Palestro (skib, 1875)

Palestro
Søsterskibet Principe Amedeo malet i bugten ved Napoli.
Klasse
Type	Panserskib
Klasse	Principe Amedeo
Søsterskibe	Principe Amedeo
Historie
Værft	Flådeværftet i La Spezia.
Påbegyndt	August 1865
Søsat	2. oktober 1871
Taget i brug	11. juli 1875
Udgået	14. april 1900
Skæbne	Ophugget mellem 1902 og 1904
Tekniske data
Deplacement	5.853 t
Længde	79,7 m
Bredde	17,4 m
Dybgang	7,9 m
Fremdrift	Maskineri: 3.130 HK, én skrue. Sejl: 3-mastet barkrigning.
Fart	13,0 knob under damp
Rækkevidde	1.780 sømil ved 10 knob
Panser	220 mm (max) sidepanser af jern. 140 mm panser ved kassemat.
Besætning	548
Artilleri	1 styk 28 cm riflet forlader. 6 styk 25,4 cm riflede bagladere Senere: Tilføjet 6 styk 75 mm og 6 styk maskingeværer.

Det italienske panserskib Palestro var det andet skib i Principe Amedeo klassen, der var de sidste italienske panserskibe med rigning og med kanonerne bag kanonporte. Skibet var opkaldt efter byen Palestro, hvor kongeriget Sardinien med fransk hjælp besejrede østrigerne under den anden italienske uafhængighedskrig, 31. maj 1859. Skibet var det andet af foreløbigt tre skibe med dette navn i den italienske flåde.

Design og konstruktion

Tegningen af Palestro viser, hvordan kanonerne var opstillet i to grupper i hver deres pansrede kasemat. På øverste dæk stod 28 cm kanonen ubeskyttet, beregnet til skydning ret forud.

Principe Amedeo klassen var designet af Giuseppe de Luca, der var generalinspektør for den italienske marines ingeniørkorps (Corpo del Genio Navale). Skibene beskrives jævnligt som de første helt italiensk designede panserskibe, men de Luca stod også for den foregående Roma klasse, og det står ikke lysende klart, hvad disse manglede i at være rent "italienske". Principe Amedeo klassen var de sidste italienske panserskibe med træskrog, og skroget var flere steder forstærket med jern. Pansringen var af smedejern og havde en tykkelse på 220 mm langs vandlinjen og 140 mm ved kanonportene midtskibs.

Skibet havde en længde på 79,7 m og en bredde på 17,4 m. Dybgangen var 7,9 m og deplacementet var på 5.761 tons. Besætningen talte 548 mand.

Fremdrift

Palestro havde en dampmaskine fra firmaet Ansaldo i Sampierdarena (nu en del af Genova, og maskinen drev en enkelt skrue, med en effekt på 3.310 HK. Skibet præsterede 12,95 knob på sin første prøvefart 30. marts 1875, og 13,04 knob ved næste forsøg. Kulbeholdningen rakte til 1.780 sømil ved 10 knob. Skibene i klassen var de sidste italiensk panserskibe med rigning, i form af tremastet barkrigning.

Bevæbning

Klassen var oprindeligt designet til at have 12 styk 16 cm kanoner, men dette blev ændret inden afleveringen til en 27,9 cm riflet forlader fra Armstrong i stævnen, og 6 styk 25,4 cm riflede forladere fra Armstrong i bredsiden, fordelt med en kasemat i agterskibet med fire kanoner, og en i forskibet med to. Da torpedobåde begyndte at blive en trussel, fik skibene opstillet 6 styk 75 mm.

Tjeneste

Palestro blev afleveret fra flådeværftet i La Spezia den 11. juli 1875. Skibet havde været under bygning i 10 år, og selv om man havde ændret konstruktionen undervejs, var det alligevel næsten forældet, da det hejste kommando. Palestro var på værft i 1881-1882 og igen i 1886. Fra 1889 til 1894 fungerede det som vagtskib for flådestationen ved La Maddalena og derefter var det skoleskib i La Spezia. Palestro udgik af tjeneste 14. april 1900 og blev ophugget imellem 1902 og 1904.

Litteratur

• Brassey, Thomas (1888). The Naval Annual 1887. Portsmouth, England: J. Griffin. s. 355.
• Gardiner, Robert, red. (1979). Conway's All the World's Fighting Ships 1860–1905. Greenwich: Conway Maritime Press. ISBN 0-8317-0302-4.
• Kronenfels, J.F. von (1881). Das Swimmende Flottenmaterial der Seemächte. Wien m.fl.: A. Hartleben's Verlag.
• Silverstone, Paul H. (1984). Directory of the World's Capital Ships. New York: Hippocrene Books. ISBN 0-88254-979-0.

Eksterne kilder

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Palestro (skib, 1875)
• Beskrivelse af skibet på den italienske flådes hjemmeside. (italiensk)