Oscar Albert Johnsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Oscar Albert Johnsen

OscarAlbertJohnsen.jpg

Personlig information
Født 13. oktober 1876Rediger på Wikidata
TjømeRediger på Wikidata
Død 11. oktober 1954 (77 år)Rediger på Wikidata
Barn Arne Odd JohnsenRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Professor, historikerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Universitetet i OsloRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Fridtjof Nansens belønning for fremragende forskning, historisk-filosofisk klasse (1937)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Oscar Albert Johnsen (født 13. oktober 1876Tjøme, død 11. oktober 1954) var en norsk historiker. Han har skrevet en række bøger om historiske emner.

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Han tog artium i 1896, sproglig-historisk embedseksamen 1901, virkede fra 1899 som lærer og var 1902—04 inspektør ved Ragna Nielsen’s Skole.[1]

Tidlig begyndte han dybtgående, på arkivundersøgelser grundlagte studier i Norges historie. Den første frugt af disse var et prisbelønnet konkurrenceskrift "Hurum Herred, en historisk-topografisk Beskrivelse" fra 1903.[1]

Bohuslens historie[redigér | redigér wikikode]

Med understøttelse af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Legat foretog han arkivstudier i København og Göteborg; det vigtigste udbytte heraf var to økonomisk-historiske monografier: "Bohuslens Ejendomsforhold, en historisk-topografisk-statistisk Studie" fra 1905, og "Bidrag til Oplysning om Befolkningsforholdene og Almuens økonomiske Stilling i Bohuslen før Afstaaelsen (1528—1658)" offentliggjort i Norsk historisk Tidsskrift (4. Rk., Bd III, 1905).[1]

Da han fra 1904 af havde fået Gustav Bruun’s Legat, kunne han herefter ofre sig helt for sin videnskab. Efter omfattende arkivforskninger udgav han allerede 1906 et større, grundlæggende og sjælden værdifuldt monografisk arbejde, "De norske Stænder, Bidrag til Oplysning om Folkets Deltagelse i Statsanliggender fra Reformationen til Enevældet, 1537—1661" (i Kristiania Videnskabelige Selskabs Skrifter, 1906), med hvilket han juni samme år fik doktorgraden. I 1907 blev han universitetsstipendiat i historie og medlem af Videnskabsselskabet i Kristiania.[1]

I 1906–07 studerede han med statsstipendium i København, Paris og Berlin. Senere foretog han en række studierejser til blandt andre England, Tyskland og Baltikum.[kilde mangler]

Efteråret 1909 udgav han "Hannibal Sehesteds Statholderskab. Et Tidsskifte i Norges Historie", et værk, der som hans tidligere udmærker sig ved i væsentlige punkter at begrunde en ny opfattelse af de med dyb, selvstændig, åndfuld forståelse og i smuk form skildrede personligheder og forhold.[1]

Kildeudgivelser[redigér | redigér wikikode]

Sammen med professor A. Taranger deltog han siden 1907 i udgivelsen af "Norges gamle Love", og med lektor Tord Pedersen var han i 1909 forfatter til en fortrinlig lærebog i "Norges, Danmarks og Sveriges Historie", der blev indført i alle landets gymnasier.[1]

Han blev i 1911 docent og var professor i historie ved Kristiania Universitet fra 1913[1] til 1945.[2]

Fra 1921 virkede han for udgivelsen af "Aktstykker til de norske Stændermøders Historie 1548—1661", der offentliggjordes for det norske historiske Kildeskriftfond. For en stor ny "Norges Historie" af flere forfattere udarbejdede han bind V (2 dele, Kristiania 1911—14), der omhandler tidsrummet 1660—1813.[1]

Efterfølgende forlagde han tyngdepunktet i sin forskning fra det 16.—17. århundrede til middelalderen, og gjorde specielt studier til Olav den Helliges Saga. I 1919 udkom "Norges Bønder, Utsyn over den norske Bondestands Historie".[1]

Lokalhistoriske studier[redigér | redigér wikikode]

Sammen med lærerne Lorens Berg fra Andebu og Jakob Aaland fra Nordfjord samt professor Edvard Bull den ældre, var Johnsen central i den nye lokalhistoriske bevægelse, som opstod efter unionsopløsningen med Sverige. Dette ledte til oprettelsen af Landslaget for bygde- og byhistorie i 1920, hvor Johnsen sad som formand fra starten og helt frem til 1945. Johnsen, Berg og Aaland havde et tæt samarbejde og satte standarden for den moderne bygdebog. De orienterede sig bort fra historiefaget og studerede livet i de små lokalsamfund, hvor de byggede på kildekritiske undersøgelser i lokale og nationale arkiver.[3]

Han udgav 1923 efter Udenrigsdepartementets foranstaltning det store arbejde "Finmarkens politiske Historie, aktmæssig fremstillet". Bogen behandler landsdelens historie under særlig hensyntagen til grænsespørgsmål og grænseforhandlinger fra de ældste tider til og med den norsk-russiske grænsekonvention af 1826.[4]

I efteråret 1924 udkom "Noregsveldets undergang", som giver en indgående fremstilling af Norges politiske historie fra den sorte død til Reformationen.[4]

Han fortsatte ligeledes sine sagahistoriske studier. Som et resultat heraf udsendte han 1922 den legendariske Olavssaga (Saga Ólafs hins helga); og sammen med professor Jón Helgason forberedte han en udgave af den store eller selvstændige Olavssaga.[4]

Senere har han tillige beskæftiget sig meget med byhistoriske studier og har i norske og udenlandske tidsskrifter publiceret en række afhandlinger blandt andet om de nordiske landes handelsforbindelser med Frankrig i det 17. og 18. århundrede, Hanseforbundet i Norge i middelalderen m.m.[4]

