Spring til indhold

Open Food Facts

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Open Food Facts (OFF) er en fri og gratis onlinetjeneste, der indeholder en open source database over fødevarer fra hele verden[1] licenseret under Open Database License[2] mens dens illustrationer er udgivet under Creative Commons licensen cc-by-sa.[3] Derudover rummer projektet også en app, der kan hentes til brugerens smartphone.

Open Food Facts database og produktbilleder er skabt med fælles hjælp, også kaldet crowdsourcing.

Projektet startede d. 19. maj 2012 af den franske programmør Stéphane Gigandet.[4] Dette skete til Food Revolution Day som var arrangeret af Jamie Oliver og har vundet Dataconnexions Award i 2013 fra Etalab[5] og OKFN Award i 2015 fra Open Knowledge.[6]

I maj 2016 indeholdt dens database mere end 80.000 produkter fra 141 lande.[7] Mens at tallet året efter i juni 2017 var mere end 10-doblet til 880.000 primært på grund af det voksende økosystem af apps og import af åbne data fra forskellige lande.[8] I oktober 2019 passerede OFF milepælen på 1.000.000 produkter.[9] Ved projektets 10-årsdag i maj 2022 var tallet steget til 2,3 millioner produkter fra 182 lande.[10] I foråret 2025 er tallet passeret de tre millioner produkter.

Oversigt

[redigér | rediger kildetekst]
Stéphane Gigandet præsenterer projektet i oktober 2012 på Open World Forum.

Projektet indsamler information, produktbilleder og data om fødevarer fra hele verden.[1]

For hvert produkt eller fødevare gemmer databasen dens generiske navn, mængde, emballagetype, mærke, kategori, produktions- eller forarbejdningssteder, lande og butikker, hvor produktet sælges, ingrediensliste, eventuelle spor (for allergier, kostlove eller enhver specifik diæt), tilsætningsstoffer og ernæringsoplysninger. Næringsværdien beregnes ved hjælp af Nutri-Score.[11] Derudover kan brugeren også uploade beviser for købspris og sted i form af fx indscannede kvitteringer.

Som bruger, kan man tilføje eller redigere data om fødevarer baseret på de oplysninger, der eksplicit vises på pakken.[12] Til at styre at alle data knyttes til de rette produkter, anvender projektet GTIN ( Global Trade Item Number ), der er indlejret i stregkoden på produktets emballage (hvis tilgængelig), som identifikator.[13] Open Food Facts apps giver også mulighed for at optage billeder og information, som derefter manuelt behandles af frivillige.

På grund af projektets åbne samarbejde og fællesskabsbidrag sammenlignes projektet undertiden med Wikipedia i medierne.[14] Man ser fx projektet omtalt som Fødevarernes Wikipedia.[15]

I december 2024 tilføjede FN projektet som et af verdens 180 digitale offentlige goder.[16]

Metode

[redigér | rediger kildetekst]
Score udviklet af forskere
Ud fra ernæringsoplysninger og produktkategori beregnes Nutri-score ernæringsscoren for hvert produkt i henhold til metoden"Nutri-Score". udviklet af Pr. Serge Hercberg. Det giver et syntetisk billede af et produkts kvalitet ud fra et strengt ernæringsmæssige betragtninger.

Siden 2018 har markering af fødevarer indenfor NOVA-gruppen, også været anvendt."Nova Groups". Det giver en indikation af graden af fødevareforarbejdning. En score på 1 betyder, at maden er minimalt forarbejdet, mens en score på 4 indikerer, at maden er ultraforarbejdet. NOVA er skabt af Pr. Carlos Monteiro

Datahistorisering
Ligesom på Wikipedia, eller for enhver anden wiki i øvrigt, er informationen om produkter, der findes på "Open Food Facts", historiseret. Der er derfor en historik, som knytter sig til produktet.

Open Food Facts-appen

[redigér | rediger kildetekst]

Open Food Facts har også lavet en app, som det er muligt at hente til både iOS og Android, men også til F-Droid samt en Android-version, der kan hentes fra Github.[17] Appen giver brugeren mulighed for både at agere som informationstager og som bidragsyder. Den giver mulihged for hurtigt at tilføje produkter til projektet (ved at fotografere dem og udfylde produktoplysninger). Appen kan også bruges til at scanne stregkoden på fødevarer og direkte se ernærings- og øko-scoren. Dette muliggør også at brugeren kan sammenligne forskellige fødevarer baseret på deres ingredienser.[18]

Relaterede projekter

[redigér | rediger kildetekst]

Sideløbende med Open Food Facts-projektet udviklede projektgruppen flere andre lignende projekter:

Open Beauty Facts
I 2014 en version vedrørende skønhedsprodukter.[19] I september 2018 indeholdt produktdatabasen mere end 8.100 referencer.
Open Pet Food Facts
Den 1. april 2017 blev projektet Open Pet Food Facts lanceret med det formål at erstatte Open Food Facts. Det startede egentlig som en aprilsnar, men deres aprilsnar- joke blev en realitet og dermed det endelig det 3. projekt efter Open Beauty Facts. Et år senere i september 2018 indeholdt produktdatabasen næsten 1.000 referencer, hvoraf kattefoder repræsenterede næsten 20 % af disse.
Open Product Facts
Den 1. april 2018 blev projektet Open Products Facts lanceret med det formål at være starten på databasen over alting. Aprilsnar- joken blev endelig det fjerde projekt efter Open Pet Food Facts. Databasen indsamler alle produkter, der ikke tilhører Open Food Facts, Open Beauty Facts eller Open Pet Food Facts. Projektet blev derefter omorienteret for at muliggøre mere cirkulært forbrug og forlænge levetiden for hverdagsgenstande.
Open Prices
Dette projekt har til formål at gennemføre en fælles prisindsamling.

