Spring til indhold

Orkneyinga saga

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eksempel på side fra Orkneyinga saga som den optræder i en trykt kopi af Flatøbogen fra 1300-tallet.

Orkneyinga saga (skotsk gælisk: Seanchas Arcach nan Lochlannach; også kaldet Historien om Orkney-jarlerne og Jarls Saga) er en fortælling om historien for Orkney- og Shetlandsøerne og deres relation til andre lokale magter, især Norge og Skotland. Sagaen blev oprindeligt slutningen af 1100-tallet, der er gået tabt, og en nyere version blev skrevet i begyndelsen af 1200-tallet. Den ældste komplette udgave findes i Flatøbogen fra 1300-tallet.[1] Den har "ingen paralleller i Skotlands sociale og litterære optegnelser"[2] og er "det eneste middelalderlige krønikeværk, der har Orkney som det centrale handlingssted".[3] Hovedfokus i værket er den linje af jarler, der regerede Jarldømmet Orkney, som udgjorde Norðreyjar eller Northern Isles, nemlig Orkney og Shetland. Der er hyppige henvisninger til begge øgrupper gennem hele værket.[4][a]

Fortællingen begynder med en kort mytisk stamfaderfortælling og fortsætter derefter med at skitsere den norske overtagelse af Norðreyjar af Harald Hårfager – denne overtagelse anses ikke for at være tvivlsom, men kongens rolle i begivenhederne betragtes ikke længere som sandsynlig af moderne historikere. Sagaen beskriver herefter, med varierende detaljeringsgrad, livet og tiden for de mange jarler, der regerede øerne mellem 800- og 1200-tallet.[5] I hvor høj grad de tidligere afsnit kan betragtes som ægte historie frem for fiktion, har været meget diskuteret blandt forskere.

Der er flere tilbagevendende temaer i Orkneyinga saga, herunder stridigheder mellem brødre, relationer mellem jarlerne og den norske krone samt plyndringstogter i SuðreyjarHebriderne og andre steder.[6] Til dels var sagaens formål at levere en historie om øerne og gøre det muligt for dens læsere at "forstå sig selv gennem kendskab til deres oprindelse",[7] men selv hvor dens historiske nøjagtighed mangler, giver den moderne forskere indblik i forfatternes motiver og politikken på Orkney i det 1200-tallet.

  1. ^ Den oprindelige saga blev oftere omtalt som Jarls Saga end Orkneyinga Saga af middelalderlige islændinge, og det er blevet hævdet, at det senere navn tenderer til at overse både Shetland og shetlændernes fremtrædende roller.[4]
  1. ^ Jesch (1992), s. 337
  2. ^ Crawford (1987), s. 221
  3. ^ Pálsson & Edwards (1981), s. 9, Introduction
  4. ^ a b Smith (1988), s. 21
  5. ^ "The Norse Takeover" Arkiveret 28. september 2017 hos Wayback Machine Orkneyjar. Hentet 10. februar 2018.
  6. ^ Pálsson & Edwards (1981), s. 15–16, Introduction
  7. ^ Pálsson & Edwards (1981), s. 19, Introduction
  • Anderson, Alan Orr (1990), Early Sources of Scottish History A.D 500–1286, vol. 1, Stamford: Paul Watkins, ISBN 1-871615-03-8
  • Beuermann, Ian (2011), "Jarla Sǫgur Orkneyja. Status and power of the earls of Orkney according to their sagas", i Steinsland, Gro; Sigurðsson, Jón Viðar; Rekda, Jan Erik; Beuermann, Ian (red.), Ideology and power in the viking and middle ages: Scandinavia, Iceland, Ireland, Orkney and the Faeroes . The Northern World: North Europe and the Baltic c. 400–1700 A.D. Peoples, Economics and Cultures. 52, Leiden: Brill, ISBN 978-90-04-20506-2
  • Callaghan, Steve (2003), "St Magnus Cathedral, Kirkwall", i Omand, Donald (red.), The Orkney Book, Edinburgh: Birlinn, ISBN 1-84158-254-9
  • Crawford, Barbara E. (1986), "The Making of a Frontier: The Firthlands from the Ninth to the Twelfth Centuries", i Baldwin, John R. (red.), Firthlands of Ross and Sutherland, Edinburgh: Scottish Society for Northern Studies
  • Crawford, Barbara E. (1987), Scandinavian Scotland, Leicester University Press, ISBN 0-7185-1197-2
  • Crawford, Barbara E. (2003), "Orkney in the Middle Ages", i Omand, Donald (red.), The Orkney Book, Edinburgh: Birlinn, ISBN 1-84158-254-9
  • Crawford, Barbara E. (2013), The Northern Earldoms, Edinburgh: John Donald, ISBN 978-1-904607-91-5
  • Gregory, Donald (1881), The History of the Western Highlands and Isles of Scotland 1493–1625, Edinburgh: Birlinn. 2008 reprint: originally published by Thomas D. Morrison., ISBN 1-904607-57-8
  • Helle, Knut (2006), "Earls of Orkney" (PDF), The Vikings and Scotland – Impact and Influence (Conference 22–26 September 2006.), Rapporteur: Andrew Heald, Edinburgh: Royal Society of Edinburgh, arkiveret fra originalen (PDF) 21. februar 2014, hentet 27. januar 2014
  • Jesch, Judith (1992), "Narrating "Orkneyinga Saga"", Scandinavian Studies, University of Illinois Press on behalf of the Society for the Advancement of Scandinavian Study/JSTOR, 64 (3): 336-355, JSTOR 40919439
  • McGuigan, Neil (2011), "Review: The Northern Earldoms: Orkney and Caithness from AD 870 to 1470 by Barbara E. Crawford", Scottish Archaeological Journal, vol. 33 (1/2 Papers from the Scottish Theoretical Archaeology Group udgave), Edinburgh: Edinburgh University Press/JSTOR, s. 88-90, JSTOR 43923917
  • Muir, Tom (2005), Orkney in the Sagas: The Story of the Earldom of Orkney as told in the Icelandic Sagas, Kirkwall: The Orcadian, ISBN 0954886232
  • Oram, Richard (2004), David I: The King Who Made Scotland, Stroud: Tempus, ISBN 0-7524-2825-X
  • Robertson, Eben William (1862), Scotland Under Her Early Kings (to 1300), vol. I, Edinburgh: Edmonston and Douglas
  • Sävborg, Daniel (2010), "The sagas and courtly love", i Sheehan, John; Ó Corráin, Donnchadh (red.), The Viking Age: Ireland and the West. Proceedings of the Fifteenth Viking Congress, Dublin: Four Courts Press, s. 361-368, ISBN 978-1-84682-101-1
  • Skene, William F. (1902), The Highlanders of Scotland, Stirling: Eneas MacKay
  • Smith, Brian (1988), "Shetland in Saga-Time: Re-reading the Orkneyinga Saga", Northern Studies, Edinburgh: Scottish Society for Northern Studies, 25: 21-41
  • Taylor, A. B. (1937), "Karl Hundason: King of Scots", Proceedings of the Society of Antiquaries of Scotland, vol. LXXI, Edinburgh, s. 334-340
  • Thomson, William P. L. (2008), The New History of Orkney, Edinburgh: Birlinn, ISBN 978-1-84158-696-0
  • Woolf, Alex (2007), From Pictland to Alba, 789–1070, Edinburgh: Edinburgh University Press, ISBN 978-0-7486-1234-5