Ove Sprogøe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ove Sprogøe
Ove Sprogøe (skuespiller).jpg
Sprogøe her fotograferet i 1988
Personlig information
Fulde navn Ove Sprogøe
Født Ove Wendelboe Sprogøe Petersen[1]
21. december 1919
Odense[2]
Død 14. september 2004 (84 år)
Løjtegårdsvejens Plejehjem, Amager[3]
Nationalitet DanmarkRediger på Wikidata
Forældre Inger Marie Sprogøe Petersen (1888-1959)
Hans Arthur Sprogøe Petersen (1884-1967)
Ægtefælle Eva Sprogøe
Børn 3 sønner
Beskæftigelse Skuespiller
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æres-Bodil (1999)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ove Wendelboe Sprogøe Petersen (født 21. december 1919 i Odense, død 14. september 2004) var én af Danmarks mest benyttede skuespillere. Sprogøe blev student ved Mulernes Legatskole. Han blev uddannet som skuespiller ved Alliancescenernes elevskole i 1944 og havde sin debut som Nicolai året efter i Nøddebo PræstegårdFolketeatret i København. I 1945 giftede han sig med Eva Sprogøe, med hvem han fik tre sønner, blandt andre sønnen Henning Sprogøe, der også er skuespiller. I sin lange og meget produktive karriere – både på teateret og på utallige film spillede han i en lang periode sammen med Dirch Passer. Hans mest kendte roller både i Danmark og udlandet er uden tvivl som doktor HansenMatador og den geniale vaneforbryder Egon Olsen i filmene om Olsen-banden.

I alt fire gange hyldede Filmmedarbejderforeningen Ove Sprogøe med en Bodil. I 1956 for bedste birolle i På tro og love, i 1972 for hovedrollen i Den forsvundne fuldmægtig og tre år senere for hovedrollen i Olsen-bandens sidste bedrifter. I 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film, hvor han nåede at medvirke i 156 film[4] og flere end 140 teaterstykker. Tre år tidligere havde Danmarks Film Akademi hædret ham med en ærespris.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Sprogøe forsøgte at komme ind på Det Kongelige Teaters Elevskole to gange, men blev ikke optaget, og Holger Gabrielsen sagde til ham "Deres profil, menneske! Med sådan et ansigt får De aldrig arbejde som skuespiller. De vil komme til at spille små roller hele deres liv." Han blev optaget på Privatteatrenes Elevskole i 1994.[4] Han fik sin debut i rollen som Nicolaj i skuespillet Nøddebo Præstegård den 11. november 1945.[1]

I begyndelsen af sin karriere spillede han i mange år sammen med Dirch Passer i forskellige komediefilm.[4][5] Hans mest kendte roller i Danmark og udlandet er doktor Hansen i Matador og vaneforbryderen Egon Olsen i filmene om Olsen-banden. Begge filmatiseringer er en del af dansk kultur. Med Olsen-banden blev flere af Egon Olsens replikker landeplager: "Jeg har en plan" og "Ti dog stille, sindssyge kvindemenneske". Også bandeordene blev populære: "Hundehoveder", "Hængerøve" og "Skidesprællere".

Sprogøe er hædret på ganske særlig vis for sin rolle som Egon Olsen. Når Egon i alle filmene bliver løsladt fra Vridsløselille Statsfængsel og går ned ad den gamle Fængselsvej i Albertslund, henter Benny og Kjeld ham. Da Ove Sprogøe døde den 14. september 2004, 84 år gammel, blev det foreslået, at vejen skulle tage navneforandring efter Sprogøe. Og efter nogen modvilje bøjede Albertslund Kommune sig i december 2004. Den 21. december 2004 på Ove Sprogøes 85 års fødselsdag ændrede kommunen vejnavnet, så at den i dag hedder Egon Olsens Vej.[6][7][a]

Ove Sprogøe medvirkede i revy og teater og optrådte flere gange som sanger. Han medvirkede i 154 film, hvilket er næstflest film af en dansk skuespiller, kun overgået af Karl Stegger. Også de mere alvorlige karakterroller stod på Sprogøes repertoire som i filmatiseringen af Hans Scherfigs Den forsvundne fuldmægtig, fra 1971, som Sprogøe modtog en Bodil for.[9][b] Rollen var med til at Sprogøes navn fast også i mere alvorlige roller.[5]

Foruden i Matador, hvor han spillede Dr. Hansen, medvirkede han i flere tv-serier. Han havde titelrollen i detektivserien Anthonsen (1984-85), som var baseret på hans rolle som privatdetektiven Anthonsen i filmen Rend mig i revolutionen. Derudover medvirkede han i større og mindre biroller som Larsen i Huset på Christianshavn (1970-77) og Birksted i Charlot og Charlotte (1996).

