Oliereserver i Venezuela
De dokumenterede oliereserver i Venezuela anerkendes som de største i verden og udgjorde pr. 1. januar 2014 i alt 300 mia. tønder (4,8×1010 m3).[1] 2019-udgaven af BP’s Statistical Review of World Energy angiver Venezuelas samlede dokumenterede reserver til 303,3 milliarder tønder (en anelse mere end Saudi-Arabiens 297,7 milliarder tønder).[2]
Venezuelas råolie er meget tung efter internationale standarder, og som følge heraf skal store dele af den forarbejdes på specialiserede indenlandske og internationale raffinaderier.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Venezuelas udvikling af sine oliereserver har været påvirket af politisk uro. I slutningen af 2002 gik næsten halvdelen af medarbejderne i det statslige olieselskab PDVSA i strejke, hvorefter selskabet afskedigede 18.000 af dem, hvilket fratog virksomheden teknisk viden og ekspertise.
Vækst
[redigér | rediger kildetekst]I 2006 var Venezuela en af de største leverandører af olie til USA og sendte omkring 1,4 mio. tønder om dagen til USA.[3]
I oktober 2007 oplyste den venezuelanske regering, at landets dokumenterede oliereserver var på 100 mia. tønder. Energi- og olieministeriet oplyste, at det havde certificeret yderligere 12,4 mia. tønder i dokumenterede reserver i landets Faja del Orinoco-område.[4] I februar 2008 var Venezuelas dokumenterede oliereserver på 172 mia. tønder.[5] I 2009 rapporterede Venezuela 211,17 mia. tønder i konventionelle oliereserver, de største i Sydamerika.[6] Ved udgangen af 2015 blev Venezuelas bekræftede oliereserver anslået til omkring 300,9 milliarder tønder i alt.
I 2008 havde landet netto-olieeksport til USA på 1,189 mio. tønder om dagen.[7] Som følge af manglende gennemsigtighed i landets regnskabsføring er Venezuelas reelle olieproduktion vanskelig at fastslå, men OPEC-analytikere vurderede, at landet i 2009 producerede omkring 2,47 mio. tønder om dagen, hvilket ville give 234 års resterende produktion ved de daværende produktionsniveauer. I 2010 producerede Venezuela angiveligt 3,1 millioner tønder olie dagligt og eksporterede 2,4 millioner tønder om dagen. Disse olieeksporter indbragte landet $61 mia.[8] Venezuela rådede imidlertid kun over omkring $10,5 mia i valutareserver, hvilket betød, at landets gæld i 2015 fortsat lå på $7,2 mia.[9]
Kollaps
[redigér | rediger kildetekst]Efter oliekrakket i 2014 ”styrtede Venezuela ud i kaos med hyperinflation, alvorlig mangel på de fleste varer, gadekampe og mange mennesker, der flygtede til andre lande”.[10] Venezuela ejede benzinkæden Citgo,[3] men amerikanske sanktioner fra 2019 forhindrede landet i at opnå økonomisk udbytte heraf.[11] I 2019 var Venezuela blandt de olieeksporterende lande, der havde tabt mest på energiomstillingen; landet blev placeret som nr. 151 ud af 156 i indekset for geopolitiske gevinster og tab (GeGaLo).[10]
Venezuelas olieeksport blev forventet at give ”omkring 2,3 milliarder dollars” ved udgangen af 2020, mens landet et årti tidligere havde været ”den største producent i Latinamerika og tjent omkring 90 milliarder dollars om året” på denne eksport. En artikel i The New York Times bemærkede, at der i oktober 2020 ”for første gang i et århundrede ikke er nogen borerigge, der leder efter olie i Venezuela”.[12]
Orinocobæltet
[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Orinocobæltet 
Ud over konventionel olie har Venezuela forekomster af tjæresand, der i størrelse kan sammenlignes med Canadas og omtrent svarer til verdens samlede reserver af konventionel olie. Venezuelas oliesand i Orinocobæltet er mindre viskøst end Canadas Athabasca tjæresand – hvilket betyder, at det kan udvindes med mere konventionelle metoder – men det ligger for dybt til at kunne udvindes ved overflademinegravning. Skøn over de udvindelige reserver i Orinocobæltet spænder fra 100 mia. tønder til 270 mia. tønder. I 2009 opdaterede USGS dette tal til 513 mia. tønder.[13]
Ifølge USGS anslås det, at Orinocobæltet alene indeholder 900–1400 mia. tønder tung råolie i dokumenterede og udokumenterede forekomster.[14] Heraf vurderede USGS, at 380–652 mia. tønder kunne være teknisk udvindelige, hvilket ville placere Venezuelas samlede udvindelige reserver (dokumenterede og udokumenterede) blandt de største i verden.[15][16] Den teknologi, der er nødvendig for at udvinde ultratung råolie, som i størstedelen af Orinocobæltet, kan være langt mere kompleks og kostbar end Saudi-Arabiens letolieindustri.[17] USGS gjorde ingen forsøg på at fastslå, hvor stor en del af olien i Orinocobæltet der er økonomisk udvindelig.[13] Medmindre råolieprisen stiger, er det sandsynligt, at de dokumenterede reserver må justeres nedad.[18]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ BP, Statistical review of world energy Arkiveret 9. juni 2015 hos Wayback Machine, June 2014.
