Ole Tobias Olsen
| Ole Tobias Olsen | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 18. august 1830  Storvoll, Norge |
| Død | 6. juli 1924 (93 år) Oslo, Norge |
| Gravsted | Vestre gravlund |
| Børn | Ole Tobias Olsen, Anders K. Orvin, Ørjan Mikael Olsen |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Fotograf, lærer, præst, jernbaneingeniør |
| Arbejdsgiver | Norges Statsbaner |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af 1. klasse af Sankt Olavs Orden (1919) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ole Tobias Olsen (født 18. august 1830 på gården Bjøllånes i bygden Storvoll i Dunderlandsdalen, død 6. juli 1924 i Oslo), var en norsk skolemand, fotograf, salmedigter, folkemindesamler, organist, præst, borgmester og ingeniør. Han blev kendt som "Nordlandsbanens far".
Han var søn af bonden Ole Pedersen Bjellånes (1774–1849) og Milda Nilsdotter (1800–78).[1] I 1877 giftede han sig med Christine Bernhardine Dahl (1855–1910) og fik ti børn,[2] deriblandt OL-skytten Ole Tobias Olsen (1878–1940) der var borgmester i Mosjøen, zoologen Ørjan Olsen (1885–1972) og geologen Anders K. Orvin (1889–1980).
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Efter at være blevet uddannet arbejdede Olsen som lærer ved Tromsø Seminarium 1851, derefter i Hadsel og Oslo i 1855, hvor han blev en ivrig talsmand for Nord-Norge og var med til at stifte Nordlændingernes Forening i 1862, sammen med blandt andet Elias Blix. Som ingeniør stod han for et patent på blåkopiering. Han udviklede ideen om Nordlandsbanen op til Røsvik, samt ruten Mo i Rana-Haparanda-Sankt Petersborg-Beijing i 1881–1882.
Han fik et stipendium til at indsamle eventyr, sagn og folkeviser fra Rana, især fra Dunderlandsdalen, i 1870. Længe efter hans død blev de udgivet i bogen Folketonar frå Nordland (1982) samt indspillet på cd'en Folketoner fra Helgeland af Helgeland kammerkor, (2005). I Dunderlandsdalen opdagede han desuden visse forekomster af mineraler, der senere blev udvundet af Rana Gruber. Han var sognepræst og borgmester i Hattfjelldal 1883–1904. Efterfølgende flyttede han til Oslo, hvor han boede fra 1905 til sin død. Han var kendt som grundtvigianer.
Rana Blad kårede han som "Århundredets ranværing" i 2000. Der er opsat buster af ham ved fødegården Bjøllånes i Dunderlandsdalen, ved Mo i Rana Station på Nordlandsbanen og ved Hattfjelldal kirke.
Fra Olsens billedsamling
[redigér | rediger kildetekst]-
Vaterlands bro fotograferet 26. juni 1865 -
Festningsplassen og Gamle Logen fotograferet mellem 1863 og 1883. -
-
Bentse Brug mellem 1863 og 1883.
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Nogle Indlednings-Salmer – Kristiania, 1891
- Norske folkeeventyr og sagn : samlet i Nordland, Kristiania, 1912
- Folketonar frå Nordland (red. af Øystein Gaukstad), Oslo, 1982
- Christiania og omegn / Otteogtyve bilder fotografert av Ole Tobias Olsen, med tekst af Else M. Boye og Harald Hals II, Oslo, 1963
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Hallgeir Elstad, Ole Tobias Olsen i Store norske leksikon.
- ^ Prytz 1924, side 6
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Anton Frederik Winter Jakhelln Prytz (1924). Sogneprest Ole Tobias Olsen 1830–1924 (PDF). Oslo.
- Erling Svanberg (1990). Langs vei og lei i Nordland : samferdsel i Nordland gjennom 3000 år. Bodø: Nordland fylkeskommune. ISBN 8274160215.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Nasjonalbiblioteket har dele af hans fotosamling.