Opmærksomhed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Opmærksomhed er den adfærdsmæssige og kognitive proces at rette sanserne mod et objekt og evnen til at fastholde koncentrationen. Der er forskel på evnen til at fastholde og allokere opmærksomhed i forskellige kulturer.[1][2].

William James[3] og Edward B. Titchener[4] var den moderne psykologis grundlæggere og beskrev opmærksomhed som flere elementer[5]. Flere af disse vil blive uddybet yderligere nedenfor.

Opmærksomhed er nødvendig for at holde information i arbejdshukommelsen og for effektivt at lagre den i langtidshukommelsen og derved lære det[5].

Opmærksomhed kan både ses som en parallel processering og en seriel processering[6]. Desuden kan opmærksomhed både være fokuseret og delt[7], hvilket bl.a. kan ses ved cocktailparty-effekten[8].

Derudover argumenterer Broadbent for, at opmærksomhed er selektiv, da der er en begrænsning for, hvor mange informationer et individ kan processere på én gang. Det er en antagelse Treisman og Deutsch og Deutsch har arbejdet videre på og har udviklet deres egne teorier til[9].

Desuden kan der også være tale om vedvarende opmærksomhed med fastholdt opmærksomhed på et objekt over en længere periode[10].

Opmærksomhed kan også ses som åbenlys opmærksomhed eller skjult opmærksomhed (overt og covert attention)[5].

For at undersøge opmærksomhed, bruges ofte visuel søgning. De første forsøg, der brugte denne metode, tydede på, at der fandtes to fundamentalt forskellige typer søgning: egenskabssøgning og kombinationssøgning[11]

Opmærksomhed er også opdelt i endogen og eksogen opmærksomhed. Eksogen opmærksomhed en stimulidreven opmærksomhed, mens endogen opmærksomhed er en målrettet opmærksomhed[12]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Chavajay, Pablo, Rogoff, Barbara (1999), Cultural Variation in Management of Attention by Children and Their Caregivers, Developmental Psychology, 35(4).
  2. ^ Boduroglu, A., Shah, P., & Nisbett, R. E. (2009), Cultural Differences in Allocation of Attention in Visual Information Processing, Journal of cross-cultural psychology, 40(3), s. 349–360. doi:10.1177/0022022108331005
  3. ^ James, W. (1890), The Principles of Psychology s. 203-235.
  4. ^ Titchener, E. B. (1908), Lectures on the Elementary Psychology of Feeling and Attention, s. 251-317.
  5. ^ a b c Wickens, C., McCarley, J. (2019). Applied Attention Theory. CRC Press, https://doi.org/10.1201/9780429059261.
  6. ^ Townsend, J., T. (1990), Serial vs. Parallel Processing: Sometimes They Look Like Tweedledum and Tweedledee but They Can (And Should) be Distinguished, Psychological Science, 1(1), s. 46-54.
  7. ^ Katharina Nebel, Holger Wiese, Philipp Stude, Armin de Greiff, Hans-Christoph Diener, Matthias Keidel (2005), On the neural basis of focused and divided attention, Cognitive Brain Research, 25(3), s. 760-776.
  8. ^ Cherry, E., C. (1953), Some Experiments on the Recognition of Speech, with One and with Two Ears, The Journal of the Acoustical Society of America, 25(5), s. 975-979, doi:10.1121/1.1907229.
  9. ^ Anderson, J, R. (2005) Cognitive psychology and its implications, Worth Publishers, 7, s. 63-65.
  10. ^ Jean A. Milstein, Jeffrey W. Dalley, Trevor W. Robbins (2005), Neurobiology of Attention, Academic Press, s. 57-62, ISBN 9780123757319.
  11. ^ Nordfang, M, Nørby, S. (2017), Kognitionspsykologi, Samfundslitteratur, 1, s. 143, ISBN 978-87-593-2484-4.
  12. ^ MacLean KA, Aichele SR, Bridwell DA, Mangun GR, Wojciulik E, Saron CD (2009), Interactions between endogenous and exogenous attention during vigilance. Atten Percept Psychophys, 71(5) doi:10.3758/APP.71.5.1042.
PsiSpire
Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.