I 1929 udkom første bind af et værk om Tønsbergs historie, og 1921 redigerede han "Larviks Historie".[4]

I 1929 fuldendte han ligeledes udgivelsen af bind 1 af "Aktstykker til de norske Stændermøders Historie".[4]

Institutt for middelaldertekster[redigér | redigér wikikode]

Under 2. verdenskrig var den nationalkonservative Johnsen leder for det nyoprettede institut for middelaldertekster. Instituttet fik ingen særlig støtte fra tyskerne, men Nasjonal Samling var temmelig interesseret. Johnsen blev siden anklaget for at have samarbejdet for meget med det nazistiske departement.[5]

Oscar A. Johnsen og Halvdan Koht påvirkede norsk historieskriving i 1900-tallet ved sine synspunkter om, at der ikke var en statsretslig ligestilling mellem Danmark og Norge efter indførelsen af enevælden i 1660.[6]

Redaktørposter[redigér | redigér wikikode]

Johnsen var redaktør af tidsskriftet Heimen 1922–45 og redaktør af Vestfoldminne 1924-32.

Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Oscar Albert Johnsen modtog den svenske Nordstjerneorden.

Privat[redigér | redigér wikikode]

Han blev i 1901 gift med Anna Evie Tollefsen (1877–1944), datter af Even Tollefsen, opfinderen af tankskibet. De fik fire børn, hvoraf den yngste var historikeren Arne Odd Johnsen.

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

  • Hurum herred – en historisk-topografisk beskrivelse (1903)
  • Bohuslens eiendomsforhold – indtil omkring freden i Roskilde (1905)
  • Lærebok i Norges, Danmarks og Sveriges historie for gymnasiene (1909)
  • Hannibal Sehesteds statholderskab 1642-1651 – et tidsskifte i Norges historie (1909)
  • Soga um Norig, Sverike og Danmark (1916)
  • Norges bønder – utsyn over den norske bondestands historie (1919)
  • Larviks historie (1923–63)
  • Finmarkens politiske historie (1923)
  • Noregsveldets undergang – et utsyn og et opgjør – nedgangstiden (ca. 1924)
  • Tønsbergs historie (1929–54)
  • Rapports de la Légation de France a Copenhague – Relatifs a la Norvége 1670-1791, Tome 1, 1670-1748 (1934)
  • Innføring i kildene til Norges historie inntil det 19. århundre (1939)
  • Norwegische Wirtschaftsgeschichte (1939)
  • Norges brannkasse 1767-1942 (1942–56)
  • Sem og Slagen – en bygdebok, gårdhistorien (1945–48)
  • Tønsbergs sparebank gjennem hundre år – 1847-1947 (1951)

Artikler i Norsk Historisk Tidsskrift[redigér | redigér wikikode]

  • Bidrag til Oplysning om Befolkningsforholdene og Almuens økonomiske Stilling i Bohuslen før Afstaaelsen (1528–1658) Historisk tidsskrift 1905 18: 187-247
  • Et aktstykke fra stænderforhandlingerne i Kristiania 1645 Historisk tidsskrift 1907 19: 81-97
  • Raad mod Borgerskab. Kristiania-Interiør fra Midten af det 17de Aarhundre Historisk tidsskrift 1909 20: 532-559
  • Om det norske folks opfatning av tronfølgen før 1660 Historisk tidsskrift 1914 23: 190-221
  • Snorre Sturlasons opfatning av vor ældre historie Historisk tidsskrift 1916 24: 213-232
  • Fridgerdar-saga. En kildekritisk undersøkelse Historisk tidsskrift 1916 24: 513-539
  • Sarpsborgs gamle kirker Historisk tidsskrift 1916 24: 540-545
  • Om haandskriftene til den store Olav den helliges saga Historisk tidsskrift 1920 25: 382-401
  • Gjensidige nationale stemninger hos nordmænd og svensker, særlig i det 16. og 17. aarhundred Historisk tidsskrift 1924 26: 233-261
  • Gildevæsenet i Norge i middelalderen. Oprindelse og utvikling Historisk tidsskrift 1924 26: 73-101
  • Nordiske handelsforbindelser med Frankrike før 1814 Historisk tidsskrift 1927-29 28: 268-298
  • Kilder i utenlandske samlinger til norsk handels- og sjøfartshistorie i nyere tid (16.-18. århundre) Historisk tidsskrift 1927-29 28: 491-505
  • Norges handel på Spania under Kristian IV Historisk tidsskrift 1930-33 29: 225-240
  • Nederland og Norge 1625-1650. Gjensvar til dr. Johan Schreiner Historisk tidsskrift 1934-36 30: 479-487
  • Ernst Sars. Opposisjonsinnlegg ved Trygve Ræders doktordisputas. Historisk tidsskrift 1937-40 31: 50-63
  • Norwegische Wirtschaftsgeschichte. Svar til professor S. Hasund Historisk tidsskrift 1940-42 32: 279-283

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g h i Keilhau (1922), s. 136
  2. ^ "Oscar Albert Johnsen". Norsk Biografisk Leksikon. 13. februar 2009. Hentet 28. december 2016. 
  3. ^ Høgskolen i Vestfold – Presentasjon av Lorens Berg (besøgt 11. september 2008)
  4. ^ a b c d e f Keilhau (1930), s. 565
  5. ^ Udugelige naziprofessorer op appolon.uio.no (besøgt 11. september 2008)
  6. ^ Spor i tid (Aschehoug) – Norske historikeres syn på perioden 1536-1814 (besøgt 11. september 2008)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.