Pegida

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra PEGIDA)
PEGIDAs logo.

Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes (PEGIDA, på dansk: "Patriotiske europæere mod islamiseringen af Vesten") er en tysk politisk folkebevægelse med base i Dresden. Siden efteråret 2014 arrangerer Pegida islamkritiske demonstrationer i tyske byer på mandage. Initiativtager til protesterne var Lutz Bachmann.

Demonstrationer[redigér | rediger kildetekst]

Pegidas demonstration i Dresden 12. januar 2015.

Den første demonstration fandt sted i Dresden i oktober 2014 og samlede cirka 350 personer. Ved den fjerde demonstration den 10. november var deltagerantallet oppe på 1.700[1] og en uge senere var antallet vokset til 3.500.[1][2] Den 24. november kom cirka 5.500 personer til demonstrationen i Dresden, den 1. december omtrent 7.500, den 8. december 10.000 og den 15. december 15.000.[3][4] Demonstrationen den 22. december blev den indtil da største og tiltrak 17.500 deltagere.[5][6]

Ugen efter det islamistiske terrorattentat mod det franske ugemagasin Charlie Hebdo, samledes den 12. januar 2015 mere end 25.000 ved Pegidas demonstration i Dresden.[7]

Lignende demonstrationer blev afholdt i mindre skala i andre tyske byer som Bonn, Düsseldorf og Köln.[8]

Reaktioner[redigér | rediger kildetekst]

Demonstration mod Pegida på Max-Joseph-Platz i München den 22. december 2014.

I flere byer rundt om i Tyskland har der været moddemonstrationer mod Pegida, som har samlet op til 14.000 deltagere.[9][10]

Tysklands forbundskansler Angela Merkel anklagede i sin nytårstale i slutningen 2014 lederne af Pegida for at have "fordomme, kulde - og til og med had, i deres hjerter".[11] Tysklands indenrigsminister Thomas de Maizière erklærede, at der blandt deltagerne i protesterne findes mange almindelige mennesker, som er foruroligede over tidens samfundsproblemer.[12] Det politiske parti Alternative für Deutschland har samtidig givet sin åbenlyse støtte til demonstrationerne, og partiets talsmand Bernd Lucke udtalte, at han anser de fleste af Pegidas krav og meningstilkendegivelser legitime.[13] Ifølge Lucke føler de personer, som deltager i protestbevægelsen ikke, at deres bekymringer tages tilstrækkeligt alvorligt af politikerne.[14]

Krav[redigér | rediger kildetekst]

I begyndelsen af december 2014 offentliggjorde Pegida et manifest på én side med 19 politiske punkter. Deraf fremgår, at Pegida vil udforme den tyske indvandringspolitik efter nederlandsk og schweizisk forbillede med formindsket asylindvandring. Bevægelsen siger, at den er imod ligestillingsintegrering og politisk korrekthed og vil arbejde for at indføre flere folkeafstemninger som i Schweiz. Pegida vil beskytte Tysklands "jødisk-kristne kultur".[15]

Underorganisationer[redigér | rediger kildetekst]

I slutningen af december 2014 oprettedes underorganisationer for Pegida. Galleriejer Henrik Rönnquist oprettede sammen med en ven Pegida Sverige, Pegida Norge, Pegida Danmark samt Pegida Scandinavia.[16][17]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b 5. Pegida-Demonstration: Islamkritiker ziehen wieder durch Dresden, MDR, 18 november 2014
  2. ^ Anti-Islamisierungs-Demo – Von einer diffusen Angst beseelt, FAZ, 18 november 2014
  3. ^ Polisen i Sachsen, 15 december 2014.
  4. ^ 15.000 „Pegida“-Anhänger demonstrieren in Dresden., Frankfurter Allgemeine Zeitung, 15 december 2014.
  5. ^ Polisen i Sachsen, 22 december 2014
  6. ^ Pegida zieht mit 17.500 Anhängern vor die Semperoper., Die Welt, 22 december 2014.
  7. ^ "Germany: Anti-Islam Pegida protest rally draws record 25,000 in Dresden". International Business Times. 12. januar 2015. Hentet 16. januar 2015.
  8. ^ Anti-Islam-Demo Kögida Erste Pegida-Kundgebung in Köln angemeldet, Kölner Stadtanzeiger, 19 december 2014
  9. ^ Björn Hengst och Christoph Sydow (23. december 2014). "Anti-Pegida-Demos: Der Widerstand wächst". Der Spiegel.
  10. ^ "9000 protestieren gegen 10.000 „Pegida"-Demonstranten". Frankfurter Allgemeine Zeitung. 2014-12-08.
  11. ^ ""Angela Merkel issues New Year's warning over rightwing Pegida group"". The Guardian. 30. december 2014.
  12. ^ vek, dpa (12. december 2014). ""Protest-Märsche: De Maizière zeigt Verständnis für Pegida-Demonstranten"". SPIEGEL Online.
  13. ^ Hill, Jenny (16. december 2014). ""Anti-Islam 'Pegida' march in German city of Dresden"". BBC.
  14. ^ Hugglet, Justin (10. december 2014). ""German Eurosceptics embrace anti-Islam protests"". The Telegraph.
  15. ^ "Pegida Positionspapier" (PDF). www.menschen-in-dresden.de (tysk). 10. december 2014.
  16. ^ "Nu finns Pegida även i Sverige". Samtiden. Arkiveret fra originalen 5. januar 2015. Hentet 2015-01-06.
  17. ^ "Sweden: "We want thousands against the Islamisation of Sweden," says Swedish PEGIDA founder" (Video). Youtube. Hentet 2015-01-06.

Se også[redigér | rediger kildetekst]