Ortopædkirurgi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ortopædkirurgi (i dag kaldet ortopædkirurgi eller ortopædisk kirurgi, tidligere kaldet ortopædi).

Navnet konstrueret i 1741 af den franske læge Nicolas Andry ud fra græsk orthos (lige) og paidion (barn) og omhandlede oprindelig den ikke-kirurgiske behandling af børn med primært skoliose (skæv rygsøjle). Nu omhandler dette lægevidenskabelige speciale den kirurgiske og ikke-kirurgiske behandling af skader samt medfødte og erhvervede lidelser i bevægeapparatet.

Subspecialerne er:

  • Traumatologi – skader inklusive knoglebrud
  • børneortopædi – medfødte misdannelser samt visse skader på bevægeapparatet
  • håndkirurgi (herunder replantationskirurgi som betegner operationen hvor man påopererer afhuggede lemmer)
  • alloplastikkirurgi – indoperering af et kunstigt led, kaldet en alloplastik
  • rheuma-kirurgi – operation af personer med leddegigt, rheumatoid arthritis
  • rygkirurgi – operation af rygskader såsom knoglebrud, rygdeformiteter såsom skoliose (skæv rygsøjle) samt rygsygdomme såsom diskusprolaps
  • tumorkirurgi – kirurgisk behandling af kræft i bevægeapparatet.

I Danmark bemandes den kirurgiske del af skadestuerne med læger fra ortopædkirurgisk afdeling, og en af ortopædkirurgiens største opgaver er behandlingen af knoglebrud (frakturer), dels med gips, ortoser (skinner og herunder korset) samt ved hjælp af osteosyntese, dvs. operativt v.h.a. skruer, skinner, stave m.m. Forud for en ortopædkirurgisk operation foretages ofte en artroskopi. Ortopædiens symbol er et lille skævt træ som står op ad en lige stav og omviklet med forbinding. Ortopædkirurgien varetages af en person som er speciallæge i ortopædisk kirurgi, i daglig tale en ortopædkirurg.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: