Péter Magyar

Péter Magyar
Personlige detaljer
Født	16. marts 1981 (44 år) Budapest, Ungarn
Politisk parti	Respekt og Frihed, Fidesz
Ægtefælle	Judit Varga (2006-2023)
Slægtninge	Pál Erőss (morfar)
Uddannelses­sted	Humboldt-Universität zu Berlin Pázmány Péter Katolikus Egyetem
Beskæftigelse	Politisk aktivist (fra 2024), diplomat, advokat, politiker
Underskrift
Links
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Péter Magyar (født 16. marts 1981 i Budapest) er en ungarsk jurist og konservativ politiker. Han er formand for partiet Tisza og anses for at være den førende ungarske oppositionspolitiker og udfordrer til den ungarske premierminister Viktor Orbán og dennes parti Fidesz - et parti, som Magyar selv tilhørte, indtil han i februar 2024 forlod det.

Politisk karriere

Magyar kommer fra en konservativ familie og var i hele sit voksenliv aktiv i det nationalkonservative parti Fidesz, ledet af Viktor Orbán, der har været ved magten i Ungarn siden 2010. Selvom han var dybt konservativ, gjorde sig godt på tv og var en god taler, fik han dog aldrig nogen høje poster i partiet eller regeringen, men måtte "nøjes" med ledende stillinger i nogle statslige selskaber. Ifølge et portræt i Weekendavisen i september 2025 skyldtes det Magyars konfrontatoriske personlighed. Han kom til at stå i skyggen af sin hustru Judit Varga, som blev justitsminister og omtalt som en af Orbáns mulige efterfølgere som partileder. I 2023 blev Judit og Peter skilt, og Peter blev derpå marginaliseret i partiet. I efteråret 2023 blev han således smidt ud af den eksklusive Stádium-klub for fremtrædende Fidesz-politikere.

Efter en skandale i regeringen i februar 2024 om en benådning af en person, der havde dækket over en pædofiliskandale på et børnehjem, annoncerede Magyar, at han brød med Fidesz og trådte tilbage fra sine poster i statsejede selskaber. I marts 2024 satte han sig i spidsen for det hidtil upåagtede konservative parti Tisza (Parti for Respekt og Frihed) for at udfordre Fidesz' magtmonopol. Det gav partiet et ordentligt opsving, og ved Europa-Parlamentsvalget 2024 opnåede det 30 % af stemmerne og syv pladser i parlamentet (mod 45 % til Fidesz). Siden er støtten til Tisza vokset, og i efteråret 2025 lå det 5-10 % foran Fidesz i de ungarske meningsmålinger.

I de statsdirigerede medier er der siden opstået en smædekampagne imod Magyar, men den bed i hvert fald i første omgang ikke på Magyar, der i efteråret 2025 vurderedes at have en realistisk mulighed for at vinde regeringsmagten ved det ungarske parlamentsvalg i 2026. En medvirkende årsag hertil var, at Orbán-regeringen var blevet mere upopulær, efter at den ikke længere kunne tilbyde ungarerne økonomisk fremgang. Inflationen var i 2025 langt over EU-gennemsnittet, og Ungarn havde den største offentlige gældsbyrde af alle EU's medlemslande. Ungarerne, der tidligere havde været et af de mest velstående øst- og centraleuropæiske lande, sakkede samtidig bagud i levestandard og havde ifølge Eurostat det laveste forbrugsniveau pr. indbygger i hele EU.

Synspunkter

Magyar har i sin kampagne været omhyggelig med ikke at støde Fidesz-vælgerne fra sig. Han er på linje med Orbán med hensyn til afvisning af indvandring og forsøger at fastholde en hårfin balance i spørgsmålet om støtten til Ukraine. I modsætning til Orbán har han dog fastslået, at ansvaret for krigen i Ukraine alene ligger hos den russiske præsident Putin. Det anses derfor også for sikkert, at med Magyar ved magten vil Ungarn træde ud af sin selvvalgte europæiske isolation og afstå fra at bruge sin vetoret til at udvande sanktionerne imod Rusland. Indenrigspolitisk har Magyar især ført kampagne for at bremse Fidesz' "kleptokrati".