Pantheon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 23. apr. 2015, 09:31 af EPO (diskussion | bidrag) EPO (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Dipsacus fullonum bot, fjerner ændringer fra 83.91.60.214 (diskussion | bidrag))
Denne artikel omhandler Pantheon i Rom. Opslagsordet har også en anden betydning, se Panthéon (Paris).
Pantheon i Rom.
Pantheons eneste lyskilde - en rund åbning, oculus (9 m i diameter).

Pantheon (græsk pan -alle og theion -guder, dvs. alle guders tempel) er et antikt tempel ved Piazza della Rotonda i Rom.

Pantheon er en af de få antikke bygninger, som har været i brug lige siden den blev bygget. Den opførtes omkring år 120 e.Kr. af kejser Hadrian og afløste en tempelbygning, som konsul Marcus Vipsanius Agrippa lod opføre 27 f.Kr.. Pantheon var, som navnet angiver, et tempel for alle de græsk/romerske guder. Fra 600-tallet bruges det som kirke, Santa Maria ad Martyres.

Få dele er bevaret af det oprindelige tempel, deriblandt porticoens indskrift:

M.AGRIPPA.L.F.COS.TERTIUM.FECIT

Dette er en forkortelse for følgende:

MARCUS AGRIPPA, LUCII FILIUS, CONSUL TERTIUM, FECIT

(Marcus Agrippa, Lucius' søn, konsul for tredje gang, lod dette bygge).

År 609 fik Pave Bonifatius 4. skænket bygningen af den byzantinske kejser Fokas. Pantheons kuppel var længe den største i Vesteuropa. Siden renæssancen har bygningen også været anvendt som gravkirke: maleren Rafael (død 1520) ligger begravet her.

Pantheon har gennem århundrederne inspireret arkitekter, og der er mange rådhuse, universiteter og biblioteker rundt om i verden, som minder om Pantheons arkitektoniske formsprog.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 41°53′55″N 12°28′37″Ø / 41.8986°N 12.4769°Ø / 41.8986; 12.4769