Papir

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
papirark
toiletpapir

Papir er et fladt materiale, der bl.a. kan anvendes til skrivning, herunder til publikation af aviser, tidsskrifter, bøger osv.

Det kan være fremstillet af træmasse, men ikke altid. Tidligere benyttede man bl.a. tekstil til papirfremstilling.

I dag fremstilles det meste papir enten af ren træmasse, træslib, eller af en blanding af træmasse og recirkuleret papir i et varierende blandingsforhold. Hvis ligninen fjernes fra træslibet ved en kemisk proces, benævnes papiret træfrit.

Papirets opfindelse tilskrives traditionelt kineseren Ts'ai Lun (stavemåde varierer), som var ansat i kejserpaladset. Indtil da skrev kineserne på bambusstykker og silkestrimler, men da dette var upraktisk og dyrt, eksperimenterede Ts'ai Lun med andre grundmaterialer, bl.a. bark, hamperester, klude og fiskenet omkring år 105.

Det fineste papir anses for at være baseret på klude, såkaldt kludepapir.

Papir findes i forskellige størrelser, I Danmark anvendes ofte ISO 216-standarden for størrelser. En ofte brugt størrelse er A4-papir til breve og lign.

Materialet papir bruges også til fremstilling af tæpper. Her bruges en tråd af papirmaterialet der kan væves i forskellige mønstre og farver.

Genanvendelse

Papir til især aviser bliver fremstillet ved genbrug. Papiret skal først have fjernet eventuelle farverester, og ofte vil det også være nødvendigt at blege papiret. Papir har ligesom pap og karton genbrugskoden "PAP".

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet:
Wikimedia Commons har medier relateret til: