Overvægt

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 27. maj 2015, 11:11 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved 80.197.138.219, fjerner ændringer fra 93.184.199.10 (diskussion | bidrag))
Øl-mave

Moderat overvægt og svær overvægt eller fedme er en overophobning af kroppens naturlige fedtdepoter, der kan skade helbredet ved at øge risikoen for en række følgesygdomme. Bariatri er et nyt ord, der er indført i medicinsk terminologi. Det er ikke negativt ladet som fedme. Adipøs er et tillægsord, der enten betyder "overvægtig" eller "relateret til fedt", fx adipøst væv. Adipositas betyder i den forbindelse "fedme".

På verdensplan er mere end 1,5 milliard mennesker overvægtige, og 0,5 milliard er decideret fede.[1] Overvægt er udbredt i de fleste lande i verden, ikke kun i-lande, men også en række udviklingslande. På trods af at man har fundet, at mere end halvtreds gener har betydning for udviklingen af fedme, mangler forskerne at komme med en god forklaring på den om sig gribende fedme, ofte omtalt som fedmeepidemien.[2]

Overvægt findes hos både mennesker og husdyr, men er nødvendig hos vilde dyr, der går i hi[3]. Overvægt betragtes som en sygdom eller en sygelig tilstand, såfremt den er udtalt i en grad at den øger risikoen for følgesygdomme. Følgesygdomme er hjertekarsygdomme,[4] type 2-sukkersyge, leddegigt, søvnapnø og visse former for kræft. Verdenssundhedsorganisationen har erklæret fedme for en global epidemi.

Slankekure er en almindelig måde at nedbringe overvægt. Skal en slankekur virke, skal den bevirke at energiindtaget er lavere end energiforbruget: den kan enten øge energiforbruget fx ved motion eller mindske energiindtaget ved at optage færre kalorier. Det er en almindelig misforståelse at fedt feder særligt; det er det samlede kalorieindtag, der bestemmer vægtforøgelsen. Dog indeholder fedt mest energi pr. vægtenhed, men typisk er den indtagede mængde kulhydrater (som ris og pasta) langt større. Visse slankekure som Atkins-kuren og palæodiæt fokuserer på at nedsætte indtaget af kulhydrater kraftigt. Det kan have bivirkninger.

BMI

Uddybende Uddybende artikel: Body Mass Index

Der findes flere metoder til at vurdere overvægt, men WHO's officielle definition tager udgangspunkt i Body Mass Index forkortet til BMI = vægt/(højde*højde). Skalaen er:

  • BMI < 18,5: Undervægt
  • BMI = 18,5 – 25: Normal vægt
  • BMI = 25-30: Moderat overvægt
  • BMI > 30: Svær overvægt eller fedme
    • BMI = 30-35: Fedme klasse I
    • BMI = 35-40: Fedme klasse II
    • BMI > 40: Fedme klasse III

Fordelingen af danskere efter "Sundhedsprofil2010" i BMI-klasser[5]

BMI-klasse danskere danske mænd danske kvinder
Undervægt 2,6% 1,4% 3,8%
Normal vægt 50,7% 45,8% 60,6%
BMI over 25 46,7% 54,2% 39,4%

Fede danskere fordeler sig sådan efter "Sundhedsprofil2010"

BMI-klasse danskere danske mænd danske kvinder
Moderat overvægt 33,3% 40,5% 26,3%
Svær overvægt 13,4% 13,7% 13,1%

De tilsvarende tal for svært overvægtige er for Storbritannien for 2011: 24% af mændene og 26% af kvinderne - og dermed er briterne Vesteuropas fedeste.[6]

I USA har man i 2012 opgjort fordelingen af befolkningen således i procent: Normal vægt 26%, Moderat overvægt 34%, Fedme klasse I og klasse II 34%, Fedme klasse III 6%. Andelen af de undervægtige kan ikke ses i denne sammenligning. Svært overvægtige udgør nu 40% af befolkningen i USA og derfor anses fedme nu for et alvorligt generelt sundhedsproblem i USA, se Obesity in the United States.