Den forsvundne fuldmægtig var en af de mange romaner, Ove Sprogøe som lydbogsindlæser læste op i radio og til forlagsproduktioner. En genre han var mindre kendt for, men som han håndterede i mesterklasse. Ove Sprogøe indtalte også en hel stribe tv programmer for DR's børne-TV bl.a. Fru Pigalop.

Han så aldrig sig selv på film siden indspilningen af Slå først, Frede i 1965, da han ikke mente at resultatet stod mål med anstrengelserne.

I 1985 spillede han med i Betty Nansen Teatrets opsætning af Glengarry Glen Ross i anledning af sit 40-års jubilæum.[4]

I 1998 stoppede Ove Sprogøe sin lange skuespillerkarriere. Det gjorde han med stil i sin gamle og nok mest berømte rolle som Egon i den 14. og sidste Olsenbanden-film: Olsen-bandens sidste stik. Kort efter Ove Sprogøes død i 2004 oprettede Nordisk Film et stipendium i hans navn til støtte for skuespillere.

Ud over bøger var Sprogøe også samler af modernistisk kunst og samtidskunst.[11] Han havde bl.a. værker af Wiliam Skotte Olsen, Anders Kirkegaard, Jan Voss og René Bertholo. Samlingen blev efter hans død solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner.[12] Den del af hans bogsamling som omhandlede teater og revy blev foræret til Odin Teatret.[13]

Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

I 2004 blev vejen til Statsfængslet i Vridsløselille omdøbt til Egon Olsens Vej til ære for Sprogøes rolle Egon Olsen.

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Sprogøe blev født den 21. december 1919 i OdenseFyn. Han var søn af bogtrykker Arthur Sprogøe (død 1967) og Inger Sprogøe (død 1955).[1]

Sprogøe blev gift i den 29. marts 1945 med Eva Rasmussen (født 19. april 1911, København, der var datter af slagtermester Louis Ramsussen (død 1973).[1][21] Sammen fik de tre sønner Jørgen (Ca. 1947), Sven (Ca. 1949) og Henning Sprogøe (født 21. oktober 1953). Sidstnævnte senere er blevet skuespiller og chef for skuespilleruddannelsen på Statens Teaterskole.[22][23]

I de sidste år af deres liv flyttede Sprogøe med sin hustru på plejehjem. Eva døde i august 2004, mens Sprogøe selv sov ind den 14. september samme år.[21]

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Spillefilm[redigér | redigér wikikode]

Ove Sprogøe medvirkende i følgende produktioner:

