Påske

Denne artikel handler i første række om den kristne påske. For den jødiske påske, se pesach.

Sammenskrivningsforslag

Artiklen Påskeugen er foreslået føjet ind i Påske. (Siden januar 2014) Diskutér forslaget

Kirkeårets liturgiske farver
		1. søndag i advent
		2. s. i advent
		3. s. i advent
		4. s. i advent
		Juleaften
		Juledag
		Sankt Stefan
		Julesøndag
		Nytårsdag
		Helligtrekonger
		1. s. efter helligtrekonger
		2. s. efter helligtrekonger
		3. s. efter helligtrekonger
		4. s. efter helligtrekonger
		5. s. efter helligtrekonger
		Sidste s. efter helligtrekonger
		Septuagesima
		Seksagesima
		Fastelavn
		1. s. i fasten
		2. s. i fasten
		3. s. i fasten
		Midfaste
		Mariæ bebudelsesdag
		Palmesøndag
		Skærtorsdag
		Langfredag
		Påskedag
		2. påskedag
		1. s. efter påske
		2. s. efter påske
		3. s. efter påske
		Store bededag
		4. s. efter påske
		5. s. efter påske
		Kristi himmelfartsdag
		6. s. efter påske
		Pinsedag
		2. pinsedag
		Trinitatis
		1. s. efter trinitatis
		2. s. efter trinitatis
		3. s. efter trinitatis
		4. s. efter trinitatis
		5. s. efter trinitatis
		6. s. efter trinitatis
		7. s. efter trinitatis
		8. s. efter trinitatis
		9. s. efter trinitatis
		10. s. efter trinitatis
		11. s. efter trinitatis
		12. s. efter trinitatis
		13. s. efter trinitatis
		14. s. efter trinitatis
		15. s. efter trinitatis
		16. s. efter trinitatis
		17. s. efter trinitatis
		18. s. efter trinitatis
		19. s. efter trinitatis
		20. s. efter trinitatis
		21. s. efter trinitatis
		Allehelgen
		22. s. efter trinitatis
		23. s. efter trinitatis
		24. s. efter trinitatis
		25. s. efter trinitatis
		26. s. efter trinitatis
		Sidste s. i kirkeåret

Påske er den største jødiske fest, Pesach, og den vigtigste og ældste kristne fest. Oprindeligt var det en gammel israelitisk fest fra nomadetiden for foråret og kvægets frugtbarhed. Ved udvandringen fra Egypten slagtede hver familie et lam. Det blev tilberedt og spist med usyret brød og urter. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde døden væk. Det blev tradition at spise lam hver 14. april. Lammet skulle ofres og spises i templet, men det blev for besværligt, så lammet blev slagtet i templet med det ceremonielle måltid hjemme. Jøderne bevarer den del af ritualet.

Den kristne fest fejrer Kristi opstandelse. Det er ikke sikkert de hedningekristne menigheder fejrede påske, da hver søndag i forvejen var tilegnet mindet om Kristi opstandelse. I slutningen af det 2. århundrede opstod en strid om festen; men alle enedes om, at Jesu død skete fredag, og opstandelsen skete søndag. Ved kirkemødet i Nikæa i år 325 blev tidspunktet for påsken fastlagt.

Det var tradition at faste 40 dage før påske som en indlevelse i Jesus lidelser og død. Dagene lige før fasten var festdage: fastelavn. Den første fastedag kaldes askeonsdag, da menigheden i kirken blev velsignet og fik et kors tegnet i aske i panden. Den 5. søndag i fasten er i den danske Folkekirke Maria bebudelsesdag, hvor englen Gabriel fortalte jomfru Maria, at hun skulle føde Jesus. I dag er der kristne, som selv lader sig korsfæste rituelt, for igennem imitation at nærme sig Jesus.

