Pædagogikkens idehistorie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Pædagogikkens idéhistorie er studiet af de pædagogiske ideers historie fra antikken til i dag. Det omfatter blandt andet idéer om opdragelse, undervisning, dannelse og læring.

Hovedtræk[redigér | redigér wikikode]

Pædagogikkens idéhistorie omfatter hovedtrækkene i de pædagogiske idédannelser; idéer om opdragelse, undervisning, dannelse og læring; de pædagogiske institutioner; samt de kontekster, som idéerne og institutionerne og opstået og har udviklet sig inden for.

Studiet har berøring med pædagogik, uddannelsesvidenskab, pædagogisk filosofi og filosofisk pædagogik.

Skandinavien[redigér | redigér wikikode]

I Danmark indgår studiet som et fag på kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi ved DPU. Ove Korsgaard og Hans Siggaard udgav i 2017 storværket Pædagogikkens idéhistorie. Tidligere har Bent Nabe Nielsen skrevet Dannelsens veje, Jørgen Lauritsen har skrevet værket Pædagogiske tænkere, i 2003 udkom bogen Idehistorie for de pædagogiske fag og i 2017 Anders Dræbys mindre Pædagogikkens politiske idehistorie: 1.

Området har også en stor udbredelse i Norge og er blandt andet et fag på Norges Teknisk-Vitenskapelige Universitet. Norske Reidar Myhre udgav den klassiske bog Pedagogisk idehistorie i 1976, og i 2003 udgav Kjetil Steinsholt Pedagogikkens mange ansigter - pedagogikkens idehistorie.

Svensk tv producerede i 2013 en tv-serie om læringens idehistorie. Serien blev også vist på dansk tv og havde syv afsnit.

Store pædagogiske tænkere[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]