Spring til indhold

Oleg Mensjikov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Oleg Mensjikov
Personlig information
Født8. november 1960 (65 år) Rediger på Wikidata
Serpukhov, Moskva oblast, Rusland Rediger på Wikidata
NationalitetRusland Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedHögre teaterskolan M. S. Sjtjepkin[1] Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTv-skuespiller, filmskuespiller, konferencier, teaterskuespiller, sceneinstruktør, skuespiller Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserZolotoj oven[2]
Folkets kunstner i Rusland (5. juni 2003)
Æresordenen (8. november 2010)
Kinotavr (1996)
Laurence Olivier Award med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Oleg Mensjikovs hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Oleg Jevgenjevitj Mensjikov, PAR (Russisk: Оле́г Евге́ньевич Ме́ньшиков; født 8. november 1960) er en russisk skuespiller, teaterdirektør og sanger.[3] Han er den nuværende kunstneriske leder af Jermolova Teatret i Moskva.

Internationalt er Mensjikov bedst kendt for sine roller i Nikita Mikhalkovs film Brændt af solen (1994), Sibirskij tsirjulnik (da.:Den sibiriske barber (1998), Exodus - Brændt af Solen 2 (2010) og Citadel - Brændt af Solen 2 (2011), samt for sin præstation i Régis Wargniers fransk-russiske Est - Ouest (1999).

Mensjikov er modtager af en Laurence Olivier-pris, en Nika-pris og tre statspriser fra Den Russiske Føderation samt modtager af Den Russiske Føderations Æresorden.

Opvækst og uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Mensjikov er født i Serpukhov i Moskva oblast af far Jevgenij (født 1934), en militæringeniør, og mor Jelena (født 1933), en læge.[4][5]

Ved siden af grundskolen gik Mensjikov også på musikskole, hvor han spillede klaver og violin.[4] I 1977 tilmeldte han sig Mikhail Shchepkin Teater Skole, hvor han studerede skuespil under Vladimir Monakhov.[5]

Oleg Mensjikov i stykket 1900, september 2010

Mensjikov havde sin debutrolle i tv-filmen Zhdu i nadeyus fra 1980. Året efter debuterede han på film i Rodnja (da.: Slægtninge, der var hans første samarbejde med Nikita Mikhalkov. Mensjikov spillede derefter hovedrollen i en række succesfulde film, der gjorde ham til en stjerne i Sovjetunionen, herunder biroller i Poljoty vo sne i najavu (da.: Flyvninger mellem drøm og virkelighed (1983), Po glavnoj ulitse s orkestrom (da.: Langs hovedgaden med orkester (1986) og hovedroller i Moj ljubimyj kloun (da.: Min yndlingsklovn'' (1986) og Moonzund (1988). Han høstede yderligere kritikerros for sin præstation i Djuba-Djuba (1992), som han blev nomineret til en Nika Award for.

Mensjikov tiltrak sig international medieopmærksomhed i Globe Theatres produktion af When She Danced, for hvilken han vandt Laurence Olivier-prisen for bedste mandlige birolle i 1992. Han fik yderligere succes med Nikita Mikhalkovs Brændt af solen, hvor han portrætterede en manipulerende og selvmordstruet NKVD-agent under Josef Stalins udrensninger. Brændt af solen vandt hovedprisen ved Cannes Film Festival og modtog en Oscar for bedste fremmedsprogede film. Mensjikov gentog sin rolle i efterfølgerne Exodus - Brændt af Solen 2 (2010) og Citadel - Brændt af Solen 2 (2011).

I 1996 spillede Mensjikov hovedrollen i Sergej Bodrovs Bjergenes fange, for hvilken han vandt en Nika-pris for bedste mandlige hovedrolle. Han spillede senere hovedrollen i Mikhalkovs Sibirskij tsirjulnik (da.: Den sibiriske barber) (1998) overfor Julia Ormond og i Régis Wargniers Est - Ouest (1999) overfor Sandrine Bonnaire og Catherine Deneuve. Senere roller inkluderer præstationer i tv-serien Mistænkt 6 (2003), filmene Statskij sovetnik (da.: Statsrådsmedlemmet (2005) som Erast Fandorin og Legenda No. 17 (2013) som ishockeytræneren Anatolij Tarasov.