Årsager til fedme

Overvægtig kvinde i bikini.

Fedme er tilsyneladende blevet et globalt fænomen, og man taler ligefrem om en global fedmeepidemi. Der er tydelig forskel på sammensætningen af mikroorganismer i tarmens mikrobiom hos normalvægtige og overvægtige,[7] og forskere spekulerer også på om den udbredte brug (eller misbrug) af antibiotika spiller en rolle.[8][9] Årsagerne til den britiske vesteuropæiske rekord i svær overvægt kan opsummeres således

  • En lang tradition for sukkerholdige drikke og måltider
  • Nem adgang til billig, kalorietung mad samtidig med at salget af frugt og grønt er gået ned
  • Briternes livsstil og arbejde er mindre aktivt end tidligere
  • Briterne bruger i højere grad end tidligere offentlig transport eller bil i stedet for at gå.[6]

Selvom der ofte er en eller flere klare årsager til den enkelte persons overvægt, arbejder forskere på at belyse årsagen eller årsagerne til den globale fedmeepidemi. Nogle forskere beskylder forureningen for at være årsag.[10]

Det hormon-forstyrrende tilsætningsstof til plastik bisphenyl A er kendt for at kunne medføre fedme i forsøgsdyr, og det mistænkes derfor for at være en årsag til fedme i mennesker, da det anvendes til mange former for beholdere til madvarer som plastik-flasker og den indvendige plastik-coating i dåser til f.eks. drikkevarer og konserves.[11]

Danske forskere har fremsat den første teori på forklaring af den globale fedmeepidemi: atmosfærens forøgede indhold af kuldioxyd. Teorien er baseret på, at antallet af overvægtige mennesker i Danmark er steget i nogenlunde samme takt som CO2-koncentrationen i atmosfæren, og forskere har derfor rejst tvivl om teoriens validitet under henvisning til, at alene en andel af befolkningen er ramt på trods af, at det må antages at CO2-koncentrationen er nogenlunde den samme i den atmosfære, der indåndes.[12]

Den seneste forskning peger på den store betydning af sammensætningen af bakterier i tarmen, som nævnt ovenfor, se også mikrobiom.[13]

Energibalancen i den menneskelige krop

Vi kræver alle energi for at vedligeholde alle livsprocesserne inklusive muskel- og hjerne-arbejde. Energien kommer fra den mad og drikke vi indtager. Bidragene til kroppens energibalance deles op i energi-input og energiforbrug.

Energi-input

Energien kommer fra forskellige næringsstoffer i mad og drikke. De vigtigste næringsstoffer har følgende fysiologiske brændværdier:

Alkohol, der ikke kan rubriceres som ovennævnte, indeholder omkring 29 kJ (7,0 kcal) pr. gram.
Med ovennævnte data kan energi-inputtet beregnes, se tabellen herunder.

Energiforbrug

Energiforbruget kan deles op i to kategorier:

  1. Stofskifteenergi. Dette er den største post på de fleste menneskers energibudget; det består af den energi der er nødvendig for at opretholde livet. Stofskifteenergiforbruget er afhængigt af personens alder, køn og vægt. Stofskifteenergiforbruget for en 20 år gammel kvinde er omkring 100 kJ pr. dag pr. kg kropsvægt. Hvis hun vejer 55 kg er det 5500 kJ pr. dag (1300 kcal/dag). For en mand med samme alder og vægt vil det ligge 10 % højere.
  2. Muskelaktivitet. Der bruges energi til at få muskler til at bevæge sig, uanset om man skriver, går, spiller fodbold eller sidder ned. Generelt set vil energiforbruget til muskelaktivitet ligge på 50 til 100 % af stofskifteforbruget, afhængig af livsstil.

Hvis en 20-årig kvinde er student og løfter få lærebøger, vil hendes energiforbrug til muskelaktivitet ligge på 2800 kJ/dag. Hendes totale energi-output pr. dag vil så ligge på 8300 kJ (2000 kcal).

