Ottone in villa
| Antonio Vivaldi | ||
|---|---|---|
 | ||
|
||
Ottone in villa (RV 729) er en opera i tre akter af Antonio Vivaldi til en italiensk libretto af Domenico Lalli (under pseudonymet Sebastiano Biancardi). Ottone in Villa var Vivaldis første opera; den havde urpremiere den 17. maj 1713 på Teatro delle Grazie i Vicenza.[1] Lallis pastorale drama finder sted i det gamle Rom, og var en kondenseret udgave af Francesco Maria Picciolis satiriske libretto til Carlo Pallavicinos opera Messalina (1679), men Lalli ændrede flere af figurerne i Picciolis libretto: Messalina blev til den opfundne rolle, Cleonilla. Claudius blev ændret til en anden romersk kejser, Otho (Ottone), som allerede havde figureret som hovedperson i Monteverdis L'incoronazione di Poppea (1642) og i Händels Agrippina (1709).[2]
Roller[redigér | rediger kildetekst]
| Rolle | Stemmetype | Originalbesætning[3], 17 maj 1713 (Dirigent: -) |
|---|---|---|
| Cleonilla | Sopran | Anna Maria Giusti "La Romanina" |
| Ottone | Alt | Diana Vico |
| Caio Silio | Soprankastrat | Bartolomeo Bartoli |
| Decio | Tenor | Gaetano Mossi |
| Tullia | Sopran | Margherita Fazzoli |
Synopsis[redigér | rediger kildetekst]
Den romerske kejser Ottone er forelsket i Cleonilla, som dog ikke kan modstå to unge romere, Ostilio og Caios flirt. Ostilio er i virkeligheden en kvinde, Tullia, der har forklædt sig, fordi hun er forelsket i Caio. Hun har planer om at dræbe Cleonilla, fordi hun er jaloux, men hun prøver først at afholde hende fra et forhold med Caio. Caio ser mødet og misforstår det som et romantisk møde. Han advarer Ottone, som kommanderer ham til at dræbe Ostilio. Før han kan udføre ordren, afslører Ostilio sig selv som Tullia. Cleonilla hævder altid at have vidst det for at forsone Ottone. Han tror hende, hvorefter Tullia og Caio bliver gift.
Diskografi[redigér | rediger kildetekst]
- Patrizia Pace (Cleonilla, sopran), Anna Maria Ferrante (Tullia, sopran), Aris Christofellis (Caio, mandlige sopran), Jean Nirouët (Ottone, kontratenor), Luigi Petroni (Decio, tenor), Ensemble Seicentonovecento, Flavio Colusso (dirigent). Optaget september 1993. Bongiovanni 10016/18.
- Susan Gritton (Cleonilla, sopran), Monica Groop (Ottone, mezzosopran), Nancy Argenta ( Caio Silio, sopran), Mark Padmore (Decio, tenor), Sophie Daneman (Tullia, sopran) Collegium Musicum 90, Richard Hickox (dirigent). Efter en udgave fra 1997 af Eric Cross. Label: Chandos Chaconne 0614.[4]
Noter og referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Casaglia ("17 Maggio 1713, Mercoledì"). De fleste kilder oplyser, at premieren fandt sted på Teatro delle Grazie, men Strohm (1985, side 141) anfører Teatro Nuovo di Piazza. Der er betydelig navneforvirring i forhold til teatrene i Vicenza. Oprindeligt blev Teatro delle Grazie kaldt Nuovo Teatro delle Grazie og eksisterede ved siden af Teatro di Piazza. Ifølge Folena og Arnaldi (1976, side 295) blev Teatro delle Grazie bygget på det sted, hvor Teatro delle Garzerie som brændte ned i 1683.
- ^ Ketterer 2008, side 61-62.
- ^ Oplysningerne herom stammer fra Strohm (1985, side 141). Se også Casaglia.
- ^ Vasta, november 1998.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Casaglia, Gherardo, "17 Maggio 1713, Mercoledì", Almanacco Amadeus, Besøgt 7. maj 2009.
- Folena, Gianfranco and Arnaldi, Girolamo, Storia della cultura veneta, Vol. 5, pt. 1, N. Pozza, 1976.
- Ketterer, Robert C., Ancient Rome in Early Opera, University of Illinois Press, 2008. ISBN 0252033787
- Strohm, Reinhard, Essays on Handel and Italian opera, Cambridge University Press Archive, 1985. ISBN 0521264286
- Vasta, Stephen Francis, "Records: Vivaldi: Ottone in Villa", Opera News, November 1998. Besøgt 7. maj 2009.