Orthomolekylær medicin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Orthomolekylær medicin (De rette molekylers medicin) er en type alternativ medicin, der forsøger at forebygge og behandle sygdomme med substanser, der er naturlige (ikke-artsfremmede) for kroppen. Eksempelvis næringsmidlerne; fedtsyrer, kulhydrater, proteiner, vitaminer og mineraler.

Navnet kommer af ortho, der er græsk og betyder det rette eller ikke fremmede.

Tilhængerne af orthomolekylær sygdomsbehandling mener, at de termodynamiske love er universelle, dvs. de er gældende for alt på jord, mennesker, dyr, planter, organisk og uorganisk materiale. De mener endvidere, at sygdom altid skyldes af en kemisk ubalance i et system. Når og hvis ubalancen forplanter sig til andre kemiske processer, debuterer symptomerne. Det er den orthomolekylære sygdomsbehandlings princip at identificere og genoprette denne balance.

Begrebet blev første gang anvendt af den dobbelte nobelpristager Linus Pauling i det videnskabelige tidsskrift Science 19. april 1968, hvor han skriver:

Citat “I have reached the conclusion, through arguments summarized in the following paragraphs, that another general method of treatment, which may be called orthomolecular therapy, may be found to be of great value, and may turn out to be the best method of treatment for many patients.” Citat
Linus Pauling
Science,1968,Volume 160, pp. 265-271.

Tilhængere mener endvidere, at store mængder af bestemte vitaminer og mineraler kan bruges til behandling af en række sygdomme. Denne kaldes undertiden for megavitamin-terapi, og de doser mange gange større end ADI benyttes. Således har nogle tilhængere, hvoraf den mest fremtrædende har været Abram Hoffer, ment, at niacin i mængder på 1 gram eller over har været benyttet til at behandle skizofreni. En amerikansk orthomolekylær nutritionist ved navn Andrew W. Saul, nævnte i filmen Food Matters at have anbefalet en depressiv kvinde at indtage over 11.000 mg niacin om dagen. Ved et dagligt indtag på over 2 gram er der imidlertid blevet observeret leverskade og andre problemer.[1] Linus Pauling indtog selv hver dag 12.000 mg vitamin c og helt op til 40.000 mg under forkølelse og anden sygdom.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Nogle vitaminer er giftige i høje doser[2] og næsten alle (med den mulige undtagelse af c vitamin[3]) vil forårsage bivirkninger, såfremt de gives i høje niveauer af overdosering over længere tid, som det anbefales af orthomolekylære praktiserende læger.[4]

Nyere forskning: c vitamin[redigér | redigér wikikode]

Nyere studier fra USA drager imidlertid nogle meget interessante konklusioner vedrørende vitamin c behandling. I 2013 blev et studie, der omhandlede tuberkulose forårsagende bakteriers overfølsomhed overfor c vitamin, publiceret i Nature. Dette studie viste at Mycobacterium Tuberculosis i in vitro og in vivo, var ekstremt overfølsomme overfor en vitamin c forårsaget fenton-reaktion, en reaktion hvor jern og hydrogenperoxid indgår i en redoxreaktion og derefter omdannes til ekstremt reaktionsvillige molekyler kaldet frie radikaler. I alle fire prøver, hvoraf alle bakterierne enten var multiresistente eller fuldkommen multiresistente, var alle bakterier efter fire uger dræbt.[5][6] Dog er der ikke foretaget storskala undersøgelser af c vitamin behandling af tuberkulose i mennesker. Den multiresistente Mycobacterium Tuberculosis er i dag skyld i 190.000 årlige dødsfald på verdensplan.[7]