År Titel Rolle Noter
1946 Hans store aften Sørensen debutfilm
Diskret Ophold Jacobsen
1947 Hatten er sat ekspedient i Magasin Heiberg
Lise kommer til byen filmoperatør
1948 I de lyse nætter Erik Holm
Penge som græs Jens Lyn
Støt står den danske sømand Henry
Tre år efter hotelkarl
Kristinus Bergman bud
1949 Kampen mod uretten Jespersen
1950 De røde heste Niels Peter Dalum
Lynfotografen Ole
Smedestræde 4 Ejnar
1951 Vores fjerde far brudgom
Dorte Hr. Smith
Nålen Helmer
1952 Det store løb fuld mand i bus
Rekrut 67 Petersen rekrut '68'
1953 Den gamle mølle på Mols buschauffør
Far til fire Høst
Kriminalsagen Tove Andersen Valde
Ved Kongelunden Iversen
Vi som går køkkenvejen Opdal
1954 Det er så yndigt at følges ad Frederik
I kongens klær Jens Rasmussen
1955 Det var på Rundetårn Poul Jensen
Min datter Nelly mand i højttalervogn
På tro og love Henry Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle
1956 Den kloge mand Niels
Færgekroen Lars Tofte
Kispus Max
Hvad vil De ha'? gæst hos Hansens
1957 Der var engang en gade Johny Johansen
Ingen tid til kærtegn Narren
Tag til marked i Fjordby Knud Tofte
1958 Styrmand Karlsen Ole Olsen
1959 Onkel Bill fra New York Johny Jensen
Poeten og Lillemor frisøren Anton
Charles' tante Charles Smith
1960 Baronessen fra benzintanken Lars Tofte
Elefanter på loftet en meget forvirret tolder
Forelsket i København Carni
Poeten og Lillemor og Lotte frisøren Anton
1961 Poeten og Lillemor i forårshumør
Sorte Shara - Alarm i Østersøen Tom
Dronningens vagtmester Tam
Støv på hjernen Thorbjørn Hansen
1962 Det støver stadig
Det tossede paradis Simon
Det stod i avisen mand der køber skrivemaskine
Journey to the Seventh Planet
Drømmen om det hvide slot Johan
Lykkens musikanter Texas
Oskar direktør Bernhard Bang
Sømænd og svigermødre Peter Jensen
1963 Bussen Vik
Dronningens vagtmester Tam
Et døgn uden løgn Rasmussen
Frøken April Vagn Jocumsen
Frøken Nitouche Ferdinand Piper
Peters landlov William H. Schmidt
Pigen og pressefotografen Madsen
Støv for alle pengene Thorbjørn Hansen
Vi har det jo dejligt opfinderen
1964 Don Olsen kommer til byen brandmand
Majorens oppasser major Clausen
Sommer i Tyrol Sigismund Sülzheimer
Når enden er go' direktør Tøhr
1965 Een pige og 39 sømænd Andersen
En ven i bolignøden Børge Blom
Flådens friske fyre Knud Hansen
Mor bag rattet Enoch
Passer passer piger Thorbjørn Hansen
Pigen og millionæren Andresen
Slå først, Frede David Smith
1966 Der var engang Frier
Flagermusen advokat Blind
Pigen og greven Nielsen
Slap af, Frede David Smith
Soyas tagsten rektor
Søskende bedemanden
Tre små piger Friherre Biebitz von Biebitz
1967 Det er ikke appelsiner - det er heste Mortensen
Elsk din næste pastor Weigaard
Historien om Barbara kollega
Jeg - en marki Baron
Jeg er sgu min egen værge
Martha Watson
Min kones ferie John Bjerre
Nyhavns glade gutter (Onkel Joakims hemmelighed) Schwartz
1968 Dage i min fars hus Gunnar
Det er så synd for farmand kongresdeltager
Det var en lørdag aften hr. Johansen
Dyrlægens plejebørn lægen Kristian
Farvel Thomas
Min søsters børn vælter byen politiassistent Møller
Olsen-banden Egon Olsen
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste oberst
1969 De fem og spionerne onkel Quentin
Der kom en soldat Royal King von König
Kys til højre og venstre August
Olsen-banden på spanden Egon Olsen
Pigen fra Egborg Kurt Mikkelsen
Sjov i gaden Fløjten
1970 Amour gammel døv dame
De fem i fedtefadet onkel Quentin
Giv Gud en chance om søndagen præst ved Roskilde Domkirke
Oktoberdage hr. Petersen
Præriens skrappe drenge dommer
Rend mig i revolutionen Antonsen
1971 Ballade på Christianshavn Larsen
Den forsvundne fuldmægtig fuldmægtig Teodor Amsted Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle
Hjemme hos William
Olsen-banden i Jylland Egon Olsen
Revolutionen i vandkanten mand fra en anden klode
1972 Familien med de 100 børn købmand Lakridsrod
Lenin, din gavtyv! Mulligan
Mor, jeg har patienter mystisk mand, der vil have lejligheden
Nu går den på Dagmar teaterpublikum
Olsen-bandens store kup Egon Olsen
1973 Afskedens time Michael Jacobsen
Olsen-banden går amok Egon Olsen
1974 Olsen-bandens sidste bedrifter Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle
1975 Olsen-banden på sporet
Familien Gyldenkål Pengeudlåneren Leopold Phieselsknast
1976 Affæren i Mølleby Kommunekasserer Mortensen
Den korte sommer Baronen
Hjerter er trumf Psykiater
Olsen-banden ser rødt Egon Olsen
Et isoleret tilfælde reklamefilm
1977 Pas på ryggen, professor konkurrerende chefredaktør
Olsen-banden deruda' Egon Olsen
1978 Du er ikke alene Kims far
Hvem myrder hvem?
Lille spejl præst
Olsen-banden går i krig Egon Olsen
1979 Johnny Larsen kaptajnen
Krigernes børn instrumentmager
Olsen-banden overgiver sig aldrig Egon Olsen
Rend mig i traditionerne Lis' far
1980 Danmark er lukket speaker
1981 Olsen-banden over alle bjerge Egon Olsen
Olsen-bandens flugt over plankeværket
Slingrevalsen Larsen
1982 Den ubetænksomme elsker overbetjent Olufsen
Pengene eller livet bankdirektør
1983 Kurt og Vlade lektor Knudsen
Limpan
1984 Midt om natten købmand
1985 Når engle elsker Ærkeenglen Gabriel
1986 Mord i mørket boghandler Bille
1987 Hip Hip Hurra! Bonatzi
Sidste akt Dr. Jenkins
1988 Elvis Hansen - en samfundshjælper Knudsen
1992 Det skaldede spøgelse spøgelset Aron
Krummerne 2 - Stakkels Krumme arbejder på galopbanen
1994 Kærlighed ved første desperate blik Max' far
1995 Carmen og Babyface en gammel engelsklærer
1998 Olsen-bandens sidste stik Egon Olsen