I 1997 var Mensjikov formand for juryen ved den 20. Moskva Internationale Filmfestival.[6] Siden 2012 har han fungeret som kunstnerisk leder af Jermolova Teatret i Moskva.[7]

Mensjikov har tre gange vundet Den Russiske Føderations årlige statspris for sit enestående bidrag til filmkunsten.[8][9][10] I 2003 blev han udnævnt til Ruslands Folkekunstner.[11] Mensjikov blev tildelt Æresordenen i 2010.[12]

I 2005 blev Mensjikov sig med skuespillerkollegaen Anastasia Tjernova.[13] Han bor i Moskva.[5]

Filmografi i udvalg

[redigér | rediger kildetekst]
Dansktitel Russisk titel År Rolle Noter
Slægtninge Rodnja 1981 Kirill
Pokrovskij-porten Pokrovskije vorota 1982 Konstantin Romin
Flyvninger i drømme og virkelighed Poljoty vo sne i najavu 1982 Alisas ven
Moonzund Moonzund 1987 Sergej Artenjev
Min yndlingsklovn Moj ljubimyj kloun 1986 Sergej Sinicyn
Langs hovedgaden med et orkester Po glavnoj ulitse s orkestrom 1987 Korolykov
Djuba-Djuba Djuba-Djuba 1992 Andrej Pletnjov
Burnt by the Sun Utomljonnye solntsem 1994 Dmitrij Arsentjev
Bjergenes fange Kavkazskij plennik 1996 Sanja "Slaj"
Den sibiriske barber Sibirskij tsirjulnik 1998 Andrej Tolstoj / Andrew McCracken
Est - Ouest Восток-Запад 1999 Aleksej Golovin Fransk-russisk co-produktion
Mistænkt Eng: Prime Suspect 6 2003 Milan Lukic Britisk tv-serie, 2 episoder
Statsrådsmedlemmet Statskij sovetnik 2005 Erast Fandorin
Guldkalven Zolotoj teljonok 2006 Ostap Bender Tv-miniserie
Doctor Zhivago Доктор Живаго 2006 Jurij Zhivago Tv-miniserie
Exodus - Brændt af Solen 2 Utomljonnye solntsem 2: Predstojanie 2010 Dmitrij Arsentjev Del 2 af Exodus udkom i 2011
Hvad mænd taler om O tjom govorjat muzjtjiny 2010 sig selv Cameo optræden
Citadel - Brændt af Solen 2 Utomljonnye solntsem 2: Tsitadel 2011 Dmitrij Arsentjev Tv-serie
Legende nr. 17 Legenda No. 17 2013 Anatolij Tarasov
Attraktion Pritjazjenije 2017 Valentin Lebedev, oberst
Gogol. Begyndelsen Gogol. Natjalo 2017 Jakov Guro
Gogol. Frygtelig hævn Gogol. Strasjnaja mest 2018 Jakov Guro
Invasion Vtorzjenije 2020 generalmajor Valentin Lebedev
  • Frankrig: Ordre des Palmes Académiques (2003)
  • Rusland: Folkets kunstner i Rusland (2003)
  • Rusland: Æresordenen (2010)
  • Rusland: Lev Nikolaev- medaljen for kunstnerisk præstation
  1. ↑ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ↑ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ↑ Peter Rollberg (2009). Historical Dictionary of Russian and Soviet Cinema. US: Rowman & Littlefield. s. 444-445. ISBN 978-0-8108-6072-8.
  4. 1 2 "Картинка: Олег Меньшиков". Km.ru (russisk). Hentet 13. januar 2017.
  5. 1 2 3 "Олег Меньшиков / Oleg Menshikov". Peoples.ru (russisk). Hentet 13. januar 2017.
  6. ↑ "20th Moscow International Film Festival (1997)". MIFF. Arkiveret fra originalen 2013-03-22. Hentet 2013-03-22.
  7. ↑ Pyatakov, Sergei (4. april 2012). "Олег Меньшиков станет худруком театра им. Ермоловой". Ria.ru (russisk). Hentet 13. januar 2017.
  8. ↑ "Указ Президента РФ от 27.05.1996 № 779". Wikisource.ru (russisk). 27. maj 1996. Hentet 13. januar 2017.
  9. ↑ "Указ Президента РФ от 06.06.1998 № 657". Wikisource.ru (russisk). 6. juni 1998. Hentet 13. januar 2017.
  10. ↑ "Указ Президента РФ от 09.06.2000 № 1085". Wikisource.ru (russisk). 9. juni 2000. Hentet 13. januar 2017.
  11. ↑ "Указ Президента Российской Федерации от 05.06.2003 г. № 621". Kremlin.ru (russisk). 5. juni 2003. Hentet 13. januar 2017.
  12. ↑ "Указ Президента Российской Федерации от 08.11.2010 г. № 1385". Kremlin.ru (russisk). 8. november 2010. Hentet 13. januar 2017.
  13. ↑ "Oleg Evgenyevich Menshikov". Gloriamundi.ru (russisk). 23. maj 2011. Hentet 13. januar 2017.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Oleg_Mensjikov&oldid=12119266"