Energibalance

For at opretholde en konstant vægt skal det daglige energi-input, beregnet fra indtaget mad og drikke, være omkring 700 kJ (170 kcal) højere end output. Forskellen skyldes at kroppen har brug for cirka 40 gram proteiner til at vedligeholde kropsvæv og -væsker.

Hvis energi-inputtet har et dagligt overskud på mere end 700 kJ, vil den ubrugte energi konverteres til fedtvæv og blive oplagret i kroppen. Fedtvæv består af 85 % fedt og 15 % vand. Energiindholdet er 32,3 kJ pr. gram fedtvæv.

For at tabe et kg fedt, må energi-inputtet nedsættes med 32.300 kJ. Hvis man vil tabe et kg fedt på to uger, skal energi-inputtet nedsættes med 2300 kJ pr. dag.

Det er selvfølgelig også muligt at tabe sig ved at øge energiforbruget ved forøget muskelaktivitet. I tabellen nedenfor ses hvor mange kJ der forbruges i timen ved forskellige aktiviteter. I princippet kan man tabe et kg på to uger ved at klatre i bjerge en time hver dag. Alternativt er at jogge en time hver dag.

Madvarers energiværdier

250 g (1/4 liter) minimælk 330 kJ 80 kcal
250 g (1/4 liter) sødmælk 710 kJ 170 kcal
250 g (1/4 liter) øl 420 kJ 100 kcal
en grøntsag 100 kJ 25 kcal
en frugt 170 kJ 40 kcal
et stykke brød eller en kartoffel 300 kJ 70 kcal
30 g magert kød 230 kJ 55 kcal
30 g mellemfedt kød 320 kJ 77 kcal
30 g fedt kød 420 kJ 100 kcal
en teske olie eller fedt 190 kJ 45 kcal
en teske sukker 80 kJ 20 kcal
en pose chips 4000 kJ 1000 kcal

Energi-forbrug (kiloJoule forbrænding) ved diverse øvelser

gang (4-5 km/t), bowling, golf 1000-1250 kJ/t 240-300 kcal/t
volleyball, gymnastik, ridning 1250-1500 kJ/t 300-360 kcal/t
skøjteløb, rulleskøjteløb 1500-1750 kJ/t 360-420 kcal/t
tennis, vandskiløb 1750-2000 kJ/t 420-480 kcal/t
jogging (7-8 km/t), bjergklatring 2000-2500 kJ/t 480-600 kcal/t
løb (9 km/t), fodbold, håndbold >2500 kJ/t >600 kcal/t

Se også

Eksterne links

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder og litteratur

  1. ^ Forskere finder syv nye genetiske årsager til fedme. Videnskab.dk
  2. ^ Kronik om fedmens gåder af Thorkild I. A. Sørensen, leder af Det Nationale Danske Fedmeforskningscenter, DanORC
  3. ^ Kan vilde dyr blive overvægtige? videnskab.dk 11. juli 2011
  4. ^ Danske forskere... Videnskab.dk
  5. ^ Overvægt og undervægt. Sundhedsstyrelsen
  6. ^ a b National Health Service som citeret Jyllands-Posten side 10 d. 25. februar 2013
  7. ^ Dine gener giver dig tarmbakterier, som holder dig slank. Videnskab.dk
  8. ^ Fire bakterier i dine tarme kan afsløre, om du bliver fed. Videnskab.dk 2013
  9. ^ Body Bugs: 5 Surprising Facts About Your Microbiome. Livescience 2013
  10. ^ Er forurening skyld i fedme? Videnskab.dk
  11. ^ Can BPA Make You Fat? Mother Jones, maj 2012
  12. ^ Opsigtsvækkende teori: CO2gør dig tyk. Videnskab.dk
  13. ^ Woman becomes obese after receiving a faecal transplant from overweight donor. Science alert
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Overvægt&oldid=8147302"