Ogunfloden
| Ogunfloden | |
|---|---|
Ogun-floden set fra toppen af Olumo-klippen i Abeokuta, Ogun-staten | |
| Overblik | |
| Land | Nigeria |
| Geografi | |
| Udspring | |
- sted | I delstaten Oyo, omkring 50 km nordøst for byen Saki. |
- højde | 463 m.o.h. |
- koord. | 8°54′49″N 3°43′32″Ø / 8.91361°N 3.72556°Ø |
| Udmunding | Lagoslagunen |
- højde | 2 m.o.h. |
- koord. | 6°35′36″N 3°27′37″Ø / 6.59333°N 3.46028°Ø |
| Byer | Lagos |
| Fysiske kendetegn | |
| Længde | 328 [1] km |
| Afvandingsareal | 31.147 km²[2] |
| Oversigtskort | |
Ogunflodens udspring og udmunding | |
Ogunfloden (Yoruba: Odò Ògùn) er en flod i Nigeria, der udmunder i Lagoslagunen.[3][4][5] Delstaten Ogun i Nigeria er opkaldt efter floden.
Flodens løb og brug
[redigér | rediger kildetekst]Floden har sit udspring nær byerne Sepeteri og Shaki i den øvre del af Oyo-delstaten og løber gennem resten af staten ind i Ogun-staten og til sidst ind i Lagos-staten, hvor den udmunder i Lagoslagunen ved byerne Isheri og Owode onirin.[6]
Floden krydses af Ikere Gorge-dæmningen i kommunen Iseyin i Oyo-staten. Reservoiret har en kapacitet på 690 millioner kubikmeter,[7] og grænser op til Old Oyo Nationalpark, der tilbyder rekreative faciliteter for turister, og floden løber gennem parken.[8] Ofiki-floden, som også udspringer nær Shaki, er en af Ogun-flodens vigtigste bifloder.[9] Oyan-floden, en anden biflod, krydses af Oyan-floddæmningen, som forsyner Abeokuta og Lagos med vand.[10] I tætbefolkede områder bruges floden til badning, vask og drikkevand. Den fungerer også som afløb for primært organisk affald fra slagterier langs flodens løb.[6]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I yoruba-religionen er yemoja guddommen for Ogunfloden. Kateketen Charles Phillips skrev i 1857, at Ogun-floden generelt blev tilbedt af de mennesker, der boede langs dens bredder fra dens udspring til dens udmunding i lagunen.[3] Floden løb gennem hjertet af det gamle Oyoimperiet (en). Oyo var opdelt i seks provinser med tre på vestsiden og tre på Ogun-floden østside.[4] På et tidspunkt dannede floden en vigtig handelsrute, hvor kanoer transporterede varer mellem Abeokuta og Lagoskolonien.[8]
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]- Ogun-floden i Abeokuta, som af lokalbefolkningen kaldes "Odo Ogun".
- Ogun-floden set fra toppen af Olumo-klippen i Abeokuta, Ogun-staten
- Daggry ved Ogun-floden
- Bro over Ogun-floden
- Enden af Ogun-broen
- Et kvægmarked kaldet Kara ved Ogun-floden
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ JICA - Water Resources Sub-Sector Development Plan
- ↑ Federal Republic of Nigeria Federal Ministry of Water Resources (Fmwr) - The Project for Review and Update of Nigeria National Water Resourcesmaster Plan, Volume 5
- 1 2 "Ogun River - LitCaf". 26. januar 2016. Arkiveret fra originalen 18. april 2024. Hentet 20. december 2025.
- 1 2 "How Each Nigerian State Got Its Name | Zaccheus Onumba Dibiaezue Memorial Libraries". zodml.org. Hentet 8. august 2023.
- 1 2 A.A. Ayoade, A.A. Sowunmi & H.I. Nwachukwu (2004). "Gill asymmetry in Labeo ogunensis from Ogun river, Southwest Nigeria" (PDF). Rev. Biol. Trop. 52 (1): 171-175. doi:10.15517/rbt.v52i1.14821. PMID 17357414.
- ↑ Berga, L., red. (2006). Dams and reservoirs, societies and environment in the 21st century: proceedings of the International Symposium on Dams in the Societies of the 21st Century, ICOLD-SPANCOLD, 18 June 2006, Barcelona, Spain ; [ ... as part of the 22nd ICOLD International Congress]. Balkema-proceedings and monographs in engineering, water and earth sciences. London: Taylor & Francis. ISBN 978-0-415-40423-5.
- 1 2 JO, Orimaye (2019). "The Feeding Ecology of Red-Patas Monkey (Erythrocebus Patas) in Old Oyo National Park, Southwest Nigeria". Journal of Ecology & Natural Resources. 3 (3). doi:10.23880/jenr-16000167. ISSN 2578-4994.
- ↑ "Fig. 1. Map of Ogun and Osun River Basins and the Adjacent Basins". ResearchGate (engelsk). Hentet 19. december 2025.
- ↑ OLOPADE, OLANIYI ALABA; RUFAI, OLUSEUN PETER (7. september 2014). "Composition, abundance and diversity of the Family Cichlidae in Oyan Dam, Ogun State, Nigeria". Biodiversitas Journal of Biological Diversity. 15 (2). doi:10.13057/biodiv/d150211. ISSN 2085-4722.