- ↑ 2019 BP Statistical Review of World Energy.
- 1 2 "Venezuela Oil". Country Analysis Briefs. US Energy Information Administration. 2007. Arkiveret fra originalen 2008-04-12. Hentet 2008-04-27.
{{cite web}}: line feed character i|work=på position 8 (hjælp) - ↑ Matthew Walter (2007-10-07). "Venezuela's Proven Oil Reserves Rise to 100 billion barrels (16×109 m3)". Bloomberg. Hentet 2008-01-05.
- ↑ "OPEC Facts and figures". Arkiveret fra originalen February
21, 2010. Hentet 13. marts 2010.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|archive-date=(hjælp); line feed character i|archive-date=på position 9 (hjælp) - ↑ OPEC data at opec.org
- ↑ EIA data Arkiveret 2010-11-18 hos Wayback Machine at tonto.eia.doe.gov
- ↑ "Venezuelan oil production may tumble 20% by the end of 2017".
- ↑ "Venezuelan Oil Production - Analysis of Venezuelan Oil Industry".
- 1 2 Overland, Indra; Bazilian, Morgan; Ilimbek Uulu, Talgat; Vakulchuk, Roman; Westphal, Kirsten (2019). "The GeGaLo index: Geopolitical gains and losses after energy transition". Energy Strategy Reviews (engelsk). 26. doi:10.1016/j.esr.2019.100406. hdl:11250/2634876.
{{cite journal}}: Ukendt parameter|article-number=ignoreret (hjælp) - ↑ Parraga, Marianna (26. februar 2019). "Citgo formally cuts ties with Venezuela-based parent company". Reuters. Hentet June
7, 2019.
{{cite news}}: Tjek datoværdier i:|access-date=(hjælp); line feed character i|access-date=på position 5 (hjælp) - ↑ Urdaneta, Sheyla; Kurmanaev, Anatoly; Herrera, Isayen; Fernandez, Adriana Loureiro (7. oktober 2020). "Venezuela, Once an Oil Giant, Reaches the End of an Era". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 8. oktober 2020.
- 1 2 Christopher J. Schenk; Troy A. Cook; Ronald R. Charpentier; Richard M. Pollastro; Timothy R. Klett; Marilyn E. Tennyson; Mark A. Kirschbaum; Michael E. Brownfield & Janet K. Pitman. (11. januar 2010). "An Estimate of Recoverable Heavy Oil Resources of the Orinoco Oil Belt, Venezuela" (PDF). USGS. Hentet 23. januar 2010.
- ↑ Gonzalez, O., Ernandez, J., Chaban, F., and Bauza, L. (2006). "Screening of suitable exploitation technologies on the Orinoco Oil Belt applying geostatistical methods". World Heavy Oil Conference, Beijing, China November 12–15, 2006 Proceedings. Vol. Paper 2006–774. s. 12.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ↑ Schenk C.J., Cook, T.A., Charpentier, R.R., Pollastro, R.M., Klett, T.R., Tennyson, M.E., Kirschbaum, M.A., Brownfield, M.E., and Pitman, J.K. (2009). "An estimate of recoverable heavy oil resources of the Orinoco Oil Belt, Venezuela: U.S. Geological Survey Fact Sheet 2009–3028".
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ↑ Venezuela oil 'may double Saudi Arabia' BBC
- ↑ Venezuela: Oil reserves surpasses Saudi Arabia's at english.ahram.org.eg
- ↑ "Venezuela's Oil Reserves Are Probably Vastly Overstated". Forbes.