Opioid-receptor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Molekylmodel af kappa-opioid-receptoren som en dimer i cellemembranen. Båndstrukturen af de to monomere er regnbuefarvet, to ligander er bundet (kuglekalotmodellerne)
Molekylstrukturen af delta-opioid-receptoren (båndstrukturen) med liganden naltrindol (kuglekalotmodellen)

Opioid-receptorer er en gruppe G-protein-koblede receptorer med opioider som ligander. De endogene opioider er opioid-peptiderne: dynophiner, enkephaliner, endorphins, endomorphiner og Nociceptiner m.fl. Blandt andre opioider er opiater som morphin, codein, oxycodon, hydrododon og hydromorphon og syntetiske opiater som metadon og pethidin.

Opioid-receptorerene er ~40% identiske med somatostatin receptorerne og findes bade i centralnervesystemet og det perifere nervesystem og i mave-tarm-kanalen

Opioid-receptorfamilien[redigér | redigér wikikode]

Opioid-receptorerne har overlappende specificitet og forskellig affinitet til ligander, agonister og antagonister.

  • Delta-opoid-receptor eller Δ-opioid receptor (alternative betegnelser er δ, DOR,OP1) - den primære ligand er enkephalinerne
  • Kappa-opioid-receptor (alternative betegnelser er κ, KOR, OP2) – den primære ligand er dynorphinerne
  • My-opioid-receptor (alternative betegnelser er μ, MOR, OP3) – flere undertyper med varierende affiniter
  • Nociceptin receptor (alternative betegnelser er NOP, OP4) - den primære ligand er nociceptinerne