Osteoporose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Osteoporose
Klassifikation
Information
Navn Osteoporose
Medicinsk fagområde endokrinologi Rediger på Wikidata
Genetisk association COL1A1, ALDH7A1, MECOM, LRP5, PLS3, WNT1, LGR4, SOX6 Rediger på Wikidata
SKS DM80
ICD-10 M80
OMIM 166710 Rediger på Wikidata
DiseasesDB 9385 Rediger på Wikidata
MedlinePlus 000360 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM 733.0,
733.00,
733.09 Rediger på Wikidata
Patientplus osteoporosis-pro Rediger på Wikidata
MeSH D010024 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Osteoporose (græsk: "osteo"=knogle og "poros"=porøs; dansk: knogleskørhed) er en sygdom med nedsat knoglemængde og ændret mikro-arkitektur, som nedsætter knoglernes brudstyrke. Patienter med osteoporose har derfor øget risiko for knoglebrud. Osteoporose forekommer dels som en selvstændig sygdom (primær osteoporose), dels som følge af andre sygdomme (sekundær osteoporose).

Antallet af personer, der er i behandling med lægemidler mod osteoporose, er steget støt i løbet af de seneste 10 år.[1]

Symptomer[redigér | rediger kildetekst]

Osteoporose giver som hovedregel ikke anledning til symptomer før evt. knoglebrud indtræffer.

Undersøgelsesmetoder[redigér | rediger kildetekst]

Diagnosen "osteoporose" stilles i praksis på baggrund af en såkaldt DXA-skanning (en særlig røntgenundersøgelse med måling af knoglernes mineraltæthed).

Undertyper[redigér | rediger kildetekst]

Primær osteoporose[redigér | rediger kildetekst]

Osteoporose, som ikke skyldes anden sygdom. Man skelner mellem post-menopausal osteoporose, der ses hos kvinder efter overgangsalderen, og aldersbetinget osteoporose, som ses hos både mænd og kvinder. Årsagerne til primær osteoporose er multi-faktorielle. Arvelige forhold, en række livsstilsfaktorer (f.eks. tobaksrygning), diæt og motionsvaner har betydning. Aldersbetingede ændringer i levevis og fysiologi (f.eks. kvindens overgangsalder) har stor betydning.

Post-menopausal osteoporose[redigér | rediger kildetekst]

Osteoporose hos kvinder efter overgangsalderen. Den primære årsag er den nedsatte produktion af hormonet østrogen, der ses hos kvinder efter overgangsalderen.

Aldersrelateret osteoporose[redigér | rediger kildetekst]

Osteoporose hos ældre mænd og kvinder skyldes bl.a. aldersbetingede ændringer i calcium-absorptionen fra tarmen, nedsat produktion af aktivt D-vitamin og deraf følgende øget indhold i blodet af parathyroideahormon.

Sekundær osteoporose[redigér | rediger kildetekst]

Osteoporose, som kan skyldes i tilfælde af andre sygdomme, eksempel rheumatoid artihritis ("ledgigt")

Forebyggelse[redigér | rediger kildetekst]

Op gennem livet kan sygdommen forebygges ved at være fysisk aktiv – dvs. vænne knoglerne til at blive belastede. Ligeledes kan indtagelse af kalk styrke knoglerne, da de så senere i livet bedre kan tåle en svækkelse. For ældre personer anbefales af de samme årsager helt konkret, at de holder sig fysisk aktive og sørger for at spise kalkholdig mad.[2]

Desuden har en engelsk undersøgelse fra 2006, fastslået, at en moderat indtagelse af alkohol i øl vil kunne forebygge sygedommen i minimum samme grad som indtagelse af kalk.[3]

Behandling[redigér | rediger kildetekst]

Antiresorptiv behandling[redigér | rediger kildetekst]

En række medikamenter (f.eks. østrogen, bisfosfonat og calcitonin) er 'antiresorptive', dvs. de nedsætter knogletabet.

Anabol behandling[redigér | rediger kildetekst]

En række medikamenter (f.eks. parathyroideahormon) har anabol effekt, dvs. de genopbygger knoglevævet.

Dual action behandling[redigér | rediger kildetekst]

Nogle medikamenter (f.eks. strontium) har tilsyneladende både en vis antiresorptiv og en vis anabol effekt.


Det endocannabinoide system[redigér | rediger kildetekst]

Eftersyn
Dette afsnit bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

I pattedyr, herunder mennesker, manifesterer knogle-metabolismen sig som en løbende modellering/remodelings-proces, hvorved det knogle-mineraliserede matrix løbende bliver fornyet. For nylig er de væsentligste komponenter i det endocannabinoide system blevet rapporteret i skelettet. Osteoblaster, knogle-dannende celler og andre celler af osteoblast-afstamning samt osteoklaster, de knogle-resorberende celler og deres forstadier, syntetiserer endocannabinoiderne anandamide (N-arachidonoylethanolamide, AEA: C22H37NO2) og 2-arachidonoyl-glycerol (2-AG: C23H38O4).

CB (1) cannabinoid-receptorer er til stede i sympatiske nerveender tæt på osteoblaster. Aktivering af disse CB (1) receptorer ved forhøjede knogle 2-AG niveauer kommunikerer hjerne-til-knogle-signaler som eksemplificeret ved traumatisk hjerneskade-induceret stimulering af knogledannelse. I denne proces hæmmer retrograd CB (1) signalering noradrenalin-frigivelse og letter den toniske deltagende og begrænsende dannelsen af knoglevæv.

CB (2)-receptorer er udtrykt af osteoblaster og osteoklaster. Deres aktivering stimulerer knogledannelse og undertrykker knogleresorption. CB (2)-receptor-manglende mus viser et markant accelereret aldersrelateret knogletab. Ovarieektomi-induceret knogletab kan både forebygges og reddes af en CB (2) specifik agonist.

CNR2 genet (kodning CB (2)) hos kvinder er forbundet med lav knogle-mineraltæthed, hvilket tilbyder en analyse for at identificere kvinder i risiko for at udvikle osteoporose.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Lægemiddelstyrelsens forbrugsanalyse Lægemidler mod osteoporose (knogleskørhed) 2000-2010
  2. ^ Sundhedsstyrelsen (2005). "Knogleskørhed" (PDF). s. 4. Arkiveret fra originalen (PDF) 8. januar 2007. Hentet 2011-01-11.
  3. ^ DR Nyheder (2006-05-16). "Øl gør knoglerne stærke". Hentet 2008-12-21.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]