Finansiering

[redigér | rediger kildetekst]

Økonomien og finansieringen af Open Food Facts er uafhængig af landbrugs- og fødevareindustrien. Finansieringsmodellen er baseret på tilskud og støtte, samt donationer fra offentligheden. Open Food Facts modtager derudover støtte fra Santé publique France, der er den franske sundhedsmyndighed,[20] for sin sundhedsrolle på Nutri-Score, fra EU-kommissionen via NLNet-programmet for open source og fra Googles filantropiske afdeling, Google.org, for sin indflydelse på miljøet. Andre partnere og støtter omfatter fondene Afnic, Mozilla, Perl, Free og OVH.[21]

Open Food Facts modtog derudover en bevilling på 1,1 millioner euro i april 2021, samt bevilget støtte fra 10 Google-medarbejdere i en periode på 6 måneder til udvikling af den nye mobilapplikation samt beregning af Eco-scoren med hjælp af maskinlæring.[22]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b "The Open Food Facts Team". openfoodfacts.org. Hentet 2018-03-26.
  2. ^ B.Gans (11. marts 2013). Data Publica (red.). "Interview des fondateurs de Openfoodfacts.org et Product-Open-Data.com". data-publica.com. Arkiveret fra originalen 15. marts 2013. Hentet 11. juni 2013.
  3. ^ "Conditions d'utilisation, de contribution et de réutilisation". openfoodfacts.org. Hentet 11. juni 2013.
  4. ^ Belot, Laure (15. april 2013). "Alimentation : face aux doutes, les internautes s'organisent". Le Monde. Hentet 11. juni 2013.
  5. ^ "Dataconnexions #4 : Découvrez les huit lauréats de cette édition!". Le blog de la mission Etalab (fransk). 4. januar 2013. Hentet 29. juni 2015.
  6. ^ "Winners of the OKFN award to open knowledge, open data and transparency". OKFN Spain. 22. februar 2015. Arkiveret fra originalen 5. juni 2016. Hentet 29. juni 2015.
  7. ^ Gigandet, Stéphane (19. maj 2016). "Open Food Facts turns 4, 83K food products in open data!". Open Food Facts blog. Hentet 20. september 2016.
  8. ^ "Search results - World".
  9. ^ Gigandet, Stéphane (2019-10-25). "1 million products and 1 million thanks to all Open Food Facts contributors!". Open Food Facts. Hentet 2019-12-17.
  10. ^ "Open Food Facts turns 10 !". openfoodfacts.org (engelsk). Hentet 2023-08-17.
  11. ^ "Compare the nutrition quality of food products with the Nutri-Score!". world.openfoodfacts.org (engelsk). Hentet 2021-08-24.
  12. ^ "Mieux connaître ce que nous mangeons". ile-reunion.pressecologie.com. 3. juli 2012. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2013. Hentet 11. juni 2013. Les étiquettes et autres emballages de nos aliments fourmillent d’informations : nature des produits, quantité, origine, ingrédients, à cela s’ajoutent les allergènes, les tableaux affichant la composition nutritionnelle, sans oublier les labels en tous genres, ou encore l’empreinte carbone.
  13. ^ "Dans l'ESS, l'ouverture des données a bien commencé : focus sur trois projets passionnants". lelabo-ess.org. 8. april 2013. Hentet 11. juni 2013.
  14. ^ "Open Food Facts, le wikipédia des aliments". savoirscom1.info. 26. april 2013. Arkiveret fra originalen 4. juli 2013. Hentet 11. juni 2013.
  15. ^ Omtale af OFF som "the wikipedia of food products" https://av.tib.eu/media/41519
  16. ^ "Open Food Facts". digitalpublicgoods.net. Hentet 10. december 2024.
  17. ^ Hent appen https://world.openfoodfacts.org/open-food-facts-mobile-app
  18. ^ ""Instal the Open Food Facts mobile app"". Hentet 9. oktober 2022.
  19. ^ "Rapport d'activité 2014-2015 de l'association Open Food Facts – Open Food Facts blog".
  20. ^ Redegørelse for nationale støtte https://www.digitalpublicgoods.net/r/open-food-facts
  21. ^ "Partenaires d'Open Food Facts". openfoodfacts.org. Hentet 16. november 2023..
  22. ^ "Open Food Facts lauréat du Google Fellowship et du Google Impact Challenge pour le climat – Open Food Facts blog" (fransk). Hentet 2023-09-23.
[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Open_Food_Facts&oldid=12053546"