Opioider

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Diagram over dødsfald forårsaget af opioider i USA

Opioider er forbindelser der kan binde sig til opioid-receptorerne i blandt andet centralnervesystemet, hvor de har en smertestillende effekt, og ca. 467.000 danskere er i langtidsbehandling med opioider for kroniske smerter. Andre, ofte uønskelige virkninger af opioider er kvalme, forstoppelse, hæmning af åndedrætsrefleksen, eufori og sløret bevidsthed. Opioiderne kan selv efter kort tids brug give tilvænning og afhængighedsproblemer.[1][2][3][4]

En vigtig undergruppe er opiumsalkaloider, også kaldet opiater, der fremstilles af opiumvalmuer. Eksempler på opiater er morfin, heroin, kodein, tramadol og oxycodon.

Der findes en række syntetiske opioider, som ikke er kemisk beslægtede med opiaterne, og flere af disse stoffer er meget potente. Eksempler på syntetiske opioider er metadon, buprenorphin, fentanyl, ketobemidon, pethidin og dextropropoxyphen.

Lattergas, N2O, formodes at have sin analgetiske virkning gennem stimulation af særligt den µ-opioide receptor.

Misbrug[redigér | redigér wikikode]

Opoid-krisen henviser til det omfattende overforbrug specielt i USA af opioidlægemidler, både receptudskrevne og fra ulovlige kilder. Epidemien begyndte langsomt i USA i slutningen af 1990'erne, og førte til en enorm stigning i opioidforbruget i de senere år, hvilket bidrog til over 70.000 dødsfald ved narkotikaoverdosering i USA i 2018, se diagrammet. Det skønnes at der er 2 millioner misbrugere af opioider i USA.[5]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]