Et andet studie publiceret i Cancer Cell i marts 2017 blev 11 patienter med en aggressiv hjernekræft kaldet glioblastoma (GBM) behandlet med meget store mængder af askorbinsyre (500-1000 gange ADI) intravenøst tre gange om ugen i næsten to måneder samtidig med kemoterapibehandling og strålebehandling. For patienterne indtræffede døden i igennemsnit 4 til 6 måneder senere (18-22 måneder) end de 14-16 måneder, der var tilfældet uden c vitamin. Et indledende studie, med det formål at få en fornemmelse af vitaminets effektivitet, blev desuden foretaget forinden.[8][9] I studiet deltog 14 ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) patienter, som fik intravenøst c vitamin samtidig med strålebehandling og kemiterapi. Pr. april 2017 har 93% af patienterne reageret på kemiterapi- og strålebehandling, hvilket er langt højere end de 40%, der normalt reagerer. Desuden viste mere end 30% af de c vitamin behandlede tegn på skrumpende tumorer, hvilket er højere end 15% og 19%, der normalt reagerede. Ingen af de behandlede rapporterede om flere og andre bivirkninger end dem fra kemoterapien og strålebehandlingen.[9]

Årsagen til at kræftceller reagerer negativt på c vitamin, mens normale sunde raske celler ikke gør, blev undersøgt i et samarbejde mellem forskerne bag studiet og professorer i strålings onkologi og medlemmer af "Free Radical and Radiation Biology Program" ved University of Iowa. En fejl i kræftcellernes metabolisme resulterer i højere niveauer af oxidativ stress, hvilket medfører produktion af flere frie radikaler. Nogle af disse er frie og ustabile former af jern, som reagerer med c vitamin molekylerne og danner hydrogenperoxid og andre frie radikaler, der kan forårsage skader på DNA'et. Dette kan enten dræbe cellerne med det samme eller svække dem, så de er mere modtagelige overfor strålebehandlingen og kemoterapien. Denne skadelige effekt ses ikke i sunde celler, fordi disse har en normal metabolisme, der sikrer at niveauerne af hydrogenperoxid og frit jern holdes under kontrol.[8]

Det er dog vigtigt at nævne, at der er meget få studier, der omhandler c vitamin behandling, og de fleste, der er, konkluderer, at c vitamin ikke er effektivt til behandling af bestemte sygdomme. Der er brug for mere forskning til at be- eller afkræfte studiernes konklusioner.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hardman, J.G., red. (2001). Goodman and Gilman's Pharmacological Basis of Therapeutics (10th udg.). s. 992. ISBN 0071354697. 
  2. ^ Megavitamin and megamineral therapy in childhood. Nutrition Committee, Canadian Paediatric Society. Canadian Medical Association Journal. 1990-11-15. Hentet 2017-10-19. 
  3. ^ Padayatty, S. J.; Sun, A. Y.; Chen, Q.; Espey, M. G.; Drisko, J.; Levine, M. (2010). Gagnier, Joel Joseph (red.). "Vitamin C: Intravenous Use by Complementary and Alternative Medicine Practitioners and Adverse Effects". PLoS ONE 5 (7): e11414. doi:10.1371/journal.pone.0011414. PMID 20628650. 
  4. ^ Singh, S; Ernst, Edzard (2008). Trick or Treatment: The Undeniable Facts About Alternative Medicine. Fifth Avenue, New York: W.W.Norton & Company. ISBN 978-0-393-06661-6. 
  5. ^ Vilchèze, Catherine; Hartman, Travis; Weinrick, Brian; Jacobs Jr, William R. (21-05-13). "Mycobacterium Tuberculosis is extraordinarily sensitive to killing by a vitamin C-induced Fenton reaction". University of Iowa (Journal Nature). Hentet 2017-10-19. 
  6. ^ Vitamin C Kills TB Cells. Scientific American. 2013-05-28. Hentet 2017-10-19. 
  7. ^ 'Antibiotic apocalypse':doctors sound alarm over drug resistance. The Guardian. 2017-10-08. Hentet 2017-10-19. 
  8. ^ a b Brown, Jennifer (2017-03-30). "High-dose vitamin C proves safe and well-tolerated in brain and lung cancer trials". University of Iowa (IOWANow). Hentet 2017-10-19. 
  9. ^ a b How Vitamin C May Help Cancer Treatments Work Better. Time Magazine. 2017-04-05. Hentet 2017-10-19. 
Pseudovidenskab Stub
Denne artikel om pseudovidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.