Oluf Hartmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Oluf Hartmann
Oluf Hartmann.gif
Fotografi fra Det Kongelige Biblioteks portrætsamling
Personlig information
Født 16. februar 1879Rediger på Wikidata
Søllerød, Danmark[1]
Død 16. januar 1910 (30 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske KunstakademiRediger på Wikidata
Elev af Gustav Vermehren, Kristian Zahrtmann, Sophus Vermehren, Frants HenningsenRediger på Wikidata
Beskæftigelse KunstmalerRediger på Wikidata
Kendte værker Jakobs kamp med englenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Oluf Hartmann (16. februar 187916. januar 1910) var en dansk maler. Han var søn af Emil Hartmann, sønnesøn af J.P.E. Hartmann, og bror til Bodil de Neergaard.

Allerede som dreng afslørede han et talent for at tegne, og efter undervisning hos Sophus og Gustav Vermehren blev han videreuddannet på Kunstakademiet i 1896-1902 og derefter på Kristian Zahrtmanns malerskole. Hans karriere blev kun kort, men han nåede at foretage en del studierejser til udlandet i 1902-1909 til Italien, Belgien, Halland og Paris. Han opholdt sig også hos sin søster Bodil Neergaard på herregården Fuglsang, hvor han bl.a. traf Carl Nielsen.

Han lavede en del raderinger og malerier med bibelske motiver og nogle billeder fra Skejten ved Fuglsang. Her mødte han måske en anden jævnaldrende maler, Olaf Rude, hvis forældre havde en gård tæt på Fuglsang, og som har malet de kendte billeder i Folketingssalen med motiver fra Skejten. Hartmann roses især for sin overlegne kompositionsfornemmelse og for sine billeders alvorlige indhold samtidig med, at de røber en sprudlende fantasi og et barokt, fantastisk lune. Han blev i samtiden betragtet som et af de lysende håb, men er siden gået i glemmebogen. Der har efter hans død jævnligt været udstillinger i Danmark, Norden og flere gange i Italien.

Han udstillede på Charlottenborgs forårsudstilling 1905 og 1907, på Den Frie Udstilling 1908 og 1909, Kunstnerens efterårsudstilling 1909 Efter hans død stiftede hans søskende Oluf Hartmanns legat for unge malere. Oluf Hartmann fik en meget kort kunstnerisk levetid, da han kun blev 30 år pga. en mislykket blindtarmsoperation. Han nåede kun at udstille i fem år. Hans efterladte arbejder blev udstillet i Kunstforeningen 1910.

Han voksede op i et hus, hvor der var stor interesse for musik, kunst, litteratur, og rejser.

Carl Nielsen skrev "Ved en ung Kunstners Baare" til ham.

Udvalgte billeder[redigér | redigér wikikode]

Diogenes søger et menneske (ca. 1905 – Fuglsang Kunstmuseum)
  • Høstscene, Portofino (1902 – Fuglsang Kunstmuseum)
  • Diogenes søger et menneske (ca. 1905 – Fuglsang Kunstmuseum)
  • Jakobs kamp med englen (1906 – Aros)
  • Jakobs kamp med englen (1907 – Statens Museum for Kunst)
  • Striden om Patrokles lig (1907 – Statens Museum for Kunst)
  • Striden om Patrokles lig (1907 – Silkeborg Kunstmuseum)
  • To hekse, der slås (1908 – Fyns Kunstmuseum)
  • Selvportræt (1908 – Carl Nielsen Museet)
  • To mænd, der slås (ca. 1909 – Fuglsang Kunstmuseum)
  • Tobias med fisken (1909);
  • Landskab, Skejten ved Fuglsang (1909 – Fuglsang Kunstmuseum)
  • Susanne (1909-10 – Statens Museum for Kunst)
  • tegninger og raderinger i Kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kirkebog for Søllerød Sogn, ("1876-1888" s. 19; opslag 19, nr. 20) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg