Olav Duun
| Olav Duun | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 21. november 1876  Jøa, Norge |
| Død | 13. september 1939 (62 år) Holmestrand Kommune, Norge |
| Gravsted | Dun Kirke |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Forfatter, lærer, forfatter |
| Arbejdssted | Norge |
| Kendte værker | Medmenneske[1], Juvikfolket[2] (1918-1923) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Gyldendals legat (1934) |
| Eksterne henvisninger | |
| Olav Duuns hjemmeside | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Olav Duun (født 21. november 1876 i Jøa, død 13. september 1939, Holmestrand)[3] var en norsk forfatter, der regnes som en af de fremmeste norske romanforfattere i det 20. århundrede.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Olav Duun voksede op som søn af en bonde og fisker i Namdalen og fiskede i mange år, før han begyndte på lærerskolen i Levanger, hvor norsklæreren Vetle Vislie fik stor betydning for ham. Han debuterede med novellesamlingen Løglege skruvar og anna folk i 1907, efterfulgt af romanen Marjane året efter. I 1908 giftede han sig med Emma Møller og flyttede til Botne ved Holmestrand, hvor han var lærer frem til 1927 og boede til sin død.[3]
Duun udgav tidligt en række romaner med handling fra Namdalen, hvor bønder og fiskere skildres i barske omgivelser, præget af slid, sorg og moralske konflikter. De store temaer kulminerer i hovedværket Juvikfolke (1918–1923, udgivet på dansk i 1935 som Juvikingerne), en seksbindsroman, der skildrer en slægts udvikling gennem flere generationer. Juvikfolke er blevet sammenlignet med de islandske sagaer, både i fortællemåde og i den dybe forståelse for slægt, skæbne og menneskelige vilkår. For værket blev Duun nomineret til Nobelprisen i litteratur adskillige gange, men modtog den aldrig.[3]
Senere fulgte Medmenneske-trilogien (1929–1933, udgivet på dansk som Medmennesker), hvor menneskelige og etiske konflikter fremstilles i en mere moderne form. Trilogien behandler komplekse moralske og etiske spørgsmål og blev hurtigt en klassiker i nynorsk litteratur. Medmenneske blev første gang opført som teaterstykke på Det Norske Teatret i 1937 og er senere blevet filmatiseret.[3]
Duun skrev i 1930'erne en række værker præget af uro og førkrigsstemning. Novellesamlingen Vegar og villstig (1930) udvider perspektivet fra det lokale til det mere moderne, mens romanen Ettermæle (1932) benytter kriminalromanens form til psykologiske undersøgelser. I sine sidste bøger, Samtid (1936) og Menneske og maktene (1938), skildrer Duun undergang og stormflod, men fastholder samtidig en tro på livets og menneskets ukuelige kraft.[3]
Værker (udvalg)
[redigér | rediger kildetekst]- Løglege skruvar og anna folk (1907)
- Marjane (1908)
- Juvikfolke (1918–1923)
- Blind-Anders (1924)
- Medmenneske (1929)
- Ragnhild (1931)
- Siste leveåre (1933)
- Ettermæle (1932)
- Samtid (1936)
- Menneske og maktene (1938)