, som efterfølgende fik omlagt ruterne til de omkringliggende gader. Gågaden er en af de vigtigste attraktioner i byen. Den er brostensbelagt med talrige caféer og butikker.

Deribasivska gaden hed Gimnazskaya gade efter den gymnastiksal, der åbnede den 16. april 1804. Gaden blev omdøbt den 6. juli 1811, og kaldt Deribasivska eller de Ribas. I de første år af det bolsjevikiske styre (1920 - 1938) blev gaden opkaldt efter den tyske socialist Ferdinand Lassalle. I 1938 døde en testpilot ved navn Tjkalov, og gaden blev opkaldt efter ham. Under den rumænske besættelse i 1941, ændredes navnet til sit nuværende navn.

Byparken eller Miskij sad, er af de mest berømte parker i Odessa. Parken blev anlagt i 1803 af Felix De Ribas (bror til grundlæggeren af ​​Odessa, José de Ribas) på en grund han ejede. Da Felix ikke længere var i stand til at afsætte nok penge til parkens vedligeholdelse, besluttede han at give parken til befolkningen i Odessa. Overdragelsen af ​​ejendomsretten fandt sted den 10. november 1806. I dag er parken hjemsted for en musikpavillon og udendørsteater om sommeren. Derudover er der en række skulpturer, samt et musikalsk springvand, hvor vandet er computerstyret for at passe til musikken, der bliver spillet.

Humordag[redigér | redigér wikikode]

Hvert år den 1. april afholdes der humor-festival med optog, der starter fra Deribasivska gaden, går videre gennem byens centrum, og slutter ved byens hovedbanegård. Klokken 22:00 afsluttes festivallen med fyrværkeri. Byens centrum er pakket med titusinder af tilskuere og deltagere, der er klædt i sjove kostumer. Humordagen tiltrækker mange turister.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Ukrainerne udgør flertallet af indbyggerne, men de er også et stor etnisk russisk mindretal. På trods af den stigende status af det ukrainske sprog, er det primære sprog der tales i byen fortsat russisk. Selv blandt den etniske ukrainske befolkning i byen, er russisk det mest udbredte og forståeligt sprog. Ukrainsk bliver primært anvendt til officielle forretninger og i interregional handel. Byen er også hjemsted for en række andre nationaliteter og etniske minoritetsgrupper; albanere, armeniere, aserbajdsjanere, Krim-tatarer, bulgarer, georgiere, grækere, jøder, rumænere, tyrkere mv. Indtil begyndelsen af 1940'erne, havde byen en stor jødisk befolkning. Som resultat af massedeportation til udryddelseslejre under 2. Verdenskrig, faldt antallet betydeligt. Siden 1970'erne emigrerede hovedparten af den resterende jødiske befolkning til Israel og andre lande. I dag er det jødiske samfund i byen, kun en skygge af hvad den var engang.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Odessa Byens officielle hjemmeside (Engelsk)