Organofluor-kemi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nogle vigtige organofluor-forbindelser.
A: fluorometan
B: isofluran
C: CFC
D: HFC
E: triflic acid
F: Teflon
G: PFOS
H: fluorouracil
I: fluoxetine

Organofluor-kemi beskriver kemien af organofluor-forbindelser, organiske forbindelser, som indeholder carbon-fluor-bindinger. Organofluor-forbindelser har mange forskelligeartede anvendelser lige fra oile- og vandskyning, Kølemidler og reagenser til katalyse. Yderligere er nogle organofluor-forbindelser forurenende fordi de bidrager til ozonudtynding i ozonlaget[1], global opvarmning, bioakkumulation og giftighed. [2]

På grundaf organofluor-forbindelsernes store stabilitet beskrives de også som “evighedskemikalier”.[3]

Nogle organiske fluorforbindelser[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]