Olsen-bandens sidste bedrifter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Olsen-bandens sidste bedrifter
Overblik
Dansk titel Olsen-bandens sidste bedrifterRediger på Wikidata
Genre Komedie
Instrueret af Erik Balling
Produceret af Bo Christensen
Manuskript af Henning Bahs
Erik Balling
Medvirkende Ove Sprogøe
Morten Grunwald
Poul Bundgaard
Kirsten Walther
Musik af Bent Fabricius-Bjerre
Fotografering Henning Kristiansen
Klip Ole Steen Nielsen
Distributør Nordisk Film
Udgivelsesdato 4. oktober 1974
Censur Alle Tilladt for alle[1]
Længde 96 min.
Oprindelsesland Danmark
Sprog Dansk
Efterfulgte Olsen-banden går amok
Fortsættes i Olsen-banden på sporet
DVD Ja
VHS Ja
Blu-ray Ja
Links
på IMDb
på scope.dkRediger på Wikidata
på danskefilm.dk
i DFI's filmdatabaseRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Olsen-Bandens sidste bedrifter er en dansk film fra 1974. Denne film er den 6. i rækken af Olsen-banden-film.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Nu er Egon, Benny og Kjeld sammen med deres familie ankommet sikkert til Spanien efter det sidste eventyr, men har dog ingen penge. Derfor forsøger Egon at bryde ind i et pengeskab tilhørende den velhavende, danske restauratør "Grisse-Hansen", men bliver taget på fersk gerning, straffet og kørt hjem til Danmark.

Efter sin løsladelse bliver Egon til Kjelds og Bennys forbavselse hentet i fængslet af en stor limousine af nogen han ikke kender. Ligesom han forestillede sig har Egon under sin straf haft kontakt med den seriøse forretningsmand J.M.R. Holm Hansen Jr., som har kendskab til Egons ekspertise i åbning af Franz Jäger-pengeskabe og hyrer ham til at åbne et pengeskab, som er efterladt i den kort tid forinden afdøde forretningspartner Hallandsens villa i Schweiz.

Børsen i København, hvor diamanterne overrækkes

Efter ankomsten til Schweiz lykkedes det Egon at åbne pengeskabet, men han efterlades i villaen og overrækkes til politiet. I sidste øjeblik kommer han tilbage til Danmark, hvor han kommer tilbage til Kjeld og Benny. Hans mål er at afpresse Holm-Hansen. Pengeskabet indeholdt intet mindre end de i årtier over hele verden eftertragtede Bedford-diamanter, som Holm-Hansen vil sælge til en arabisk fyrste for 15 millioner amerikanske dollars hhv. 100 millioner danske kroner.

Knippelsbro lykkedes det Egon at stjæle diamanterne fra fyrstens bil. Da han senere vil bringe dem tilbage til Holm-Hansen og dermed afpresse ham, indeholder tasken i stedet for diamanterne nu værdiløse ting. Yvonne har udskiftet juvelerne og gemt dem godt væk i huset. Til alles overraskelse finder Egon, Kjeld og Benny ud af, at skuffen hvor juvelerne befandt sig, var blevet solgt til marskandiseren.

Samtidig tilkaldes Bøffen af Holm-Hansen for at skaffe Egon af vejen. Benny og Kjeld tager med Egon, som i mellemtiden er gået fra forstanden, til marskandiseren. Imens Kjeld og Benny fremskaffer de ægte Bedford-diamanter, kidnappes Egon af Bøffen og befries først i sidste øjeblik af Kjeld og Benny.

Egon har nu en ny plan: Kjeld og Benny klæder sig ud som politifolk og går sammen med Egon som "delinkventer" ind til Holm-Hansen. Mens Holm-Hansen "afhøres" af Benny, kan Egon ubemærket åbne pengeskabet og stjæle de tre kufferter med de 100 millioner kroner. Da Olsen-banden forsvinder med disse, tilkalder Holm-Hansen politiet, som dog i Holm-Hansens pengeskab fandt de længe eftersøgte Bedford-diamanter, så det i stedet er Holm-Hansen som bliver straffet. Derefter kan Egon, Benny, Kjeld, Yvonne og Børge tage af sted til Mallorca med 100 millioner kroner.

Om filmen[redigér | redigér wikikode]

Ordet 'bedrift' stammer fra det middelnedertyske ord bedrif (sammenblandet med drift). Drift er en "løbende aktivitet rettet mod at få noget til at fungere og holde det i gang". Hvor bedrift defineres som en heltemodig eller betydningsfuld handling eller præstation. Dette demonstreres i filmen, da kuppet for første gang i film-serien lykkes, og Olsen-Bandens drøm går i opfyldelse.

Som titlen på filmen antyder, ønskede instruktøren at stoppe film-serien her. Men på grund af seriens enorme popularitet og indtjening blev den fortsat med yderligere otte film.

I 1973, som var året før filmen blev udgivet, var Danmark ramt af den internationale oliekrise, der bl.a. til drastiske prisstigninger af benzin og olie og forsøg på at reduceret forbruget. I Danmark steg benzinprisen til 2,05 kr. pr. liter og i en periode indførtes "bilfri søndage", som indebar at alt form for kørsel var forbudt om søndagen. Derudover skulle danskere spare på varme og lys. I filmen bliver der flere gange gjort opmærksom på benzin og adgangen til benzin, f.eks. da Kjeld gentagende gange spørger Benny om han har husket, at komme benzin på bilen. Benny svarer spørgsmålet med "Jaja, selvfølgelig har jeg det, hold nu kæft."

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Trivia[redigér | redigér wikikode]

  • Den kvindelige turist, som i starten af filmen jagter Benny, spilles af Morten Grunwalds kone Lily Weiding. Kirsten Walthers mand Palle Wolfsberg spiller på Mallorca-scenerne rollen som restauratøren Grisse-Hansen.
  • Ligeledes spilles enkelte scener i Schweiz; villaen, hvori pengeskabet befinder sig, befinder sig dog i virkeligheden i den københavnske forstad Klampenborg.
  • I 1975 opstod med Olsenbandens siste bedrifter en norsk genindspilning.
  • Skuespillerne fra den norske Olsen-bande, Arve Opsahl, Sverre Holm og Carsten Byhring, har en gæsteoptræden som berusede turister.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]