Tv-serier[redigér | redigér wikikode]

År Titel Rolle Noter
1970-77 Huset på Christianshavn Larsen
1972 Noget om nisser
1978-81 Matador Lægen doktor Louis Hansen
1978 Fru Pigalopp og juleposten Fortæller
1979 Jul i Gammelby Nissefar
1980 Vores år Ludvig Blom
1981 Krigsdøtre Christensen
1982 Henover midten Erich von Herning
1984 Anthonsen Hovedrollen som privatdetektiv Holger Antonsen
Ikke lutter lagkage Niels-Arthur Palmgreen
Nissebanden Karl-Heinz Birbaum, Luntes grandonkel Episode 3
1987 Sådan er det bare Kurt, Anettes far
1988-89 Station 13 Pensionist
1990 Dr. Dip Finn Klar Rask
1993 Fangerne på Fortet vismanden i tårnet
1996 Charlot og Charlotte Birksted

Stemme til tegnefilm[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Fangekoret på Vridsløselille Statsfængsel udgav i 2015 deres fjerde album 2015, i anledning af, at fængslet blev solgt og nedlagt, under titlen Egon Olsens Vej.[8]
  2. ^ Filmen modtog Bodilprisen for bedste danske film.[10]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d Biografi fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 5. august 2007)
  2. ^ "Kontraministerialbogen". Arkivalieronline. Statens Arkiver. Hentet 6. december 2013. kontraministerialbogen Vor Frue Sogn, ("1914-1922" s. 135; opslag 138, nr. 87) 
  3. ^ Ove Sprogøe gravsted.dk
  4. ^ a b c d Ove Sprogøe er død. Ekstra Bladet. Hentet 4/11-2019
  5. ^ a b Jeg fik min fars roller i 20 år. Ekstra Bladet. Hentet 28/10-2019
  6. ^ https://jyllands-posten.dk/indland/kbh/ECE3771855/Egon-Olsen-fik-sin-vej/ Egon Olsen fik sin vej]. Jyllands Posten. Hentet 28/10-2019
  7. ^ Fængselsvej bliver til Egon Olsens Vej. DR. Hentet 28/10-2019
  8. ^ Fangekoret synger farvel til Egon Olsens Vej. Albertslund Lokalavisøø. Hentet28/10-2019
  9. ^ DEN FORSVUNDNE FULDMÆGTIG. Det Danske Filminstitut. Hentet 28/10-2019
  10. ^ 1972. Bodilprisen. Hentet 28/10-2019
  11. ^ "Ove Sprogøe er død". danskfilmskat.dk. Hentet 5. oktober 2011.  (Website ikke længere tilgængelig)
  12. ^ ritzau (13. april 2005). "Bruun Rasmussen undervurderede Sprogøes kunst". Politiken. Hentet 24. januar 2011. 
  13. ^ Hannibal Erngaard (16. december 2005). "Sprogøes bøger foræret væk". Berlingske. Hentet 17. juli 2012. 
  14. ^ Litteraturpriser sorteret efter år. Del 1980 - 1984. litteraturpriser.dk. Hentet 28/10-2019
  15. ^ Dagens Fødselar: Ove Sprogø.kendte.dk Hentet 28/10-2019
  16. ^ LEGATMODTAGERE. Ole Haslunds Kunstnerfond. Hentet 28/10-2019
  17. ^ Æres-Bodil. Bodilprisen. Hentet 28/10-2019
  18. ^ Fængselsvej opkaldes efter Egon Olsen. Politiken. Hentet 4/11-2019
  19. ^ Ove Sprogøe Prisen. Nordisk Film. Hentet 28/10-2019
  20. ^ John Borgkilde (25. oktober 2005). "Så er Ove Sprogøes minde på plads". Fyens Stiftstidende. Hentet 13. maj 2012. 
  21. ^ a b HUSKER DU? Her er historien om Ove Sprogøe. realityportalen.dk. Hentet 4/11-2019
  22. ^ godt gået, Egon. Ekstra Bladet. Hentet 4/11-2019
  23. ^ Ove Sprogøes søn: Jeg savner min far. Billed-Bladet. Hentet 4/11-2019
  24. ^ Pinocchio. Det Danske Filminstitut hentet 01-11-2019

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]