Passionsugen eller den stille uge indledes med Palmesøndag, hvor Jesus red ind i Jerusalem på et æsel (ifølge Matthæusevangeliet på to) for at fejre den jødiske påske. Befolkningen stod og viftede med palmegrene og tog imod ham og hyldede ham som konge og befrier. Skærtorsdag indstiftede Jesus nadveren, da han indtog det sidste måltid med sine disciple. Dagen hedder skærtorsdag fordi Jesus vaskede disciplenes fødder og gjorde dem rene (og skære). Langfredag er koncentreret omkring Jesu domfældelse, korsfæstelse og død. Pesach, jødernes påskefest, blev fejret på sabbatten; om lørdagen lå alt stille, mens søndag var almindelig hverdag. Det var på den det blev opdaget, at Jesus ikke lå i sin grav, men var opstået fra de døde. Påskedag er derfor en glædens dag. 2. påskedag er en dansk helligdag (mangler kilde – 2. påskedag er også en helligdag i andre lande), der er en forlængelse af festen.

Jesus viste sig efter opstandelsen flere gange for mennesker, men på Kristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske var det slut og Jesus blev ophøjet til Guds højre hånd. Påsken varer indtil Pinse.

Beregning af påskedagens dato

Påskedag er den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder, at det altid er fuldmåne mellem palmesøndag og påskedag. Og at det altid er fuldmåne i skolernes påskeferie. Datoen er tidligst 22. marts og senest 25. april. Datoen for Påskedag i 2008 var den 23. marts.

Palmesøndag er søndagen før påskedag, og skærtorsdag og langfredag falder i samme uge, mens anden påskedag er mandagen i ugen efter. Påsken bestemmer placeringen af Store Bededag, som er 4. fredag efter påskedag, og Kristi himmelfartsdag (sjette torsdag efter skærtorsdag) og pinsedag, som er den 7. søndag efter påskedag.

Matematisk måde at beregne hvornår påsken falder på^[1]:
aar = 2009 (Hvilket som helst år efter 1701 kan bruges)
a = aar Modulus 19
b = Heltal (rundet ned) af aar / 100
c = aar Modulus 100
d = Heltal (rundet ned) af b / 4
e = b Modulus 4
f = Heltal (rundet ned) af (b + 8) / 25
g = Heltal (rundet ned) af (b – f + 1 ) / 3
h = (19 * a + b – d – g + 15) Modulus 30
i = Heltal (rundet ned) af c / 4
k = c Modulus 4
l = (32 + 2 * e + 2 * i – h – k) Modulus 7
m = Heltal (rundet ned) af (a + 11 * h + 22 * l) / 451
n = Heltal (rundet ned) af (h + l – 7 * m + 114) / 31
p = (h + l – 7 * m + 114) Modulus 31 + 1

n er påskemåned.
p er påskedag i påskemåned.

Påskeskikke i Danmark

Se også

Gregoriansk kalender
Officielle danske helligdage
Computus Læren om hvordan man eksakt beregner datoen for påsken.

Kilder/henvisninger

Povl Engelstoft: Hagerups Konversationsleksikon. 1952. Bind 8, side 85-86.
Hermann Grotefend, Taschenbuch der Zeitrechnung des deutschen Mittelalters und der Neuzeit. (1898; ofte optrykt og revideret, senest 1984)
Folkekirken.dk
Religion.dk: Påsken er en vandring
Webhulen.dk
God Påske side
Påske Artikel på Dansk Folkemindesamlings site.

Kilder

^ p. 451 i Bien, Reinhold (2004), "Gauß and Beyond: The Making of Easter Algorithms", Archive for History of Exact Sciences, Berlin/Heidelberg: Springer, vol. 58, no. 5, s. 439-452, doi:10.1007/s00407-004-0078-5 {{citation}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)

[1] . 451 i Bien, Reinhold (2004), "Gauß and Beyond: The Making of Easter Algorithms", Archive for History of Exact Sciences, Berlin/Heidelberg: Springer, vol. 58, no. 5, s. 439-452, doi:10.1007/s00407-004-0078-5 {{citation}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)

[1]